Måske er det ikke så afgørende, at den fødende kender sin jordemoder, før veerne sætter ind? Måske er det vigtigere, at kvinden kan være sikker på at have den samme jordemoder under hele fødslen, og at det også er hende, der aflægger et barselbesøg?
Måske skal kræfterne i jordemodervæsnet ikke bruges på at sikre kendthed, men på at tilbyde kontinuitet i selve fødselsforløbet og i tiden efter?
Jordemødrene i Amagerprojektet ved Amtssygehuset i Glostrup har gjort erfaringer og data fra projektets første år op, og dermed er der opstået nye spørgsmål.
Ingelise Andersen er chefjordemoder på amtssygehuset og har i samarbejde med projektets jordemødre evalueret på de statistiske resultater og på to fokusgruppeinterview med henholdsvis jordemødre og brugere af projektet. Der er ikke tvivl om, at kvinderne er glade for kendtheden, men flere udsagn tyder på, at det i lige så høj grad er kontinuiteten, der er vigtig.
– Jeg har en fornemmelse af, at det vigtigste er, at der er sammenhæng og kontinuitet under selve fødslen og i barslen, siger Ingelise Andersen, der ser nye og andre muligheder i organiseringen af jordemoderomsorgen.
– Jeg ser en ide i at gøre ordningerne større — måske med 6-7 jordemødre i hver — hvor vi ikke længere kan love, at kvinderne personligt kender den jordemoder, hun kommer til at føde med. Men vi skal kunne love kendte og enslydende faglige holdninger, og så skal vi love kontinuitet under fødsel og barsel, siger Ingelise Andersen, der mener, at en sådan ordning også kan imødekomme jordemødres behov for større fleksibilitet i arbejdet. Løftet om kendthed binder nemlig jordemødrene meget og gør blandt andet, at de ikke kan arbejde på nedsat tid, når løftet om kendthed skal tages alvorligt.
– Det ville give jordemødre den fordel, at de stadig er i en medstyrende gruppe, hvor de kan bytte vagter indbyrdes og planlægge vagterne, som de vil. Måske vil de hellere arbejde fire døgn i træk i stedet for syv, og det er der så mulighed for. De skal fortsat kun på arbejde, når der er noget at lave, og først og fremmest så kan de gøre fødslerne færdige. Det er noget, jordemødrene fremhæver som positivt i den nuværende ordning, siger Ingelise Andersen.
Glæde og træthed
Projektet er blandt andet blevet evalueret ved hjælp af fokusgruppeinterview med henholdsvis kvinder fra projektet og med alle de involverede jordemødre.
For jordemødrenes vedkommende er forventningerne til at arbejde i projektet i høj grad blevet indfriet. Alle giver udtryk for større arbejdsglæde og for et større engagement i den enkelte kvinde. De fleste jordemødre oplever desuden, at de har mere frihed, selvom det kan være svært at slippe arbejdet helt i friugen. En jordemoder fortæller, at det er fristende lige at ringe til makkeren for at høre, om den eller den har født.
En anden jordemoder fortæller, at konsultationen har fået en anden betydning for hende.
”De samtaler, der foregår i løbet af konsultationen, får større betydning, for man ved, at de skal bruges i løbet af fødslen. Det er fedt at have konsultation og følge med i, hvordan det går kvinderne. Det er betydelig lettere at love, at tingene bliver på en bestemt måde til fødslen, for man ved, hvem der kommer til fødslen. Vi fire i gruppen kan snakke om det og blive enige om, at når den og den kvinde kommer til fødslen, så bliver det på den måde. Det gør det meget mere spændende at være jordemoder”.
Citat fra fokusgruppeinterview.
Erfaringerne viser, at jordemødrene har forskellige opfattelser af, hvad kendthed er, og hvor mange gange man skal have set hinanden for at være ”kendte”. Det er muligvis urealistisk, at jordemødrene kan nå at lære 140 kvinder personligt at kende hvert år (det sammenlagte antal fødsler for et makkerpar). Man må nok erkende, at det primært er kvinderne, der opnår oplevelsen af kendthed.
Jordemødrene beskriver også arbejdspresset, når de har arbejdet i mange timer og kan forudse, at de bliver kaldt igen, før de er udhvilede.
