Klinisk vejlederuddannelse: Sådan én bør alle have

Der er bred enighed om, at kontaktjordemødre skal rustes bedre til deres pædagogiske omgang med studerende i praktik – men stor forskel på, hvor mange jordemødre, der lokalt kan pilles ud af normeringen til det seks uger lange kursus.

30 assorterede billedpostkort er bare ét af de helt håndgribelige pædagogiske værktøjer, Bettina Koch fik idéen til på sit kursus i klinisk vejledning.

Den næsten nyslåede jordemoderleder på fødeafdelingen på Storstrøms Sygehus i Næstved tog sit kursus på CVU Øresund i november og december sidste år, og hun ser tilbage på de seks uger på skolebænken som meget inspirerende.

– Postkortene kan fx hjælpe den studerende med at sætte anderledes og mere beskrivende ord på sine oplevelser under en evaluering. Jeg synes helt sikkert, at jeg på mange konkrete måder er blevet bedre rustet til at have med de studerende at gøre. Det er også nødvendigt nu, hvor deres grunduddannelse er blevet løftet til bacherlor-niveau, siger Bettina Koch, der personligt kun nåede at have én studerende som føl, inden hun blev leder.

Fra hendes afdeling har i alt tre, snart fire, gennemgået den nye vejlederuddannelse, der har afløst det tidligere 2-3 dages praktikvejleder-kursus. Det er planen, at alle 10-12 faste kontaktjordemødre skal have muligheden, og – på lidt længere sigt – at samtlige 22 jordemødre på afdelingen gennemgår forløbet. Stort set alle ansatte må nemlig på et eller andet tidspunkt være til rådighed som kontaktjordemoder, tilføjer Bettina Koch.

Kurset kan både opfattes som en selvstændig uddannelse og som et modul i forbindelse med sammensætningen af en diplomuddannelse.

Tidskrævende teori
– Vi har valgt at prioritere vejleder-kurset, selvom det kommer til at koste. Både i kursusafgift, som er 10.000 kr., men især fordi der skal dækkes med vikar, når en enkelt medarbejder skal pilles ud af vagtskemaet i seks uger. Vi håber til gengæld på, at det giver en rekrutteringsfordel for vores afdeling. Når vi satser på uddannelse, bliver vi formentlig betragtet som en spændende arbejdsplads, vurderer Bettina Koch.

Hun beskriver selve kurset som hårdt; hun skulle ikke have påtaget sig at have weekend-vagter på sin arbejdsplads, erkender hun nu.

Udover »en frygtelig masse pædagogisk teori«, fordelt på ikke mindre end 15-1800 siders læsestof – hvoraf dog kun ca. 800 forventedes læst i kursusperioden – blev de studerende desuden introduceret til litteratursøgning samt relevant sociologi og psykologi om moderne unges adfærd og mentalitet. Kurset mundede ud i en ca. seks sider lang skriftlig opgave i synopsis-form.

Den afsluttende opgave var imidlertid i fuld længde for kursisterne på CVU i Vordingborg, hvor Bettina Kochs kollega, Birthe Jørgensen, tog sin kliniske vejlederuddannelse. Og hun er langt fra helt så tilfreds med forløbet som sin nuværende jordemoderleder:

– Der gik alt for meget arbejde med at skrive dén opgave. Jeg var ret sulten efter at lære noget mere om pædagogik, men vi sad meget foran computeren og lavede litteratursøgning. Det fandt jeg egentlig ret overflødigt, og det hang mig ærligt talt ud af halsen. Der var heller ikke taget udgangspunkt i, at vi alle faktisk kom med en vis praktisk erfaring, lyder hendes skudsmål.

Alligevel var forløbet ikke spildt: Bare dét, at blive taget ud af den daglige trummerum har gjort hende til en bedre kontaktjordemoder, mener Birthe Jørgensen.

– Jeg fik tid til at tænke over min rolle. Jeg har lagt mærke til, at mine spørgsmål til de studerende ved de indledende forventningssamtalerne er blevet mere præcise. Jeg har nu fået en strategi for, hvordan den slags skal afholdes, hvor jeg også får sagt, hvad jeg forventer mig af den studerendes praktikophold, siger hun.

Mange sygeplejersker
Charlotte Elbek, jordemoder på fødeafdelingen på Amtssygehuset i Gentofte, tog sin vejlederuddannelse på Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt for godt halvandet år siden. Hun har desuden en 11 år gammel diplomuddannelse i administration og undervisning samt noget uddannelse i supervision. På baggrund af sin vejlederuddannelse udfører hun pt. forskellige specialopgaver på sin afdeling. Bl.a. underviser hun studerende i fødselsforberedelse og afholder supervision for samme gruppe.

– Det var specielt interessant at lære noget om de nye tiltag i faget, nu hvor grunduddannelsen er på bachelorniveau. Der er sket en del siden vi selv var under uddannelse, konstaterer hun.

Ligesom på de øvrige kursussteder, var det også på Charlotte Elbeks hold især sygeplejerskerne, der fyldte godt op i klasseværelset, og det prægede selvfølgelig undervisningen. Kurserne er åbne for alle faggruppe med mellemlange, videregående sundhedsuddannelser.

– Jeg syntes, at det tværfaglige aspekt var meget givende, bl.a. fordi sygeplejerskerne har en meget længere pædagogisk tradition end os. Vi har som fag ikke helt fået vores egen terminologi på området endnu, siger Charlotte Elbek.

Hun og den eneste anden jordemoder-kollega på holdet skrev afsluttende opgave sammen med to sygeplejersker.

Normeringer og prioriteringer
Trods idealet om at alle, der har et pædagogisk ansvar for studerende i praktik, som minimum bør have den nye vejlederuddannelse, har det sandsynligvis mellemlange udsigter, før det kan realiseres. Det erkender Anne-Lisbeth Nyvang, konstitueret rektor på jordemoderuddannelsen på CVU Øresund.

– Det er faktisk et krav ifølge studieordningen, at kontaktjordemødrene på de kliniske uddannelsessteder skal have vejlederkurset. Vi kunne sådan set fravælge dem som praktiksteder, hvis de ikke lever op til kravet. På den anden side er vi som undervisningsinstitution afhængige af praktiksteder, så sagen er ikke helt så ligetil, forklarer rektoren, der har registreret, at man på nogle fødegange har videreuddannelse placeret højere på dagordenen end andre steder.

– Fra nogle sygehuse hører jeg, at der simpelthen ikke er penge til det, siger hun.

Om der afsættes ressourcer til formålet afhænger helt og holdent af amternes og arbejdspladsernes prioriteringer, budgetter og traditioner. En rundspørge til alle praktiksteder foretaget af jordemoderuddannelsen viser dog, at det fortrinsvist er normeringsspørgsmålet, der spænder ben for de ideelle målsætninger.

Det argument kender Ellen Tobiassen, jordemoderchef i Storstrøms Amt.

– Det er vores målsætning, at der skal 3-4 på klinisk vejlederkursus om året, da alle jordemødre stort set kommer til at fungere som kontaktjordmødre på et tidspunkt. Det mål nåede vi sidste år, men i år har én af de, der skulle af sted, fået nyt job. Og nu kan vi altså ikke se, hvordan vi kan dække hullet i vagtplanen med en vikar, hvis vi sender en anden af sted i de seks uger. Så det er faktisk lidt svært at overskue, hvordan vi egentlig skal komme igennem alle de ansatte, lyder hjertersukket fra Ellen Tobiassen.