Antallet af kvinder, der føder ambulant, er steget drastisk de seneste år. Det samme kan man derimod ikke sige om ressourcerne målrettet en opfølgende indsats overfor de familier, der forlader fødeafdelingerne få timer efter fødslen. Mor og barn må oftest ud på landevejen, når der skal tages PKU på 3. dagen, eller hvis der er brug for hjælp til amning eller for at få tjekket en bristning.
Det vil Kommunernes Landsforening, KL, lave om på. I et udspil, som blev præsenteret i medierne og overfor Sundhedsstyrelsen i december, foreslår KL, at kommunerne og dermed sundhedsplejerskerne overtager opgaverne ved barselomsorgen for de ambulant fødende. Ifølge forslaget vil kommunerne kunne give et mere borgernært tilbud med obligatorisk tilbud om barselbesøg på 1. og 3. dagen, efterfødselssamtale, PKU-tagning og hørescreening. KL’s forslag kommer efter, at det er dokumenteret, at hverken regioner – eller kommuner – lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på barselområdet.
Tidsskrift for Jordemødre har spurgt Anny Winther, formand for KL’s Social og Sundhedsudvalg, hvordan kommunerne vil løfte opgaven. KL lægger i sit oplæg vægt på, at de nybagte familier sikres en høj grad af (person)kontinuitet. Har KL gjort sig tanker om, hvordan det rent praktisk lader sig gøre at overholde målsætningen om, at det er den samme sundhedsplejerske, der varetager besøget på 1. og 3. dagen efter fødslen osv.? “I dag er der så vidt muligt én sundhedsplejerske tilknyttet en nybagt mor og barn – det ændres der ikke ved i den model, vi foreslår. Men den konkrete vagtplanlægning er naturligvis et anliggende for den enkelte kommune.”
En stor del af Danmarks kommuner får kun 1-2 ny borgere pr. døgn. Vil det være muligt at opretholde et døgnberedskab til så få opgaver? “Det er en afvejning, hvordan man sikrer, at kontinuitet, kvalitet og økonomi hænger sammen i ydertidspunkterne. Det skal løses som en del af den almindelige vagtplanlægning.”
KL forventer, at sundhedsplejersker kan efteruddannes til opgaver som efterfødselssamtaler, obstetrisk vurdering af moderens tilstand mv. Har KL gjort sig overvejelser om, hvilket omfang denne efteruddannelse skal have for at sundhedsplejersken har tilegnet sig den nødvendige teoretiske viden og praktiske erfaring? “Sundhedsplejerskerne skal kun efteruddannes i det, der er nødvendigt, men det må være op til sagkundskaben at vurdere, hvordan et konkret efteruddannelsesforløb skal se ud.”
KL’s forslag har ikke mødt megen politisk opbakning i Folketinget.
Jonas Dahl, sundhedsordfører for SF:
“KL’s forslag er desværre ikke løsning på problemerne på barselområdet. Det er oplæg til fagkamp, hvor jeg hellere så, at man sørgede for, at både kommuner og regioner lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som der er faglig opbakning bag”.
Henriette Kiær, sundhedsordfører for Konservative:
“Regionerne har fået penge til at løfte barselopgaven, og det skal de piskes til at gøre. Det er vigtigt, at der også er fokus på kvinden, den nybagte mor, og ikke kun på barnet. Altså om alt det, der er knyttet til kvinden, ser rigtigt ud. Og så er det vigtigt, at systemet er enstrenget, så den nybagte familie præcis ved, hvor de skal henvende sig, hvis der opstår problemer. Der skal ikke være tvivl om, hvorvidt man skal henvende sig til sundhedsplejersken eller til jordemoderen”.
KL’s forslag har ikke indgået i Sundhedsstyrelsens arbejde med at revidere anbefalingerne på barselområdet. I det udkast, der kommer til høring i starten af året, fastholder Sundhedsstyrelsen, at der er brug for både jordemødre og sundhedsplejersker i den første uge efter fødslen.