Klummen: Hvor kommer vores kliniske retningslinjer fra?

Karin Jangaard, der er adjunkt ved jordemoderuddannelsen på University College Nordjylland, slår et slag for at arbejde akademisk med faget. At arbejde akademisk betyder at arbejde på basis af fagets teorier – altså den viden vi har skaffet os gennem forskning.

Mit emne er den uadskillelige sammenhæng mellem teori og praksis i jordemoderfaget. Som underviser på jordemoderuddannelsen på University College Nordjylland er en af mine opgaver at vejlede studerende, når de skriver projektopgaver. Her arbejder de med en selvvalgt problemformulering, som belyses med forskningsartikler og teori fra undervisningen. På 7. semester kan de studerende fremstille data fra fx interviews eller focusgrupper og bruge dem i deres bachelorprojekter. Under vejledningen taler vi bl.a. om oplevelser fra klinikken. Så sker det ind i mellem, at de studerende siger ”Et er teori – noget andet er praksis”, som betyder, at teori kan være det modsatte af praksis. Måske har de oplevet situationer, hvor opgaver i fødselshjælpen er udført på en anden måde, end de har hørt om i den teoretiske undervisning eller læst om i teorien i lærebøgerne Mayes’ Midwifery, Silvermann eller i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Der er mange lag i omsætningen af teori til praksis. Men teori er aldrig det modsatte af praksis. Teori er det fundament af viden, som jordemoderens praksis står på. Teori er teori om praksis. Erstat teori med ordet viden. Teori er viden. Viden om fødslens progression, om det nyfødte barn, om genetik, hermeneutik, post-partum-blødning, lovgivning og forskningsmetoder, kvalitetssikring og innovation. Ingen vil påstå, at denne viden ikke omhandler praksis? MEN der kan selvfølgelig være forskellige måder at omsætte teori til praksis på og forskellige muligheder for at leve idealerne ud i et presset sundhedsvæsen. Høyer taler om forskellige grundmetaforer for teori – nemlig teori som repræsentation, som dåseåbner og som linse (Høyer). Som repræsentation er teori den samlede masse af eksisterende viden, som vi har af betydning for udøvelsen af vores fag. Som dåseåbner fungerer teori som et værktøj til at få hul på løsningen af en problemstilling og til at bearbejde den ved at sammenligne forskellige teorier og videnskabelige undersøgelser: Hvordan kan kendt viden om fødslens progression åbne op for forståelse og evt. ny definition og behandling af dystoci? I opfattelsen af teori som linse kan vi bruge teorien til at undersøge et problem og skabe en ny tilskæring af en problemstilling, som vi vælger at arbejde med. Hvad er bristninger i perineum? Hvad siger teorien – den kendte viden? Hvordan vil vi arbejde videre med problemstillingen i den daglige praksis eller som kvalitetsudvikling?

”Jordemoderen har pligt til at holde sin uddannelse ved lige, følge udviklingen inden for jordemoderfaget og gøre sig fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen” (Vej 151). ”Jordemoderuddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for jordemoderens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod” (BEK 700). Disse udsagn siger også, at teori ikke er det modsatte af praksis.

At arbejde akademisk betyder at arbejde på basis af fagets teorier (Valgaarda). Akademiseringen af jordemoderfaget er kommet for at blive. Akademisering betyder slet og ret, at vi har det vidensmæssige fundament for vores praksis i orden, at vi kan forklare, det vi gør på et vidensmæssigt grundlag. Hvis vi vil styrke og forsvare vores fag, så er der ingen vej uden om. Evidens- og vidensbasering, arbejde med akademiske metoder for at læse og forstå egne og andre fags udviklings- og forskningsresultater med de fagkritiske briller på. Og arbejdet starter på jordemoderens grunduddannelse. Hvor kommer vores kliniske retningslinjer fra? Er de forskningsbaserede? Og DSOG’s guidelines… er det lovstof? …øh..njaah? 

Referencer:

  • Anbefalinger for svangreomsorgen.  Sundhedsstyrelsen  2013, 2. udgave, 1. oplag.
  • BEK nr 700 af 08/06/2016. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab. Uddannelses- og Forskningsministeriet.
  • Henderson, C & Macdonald, S. Mayes´ Midwifery. A textbook for Midwifes.15th Revised edition. Elsevier Health Sciences, 2017. London
  • Høyer, Klaus: Hvad er teori og hvordan forholder teori sig til metode?  i  Vallgårda, s. og Koch, L.(red): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg.. Munksgaards Forlag 2011
  • Silvermann J et all. Skills for Communicating with Patients, 3. ed.  Radcliffe Publishing 2013
  • VEJ nr 151 af 08/08/2001. Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. Sundehedsstyrelsen. Sundheds- og Ældreministeriet 

Klummen En gruppe jordemødre skiftes til at skrive Klummen