”Vi bruger kendt jordemoderordningen til at rekruttere og fastholde jordemødrene”. Citatet stammer fra en artikel om kendt jordemoder-ordninger, der blev bragt i december 2008 i Tidsskrift for Jordemødre.
I dag to år efter er tingene vendt på hovedet, og deltagere på foreningens kongres 2010 beretter om vikarer, der springer til og tager vagter med kort varsel. Bare for at få lidt at lave.
– Vi er ved at blive et A- og et B-hold. Vikarerne tager de dårlige vagter, og de brokker sig ikke over kortskiftevagter og mange nattevagter for de er i en situation, hvor de ikke kan stille krav, siger Lotte Steenberg, jordemoder på Rigshospitalet. Hun indrømmer, at hun for nylig har lukreret på en vikars tjenstvillighed, da hun akut havde brug for at komme af med en vagt.
– Der var en vikar, der blev glad for at få min søndagsvagt med tillæg, men jeg har da en noget dårlig smag i munden over, at det foregår på den måde, siger hun og foreslog, at man overvejer at stille krav til overenskomsten, der sikrer den enkelte jordemoder imod at blive misbrugt.
Ledigheden blandt jordemødre er særlig udbredt hos de nyuddannede.
– Jeg har netop besøgt 7. semester holdet i Esbjerg. For første gang er der ikke en eneste, der har arbejde, sagde Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, i sin beretning.
Arbejde søges
Formanden kunne også berette om succeser for jordemødre, der søger job uden for det traditionelle jordemoderområde.
– I melder jævnligt ind med nye bevægelser: Nu er der kommet en jordemoder ind på neonatalafdeling, nu er en jordemoder begyndt i kommunen. Vi ser helt enkelt jordemødre søge stillinger og få dem inden for fertilitet, prænatal screening, almen lægepraksis, scanning, svangre- og barselafdelinger og hørescreening, sagde formanden.
Men det er ikke nogen nem og automatisk proces, når jordemødre søger job på områder, der traditionelt har været besat af for eksempel sygeplejersker.
– Vi møder modstand. Men vi ser også, at kompetence og åbenhed er svaret på modvilje og at den modvilje ikke er generel og permanent, sagde Lillian Bondo. På flere arbejdssteder er man begyndt at slå ledige stillinger op bredt, hvor flere grunduddannelser kan gøre sig gældende. Andre steder er der principiel modstand mod at lade opgaver flytte til nye faggrupper. I region Nordjylland sporer jordemødrene velvilje blandt politikerne til at lade andre faggrupper komme ind på for eksempel svangrebarselområdet, mens kredsbestyrelsen har mødt modstand på direktørniveau.
– Kredsbestyrelsen har foreslået direktionen, at der laves åbne stillingsopslag på svangre-barselområdet, men direktionen har lagt det ud til afdelingerne, der mener, at det vil virke ”hæmmende og forstyrrende” på udviklingen på området, selvom vi har dokumenteret, at jordemoderuddannelsen er det bedste udgangspunkt for arbejdet på disse afdelinger, sagde Pernille Ørnberg, adjunkt på University College Nordjylland og tillidsrepræsentant.
Men det er ikke primært de nyuddannede, der skal søge stillingerne uden for fødegangene, mente Bodil Korsgaard, der har halvandet års erfaring som jordemoder.
– Jeg vil godt takke foreningen for det arbejde, den gør for at skaffe nye arbejdspladser og for pjecen ’Jordemødre kan andet og mere end du tror’. Som nyuddannet vil man meget gerne være på en fødegang og få erfaring der, så pjecen er også til alle jer erfarne jordemødre, sagde den unge jordemoder.
Der er også andre måder at skaffe beskæftigelse til jordemødre på, mente Mai-Britt Holm, tillidsrepræsentant på Rigshospitalet.
– Det er fint med opgaveglidning, men det er nødvendigt med solidaritet. Vi kunne få flere kolleger i arbejde ved at bruge overenskomstens muligheder for at afspadsere i stedet for at få vores overarbejde udbetalt, sagde Mai-Britt Holm.
