Jordemødrene ved Regionshospitalet Viborg kan sagtens se hensigten med at tilbyde kendt jordemoder. Det kan være med til at trække gravide til fødeafdelingen – gravide, der måske ellers havde valgt et andet fødested. Og så kan det give jordemødrene mulighed for at vælge mellem flere måder at arbejde på.
Alligevel er der et vist afventende forbehold fra jordemodergruppens side, fortæller Helle Qvortrup Laursen, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene og i skrivende stund i gang med at forhandle en aftale på plads om oprettelse af kendt jordemoder-ordninger (KJO), der skal starte første september i år.
– Nogen er mere tændt på kendt jordemoder end andre, men alle kan se ideen med det og vil bakke op om det. Lige nu handler det om at få lavet en god aftale. Den kan ikke rumme alt, så bliver den rigid med fare for, at aftalen sætter uhensigtsmæssige grænser for jordemødrene i ordningerne. Vi bliver helt sikkert klogere hen ad vejen og det kan vi samle op i løbende evalueringer, siger tillidsrepræsentanten.
For hende er en god aftale, en aftale, der bygger på frivillighed, ordentlig aflønning og muligheden for at træde ud af ordningen. En aftale skal også beskrive, hvornår ordningerne skal evalueres – ikke kun med henblik på opkaldstimer og andre faste data, men blandt andet også på trivsel.
– Jordemødre, der indgår i KJO, er i høj grad selvstyrende og fleksible som følge af rådighedsvagtformen, og det skal honoreres. Og så er frivilligheden og muligheden for at kunne gå tilbage til faste vagter meget vigtigt for trygheden. Det er også vigtigt, at der bliver klare og synlige aftaler om hviletid både af hensyn til dem i ordningen men også af hensyn til det konventionelle beredskab, siger Helle Qvortrup Laursen, der ikke ellers kan komme nærmere ind på detaljer, da aftalen stadig ikke er indgået.
Beskyttelse af fritiden
En aftale skal desuden afspejle de familiemæssige og andre private forhold, som jordemødrene lever i.
– Vi skal have en moderne ordning, der skaber rammer for gode fødselsforløb og kontinuitet. Det skal også være en ordning, hvor vi fortsat er beskyttet både i vores arbejds- og i vores privatliv. Samfundsstrukturen i dag er anderledes indrettet, end på distriktsjordemødrenes tid. Det betyder noget for måden, vi indretter os på privat, uanset om vi er single eller har en familie med eller uden børn. Familiestrukturen på traditionel vis med far, mor og børn har ændret sig. Nogen lever alene. Vi har ikke nødvendigvis et netværk tæt på til at hjælpe med at passe børnene. Bedsteforældre arbejder selv, eller har travlt med andet. Det skal der tages hensyn til, og det er der bedst ‘økonomi’ i på den lange bane for alle, siger Helle Qvortrup Laursen.
Stor søgning
Fødeafdelingen ved Regionshospitalet Viborg har fået 49 ansøgere til de stillinger, der er opslået i forbindelse med oprettelsen af KJO. Der er planlagt oprettet syv ordninger og afhængig af, om de besættes med to eller tre jordemødre i hver ordning, er der behov for mellem 14 og 21 jordemødre.
Chefjordemoder Karen Marie Nielsen glæder sig over ansøgerfeltet.
– De vælger aktivt kendt jordemoder-ordningen til, det lyser ud af ansøgningerne, fortæller chefjordemoderen, der erkender, at det kan lægge et pres på ansøgerne i en situation, hvor der er ledighed og langt mellem arbejdspladser for jordemødre.
– Jo, nyuddannede kan måske føle, at de er nødt til at søge ind i et system, de ikke er klar til. Men jeg oplever ikke, at nogen presses ind i en kendt jordemoder-ordning.
Der er syv interne ansøgere og det er, som jeg havde regnet med. Det er et nyt arbejdsliv at blive kendt jordemoder, og derfor forbereder vi den enkelte jordemoder og hele gruppen af jordemødre på forandringerne og en af vores vicechefjordemødre har fået til opgave at følge jordemødrene i de kommende teams tæt, siger chefjordemoderen.
Forberedelsen kommer blandt andet til at foregå på tema dage hen over sommeren, hvor jordemødrene skal afstemme forventninger og udarbejde teamcharters, en slags teamets grundlov.
Indførelse af KJO medfører store ændringer i jordemødres arbejdsliv, erkender chefjordemoderen.
– Men vi må ikke glemme, at også andre ting har givet store ændringer i jordemødres arbejdsforhold for eksempel fusioner.
– Medarbejderne kan også opleve, at de bliver presset til en ny ansættelse, når deres arbejdssted fusionerer med et andet, og medarbejderen har måske reelt ikke andre muligheder end at takke ja til den type stilling, der lige pt. tilbydes, siger Karen Marie Nielsen.
To ligeværdige funktioner
Hele forløbet siden ledelsen besluttede at oprette KJO, har også medført mange vigtige og frugtbare faglige diskussioner på fødestedet og diskussioner om, hvordan samspillet mellem de kendte jordemødre og resten af jordemødrene skal fungere. Bekymringer, ideer og erfaringer fra kollegaer, der har arbejdet som kendte, er bragt i spil.
– Beslutningen om at indføre KJO har ført til gode faglige diskussioner for eksempel om, hvad der er kvindernes forventninger, om indgrebsfrekvenser og så videre. Og så har vi haft fokus på samarbejdet mellem jordemødrene i ordningerne og på, hvad der sker, når en arbejdsplads bliver delt op i forskellige funktioner. Fokus skal ikke kun ligge på de kendtes arbejdsforhold, men også på det konventionelle beredskab. Det er vigtigt at holde fast i, at vi alle leverer en god jordemoderfaglighed og omsorg, uanset om vi er kendte eller ej, siger Helle Qvortrup Laursen.
Om KJO bliver en succes afhænger blandt andet af, hvordan man håndterer de situationer, hvor en kendt jordemoder har været kaldt i lang tid. Her er det ikke kun arbejdstidsregler, der er vigtige, men også samarbejdet mellem den kendte jordemoder og hendes kollegaer i det konventionelle beredskab.
– Det skal være OK at overlade sin fødende til en fra det konventionelle system, hvor de får lige så god behandling og omsorg som hos den kendte jordemoder. Det risikerer at gå galt, hvis den kendte jordemoder stille og roligt brænder ud, siger tillidsrepræsentanten.
Hvis man skal trives i en KJO kræver det også, at man kan bruge den tid, man har, hvor man ikke er kaldt.
– Vi skal vænne os til at være i en anden vagtform, end de traditionelle døgnvagter, hvor man hele tiden sad parat til at blive kaldt. Som kendt jordemoder er der mere forudsigelighed, fordi du kender dine kvinder. Måske man for eksempel kan mødes med veninden eller gå i svømmehallen med sine børn i sin rådighedsvagt, fordi man har et overblik over, hvem af ens egne kvinder, der kunne få behov for kontakt eller er ved termin, siger Helle Qvortrup Laursen.