”Noget af det, der stresser fysisk, er, når man har været kaldt i mange timer, og skal sove for at være frisk til den næste fødsel, så kan det være svært at sove, og nogle gange kan man kun sove et par timer.
Citat fra fokusgruppeinterview.
Jordemødrene oplever også at konsultationerne er for travle. De havde ikke forventet, at der skulle være så travlt med 70 fødende om året.
En af grundene til travlheden er, at jordemødrene i projektet selv skal dække ferie, korttidssygdom og kursusdeltagelse.
”Den største ulempe er, at vi skal dække hinanden i ferien. Det er voldsomt belastende ikke at kunne tage tre ugers ferie. Det er hårdt at dække hinanden i 14 dage”.
Citat fra fokusgruppeinterview.
Tryghed frem for alt
Kun tre nybagte mødre endte med at deltage i fokusgruppeinterviewet mod de seks, der var forventet. Frafaldet skyldtes sygdom mv.
Kvinderne er glade for at have været med i ordningen, men fremhæver flere gange, at det særlig er det at have haft den samme jordemoder under hele fødslen, der er vigtigt.
”Jeg håber bare, at jeg kommer med i den ordning igen, jeg ville ikke kunne bære at skulle føde med tre forskellige jordemødre”.
Citat fra fokusgruppeinterview.
Men der er også mange udsagn, der vidner om, at der ligger meget tryghed gemt i at kende den, man ringer til, når veerne sætter ind.
”Da jeg begyndte at få veer, havde jeg så meget medlidenhed med mig selv. Da var det godt at kunne ringe til en jordemoder, jeg kendte. Så faldt der lidt ro over det hele igen.” Citat fra fokusgruppeinterview.
”En af de store fordele ved projektet er, at man kan springe alt det indledende til fødslen over, det betyder meget i den stressede situation” Citat fra fokusgruppeinterview.
Kvinderne så det som et problem, hvis jordemoderen optræder mindre professionelt, fordi hun og kvinden kender hinanden godt. Det risikerer at virke belastende for familien.
”Det er vigtigt, at jordemoderen holder en professionel distance, så man ikke skal føle sig forpligtet til at være for pæn”.
Citat fra fokusgruppeinterview.
En kvinde, der havde født hjemme, lagde ligeledes vægt på, at det var vigtigt, at jordemoderen var professionel.
”Ellers ville jeg have følt mig som værtinde, der skulle servicere jordemoderen”.
Citat fra fokusgruppeinterview.
—
Facts fra Amagerprojektet
- Projektet startede 1. oktober 2005
- Der er tilknyttet fire jordemødre til projektet. Jordemødrene arbejder parvis
- Jordemødrene er i gennemsnit kaldt 3,8 timer i hvert rådighedsdøgn
- Jordemødrene har vagt syv døgn i træk og varetager hver 70 fødsler om året
- Jordemødrene har fælles konsultation. Denne tager i gennemsnit 9,15 timer pr. gang
- 4 ud af projektets 280 tilmeldte kvinder fødte ikke med en jordemoder fra projektet
Amagerprojektet består af gravide fra Tårnby og Dragør, der alle får tilbud om at indgå i en kendt jordemoder- ordning, hvor de følger to jordemødre i graviditeten. En af de to jordemødre er med ved fødslen. Langt de fleste af kvinderne i det amagerkanske lokalområde har taget imod tilbuddet.
I alt 272 kvinder har i løbet af det første år født med en af de fire jordemødre, der arbejder i projektet. Målet er, at hver jordemoder skal føde med 70 kvinder årligt. Hvis en kvinde forlader projektet, for eksempel fordi hun aborterer, så fyldes hendes plads op med en anden. Problemer på sygehusets interne dataregister gør, at det endnu ikke har været muligt at undersøge indgrebsfrekvens mv. for projektets kvinder.
Sygehusets udviklingsafdeling har stået for en kvalitativ undersøgelse af projektet i form af fokusgruppeinterview.
Lønnen
Jordemoderforeningen og amtssygehuset i Glostrup har indgået aftale om honorering af jordemødre i Amagerprojektet. Jordemoderen får sin hidtidige grundløn inklusive funktions- og kvalifikationstillæg.
Dertil kommer
- 24.600 kr. årligt i ulempetillæg
- 20.000 kr. årligt for særlige ydelser