Det forslag støttede Kit Dynnes Hansen, næstformand op om.
– Mænd er ikke på deltid i det omfang, vi kvinder er. De sørger i stedet for at nedsætte arbejdstiden for deres ulemper og får blandt andet fuld pension ud af det, sagde næstformanden, der fortalte, at man ved de kommende overenskomstforhandlinger vil arbejde for, at arbejdstidsnormen kan nedsættes i stedet for at overarbejde og ulempetillæg udbetales eller afspadseres.
Hovedbestyrelsens beretning blev enstemmigt vedtaget.
Talmagi og opgaveflytning
– Det er så moderne blandt politikere at sige undskyld og det vil jeg også gerne sige nu, sagde Anne V. Kristensen (V), næstformand i regionsrådet i Region Midt. Anne V. Kristensen var inviteret til at tale for kongressen på vegne af Danske Regioner. Undskyldningen som politikeren ønskede at give skyldes forkerte tal, som Danske Regioner har fodret blandt andet Danmarks Radio og Sundhedsministeriet med om jordemødres arbejdsbelastning. Danmarks Radio brugte de forkerte tal til at dokumentere, at jordemødre varetager langt færre fødsler i dag end for år tilbage. Siden har sundhedsminister Bertel Haarder brugt de samme misvisende oplysninger i den mediedebat om ekstrem travlhed på fødeafdelingerne og deraf følgende risiko for fejl og utilsigtede hændelser, som kørte i efteråret.
Regionspolitikeren takkede også jordemødrene for at skabe gode fødselsoplevelser, selvom det kan være svært at få tingene til at hænge sammen økonomisk.
– Jeg kommer ikke til at love jer flere penge. Vi står med store økonomiske udfordringer, hvor vi sundhedspolitikere skal prioritere benhårdt, og derfor er det tid til at tænke kreativt, sagde Anne V. Kristensen og erkendte, at der ikke findes smarte løsninger i svangreomsorgen, som i andre dele af sundhedsvæsnet, hvor for eksempel telemedicin kan rationalisere arbejdsgange.
– Jeg kan heller ikke forestille mig, at vi går 50 år tilbage og at alle kvinder skal føde hjemme i dobbeltsengen. Jeg har altså ikke nogle smarte løsninger med et fingerknips, men vil meget gerne modtage bidrag fra jer, som vi kan arbejde videre med, sagde hun videre.
Anne V. Kristensen var sikker på, at hun delte sit ønske om en svangreomsorg af høj kvalitet med kongressens deltagere.
– Og når vi taler om kvalitet, så synes jeg, at vi skal gøre brug af jordemødre på barselgangene. Det bliver uddannet flere jordemødre end der er arbejde til, vi mangler sygeplejersker i det øvrige sundhedsvæsen og ikke mindst så er jeg 100 procent sikker på, at jordemødre på barselgangene vil højne kvaliteten. I har gjort det i Holbæk og Gentofte (hvor svangre-barselafdelingerne udelukkende er bemandet med jordemødre, red.) og også i Silkeborg (hvor man tilstræber et lige mix af jordemødre og sygeplejersker, red.), som jeg selv har besøgt, er de i gang.
Jeg har sat det på dagsordenen i sundhedsudvalget i Danske Regioner, men sagen er desværre blevet udskudt flere gange. Jeg følger op på det, for det er den rigtige vej at gå, sagde Anne V. Kristensen.
Vi har en plan
Kongressen i 2008 besluttede at udarbejde en strategi for foreningens fremtidige arbejde med henblik på beskæftigelse, uddannelse og forskning, svangreomsorgens struktur, ledelse, det gode arbejdsliv og fagets status. Strategien blev udarbejdet i de første måneder af 2009 med udgangspunkt i en række medlemsmøder landet over. Siden har hovedbestyrelse, kredsbestyrelser og sekretariat arbejdet på at nå målene i det, der kom til at hedde ’strateginotatet’. Notat er under konstant revision og kongressen blev bedt om at godkende de seneste ændringer.
