Jeg befinder mig på Indiens sydligste spids og har sat Dr. Unnikrishnan (Unni) i stævne til en snak om fertilitet. Unni er ayurvedisk læge og driver et hospital i staten Kerala. Ayurveda er kort fortalt en gammel indisk lægevidenskab, der arbejder holistisk med krop, sind og psyke. Ayurveda forsøger at oprette og genskabe balance i mennesket, hvis ubalance opstår – og består. Unnis egen definition er, at ayurveda hjælper dig tilbage til den, du er. Herhjemme klassificeres ayurveda som alternativ behandlingsform, men i Indien er behandlingerne anerkendt og benyttet hos majoriteten.
Nu sidder vi under stjernerne i hospitalets frodige og summende have. Jeg har fået lov til at interviewe Dr. Unni i håb om at blive klogere på, hvordan ayurveda anskuer et stort globalt problem – infertilitet.
Hospitalet behandler en større andel af danske par for længerevarende fertilitetsproblemer. Jeg spørger, hvad de får under et ophold her. Interviewet er ukritisk videreformidlet.
Unni fortæller, at før vi siger B, må og skal vi sige A. I en tid, hvor vi er i stand til at befrugte ex utero, mener han, at vi har misforstået, hvad det indebærer at skabe liv. Vi kan ikke skabe liv uden for kroppen uden at tage stilling til, om æg- og sædkvalitet, endometrie, psykisk velbefindende og almen fysisk balance kan forbedres. Ayurveda forholder sig primært til udgangspunktet før ønsket om befrugtning opstår og fokuserer på at udrense og genopbygge kroppen hos de par, der henvender sig for fertilitetshjælp. Han understreger, at før kvinder med manglende ægløsninger modtager kunstig befrugtning, må vi understøtte og arbejde for en månedlig cyklus. Det eliminerer oftest behovet for assistance til yderligere.
At skabe en befrugtning uden for kroppen er ikke nok, hvis ikke livmoderen er klar til at modtage. Vi kan ikke tillade os at blive ved med at befrugte kunstigt, hvis et æg alligevel ikke vil sætte sig fast.
Jeg spørger, hvorfor vi overhovedet er så udfordret på vores fertilitet? Unni henviser til menneskets generelle livsstil og deres indtag af plastikkyllinger, sprøjtemidler og fabrikeret mad. Vi bliver nødt til at tænke en generation frem og leve mere bevidst.
Når jeg spørger, hvor vi er om ti år, håber Unni på et bredere samarbejde på tværs af medicinsk forståelse. Han håber, vi generelt tænker færre kemikalier og mere natur og har et øget fokus på sundhed før befrugtning. Han appellerer også til, at vi accepterer, at ikke alle problemer løses hurtigt. Til sidst håber han, at der foreligger mere forskning omkring brug af urtemedicin, og at der eksisterer en større bevidsthed om, at mere medicin ikke nødvendigvis er bedre. Vi skal stabilisere og bygge op. Ikke kun i forhold til fertilitet, men sundhed generelt.
Så hvad indebærer et ophold her på Unni’s ayurvediske hospital? Først og fremmest ønsker hospitalet tilgang til hele sagen, inden der planlægges et forløb. Dette inkluderer tidligere behandlinger, udfordringer og medicin. Unni fortæller, at mange PCOS-diagnosticerede og kvinder med endometriose og uregelmæssige menstruationer har været medicineret kunstigt i årevis. Det betyder, at problemet vender tilbage ved ophørt medicinering, og når graviditet ønskes.
Hos Unni består en behandling delvist af et større urtemedicinsk indtag, individuelle kostreguleringer og skræddersyet kropsterapi, der bl.a. inkluderer daglig massage, urtebade og gode olier. Alt med det formål at hjælpe til hormonel oprensning. Unni tilføjer, at vi typisk har de hormoner, vi skal have og sjældent behøver flere.
Hjælper vi naturen, forbedrer vi kvinders almene sundhed og forebygger tilbagevendende problemer. Graviditet understøttes derfor både før og under af rent indtag og urter.
Som udgangspunkt behandles begge parter for infertilitet. For par, der har forsøgt alt andet, beder han om 3-6 måneders afholdenhed, imens behandling gives for forbedret sædkvalitet. Det giver overraskende gode resultater for par, der ellers har givet op.
Unni pointerer, at behandling tager tid. Vi må ikke fylde på med hormoner, fordi vi er utålmodige. Han fremlægger et publiceret studie over to fertilitets-hjælpepakker, der som udgangspunkt tilbydes i Indien. Et for de økonomisk velhavende og et for underklassen. Studiet viser, at førstnævnte koster tre gange så meget, men har markant dårligere resultater. Dette grundet at gruppen med lav indkomst fik sparsom hormonel stimulation og havde et generelt lavere medicinindtag. De var “nødsaget” til at modtage behandling på egne hormoner og opnåede altså langt oftere graviditet. Unni takker af. Han har patienter at tilse og medicin, der skal uddeles. Jeg forlader hans smukke have og håber, han har ret i sin profeti. At vores viden om fertilitet og mangel på samme vil vokse og favne bredere, og at vi fremover får en øget opmærksomhed omkring værdien af at forebygge.