– Vi har nået dele af det vi har sat os for, men udviklingen går ikke altid helt, som vi gerne så det. Men det er lykkedes for os at markere professionen. Blandt andet har Lillian i primetime i forskellige medier fået lov til at fortælle, at jordemødre kan andet end fødsler, sagde Kit Dynnes Hansen, der gennemgik de seneste revisioner af strategien, som kongressen skulle tage stilling til. Ændringerne handler blandt andet om mere indsats for at få jordemødre beskæftiget på seksualrådgivningsområdet, om fokus på uddannelse på både kerneydelsen og på specielle områder, om behovet for at udvikle nye kontinuitetsmodeller, der også passer til de større specialiserede afdelinger, om det gode arbejdsliv og om mere støtte til nye ledere.
Mai-Britt Holm, Hovedstaden, kommenterede på afsnittet om kontinuitetsmodeller, der beskriver kendt jordemoderordninger.
– Man fik centerordningen fordi de privatpraktiserende jordemødre var for hårdt hængt op. Jeg mener, at ordninger i dag skal aftalesikres godt, for at vi skal have dem, sagde Mai-Britt Holm, der gerne ville vide, om der også er udsigt til en stor afgang på grund af alder i jordemodergruppen, som der er i andre faggrupper.
Til det kunne Kit Dynnes Hansen oplyse, at der ikke er udsigt til, atjordemødre går ud af faget i samme stil som andre faggrupper. Næstformanden sagde videre:
– Strateginotatet handler ikke kun om kendt jordemoderordninger, men om kontinuitetsmodeller generelt. Vi skal arbejde med at få delt de store afdelinger op i mindre enheder.
Lotte Steenberg, Hovedstaden, opfordrede til, at tænke i andre baner i organiseringen af arbejdet.
– Kan foreningen ikke forske i, hvordan vi kunne organisere os, så arbejdet er mindre vagtbelastet, sagde Lotte Steenberg, der gerne så, at notatet blev mere operationelt.
Signe Dueholm, tillidsrepræsentant i Holbæk, havde et forslag til, hvordan jordemødre kan blive mindre vagtbelastede.
– Vi har skrabet funktioner til os som hørescreening, scanning osv. Og så lader vi den enkelte jordemoder ønske vagter. Alle har ikke de samme præferencer, så det kan godt gå op, sagde Signe Dueholm.
Strateginotatet blev enstemmigt vedtaget.
OK11
Ligeløn for arbejde af samme værdi er ikke taget af dagsordenen, pointerede Lillian Bondo.
– Lønkommissionen gav os værktøjer til yderligere belysning af lønforskellene og et udviklingsarbejde til værdisættelse af forskellige professioners indsats kan blive det første skridt, sagde Lillian Bondo.
Lige nu er Jordemoderforeningens fokus sammen med de andre organisationer i Sundhedskartellet imidlertid på de nært forestående overenskomstforhandlinger. Og intet tyder på, at det bliver ved disse forhandlinger, at den dokumenterede ulighed i løn mellem mænd og kvinder skal rettes op. Økonomien i den offentlige sektor er dårlig, fastslog Lillian Bondo.
– Vi ved, at reallønnen er truet. Inflationen ser ganske enkelt ud til over de næste år at blive større end, hvad vi vurderer lønudviklingen inden for såvel den offentlige som den private sektor kan blive. Den private sektor er fortsat i økonomisk krise og i den offentlige sektor er der af regeringen lagt meget snævre bånd på væksten, og det betyder naturligvis også, at pladsen til lønstigninger bliver trang, sagde Lillian Bondo. Hovedbestyrelsen vil prioritere at sikre reallønnen bredest muligt, men forudser, at det kan blive en vanskelig opgave.
– Vi vil derfor også forsøge på flest mulige områder at benytte denne magre overenskomst til at få lagt spor ind i fremtiden til bedre vilkår for smidig opgaveløsning uden udbytning, bedre faglig udvikling i arbejdstiden, sagde formanden.