Kendt jordemoderordning i Aalborg – Ny aftale har forbedret arbejdsmiljøet

Tryghed for kvinderne – og fagligt tilfredse jordemødre, der er glade for deres job. Sådan lyder det skudsmål, som konceptet ’kendt jordemoder’ ofte får med på vejen. I en kendt jordemoderordning (KJO) lærer kvinden en lille gruppe jordemødre at kende under graviditeten, og én af dem er med under fødslen. Men hos KJO-jordemødrene i Region Nordjylland, der her kaldes distriktsjordemødre, gik der for et par år siden skår i arbejdsglæden. Dengang havde de rådighedsvagter en uge i træk, og hvis en fødsel trak ud, var der risiko for meget lange vagter.

– Flere og flere distriktsjordemødre gav udtryk for, at det var hårdt at være til rådighed i så lang en periode og være på arbejde i mange timer. Vi gik derfor i dialog om, hvordan vi arbejdsmiljømæssigt kunne gøre det bedre, fortæller Lisbet Hammer, chefjordemoder på Aalborg Universitetshospital.

Resultatet af den proces er blevet en omorganisering af arbejdet og en ny lokal aftale om distriktsjordemoderordningen, som Jordemoderforeningens kreds i Nordjylland har forhandlet på plads med arbejdspladsen og regionen. Den hilses velkommen af Diana Regitze Kjærulff, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Aalborg Universitetshospital. Hun fortæller, at den grundlæggende glæde ved arbejdet som distriktsjordemoder også kan have en bagside. Den viste sig, da der i sommeren 2016 var et hektisk aktivitetsniveau.

– Distriktsjordemødrene føler en stor forpligtelse til at gøre det godt for de gravide. Derfor strakte de sig langt for at få det til at hænge sammen. Men efter en periode, hvor der var meget travlt, havde de behov for, at der organisatorisk blev sat hegn om opgaven og skabt rammer for arbejdet på en anden måde end før, hvor det i højere grad var op til de enkelte teams selv at strukturere det, siger hun.

Processen med at forbedre arbejdsvilkårene har været lang, og undervejs er der i samarbejde med ledelsen løbende indført ændringer. De blev i første omgang skrevet ind i en aftale, der blev indgået i maj 2018, og efter nogle justeringer trådte den nye aftale i kraft ved årsskiftet.

Nu tre jordemødre i ordningerne 
I tilknytning til Aalborg Universitetshospital er der to distriktsjordemoderordninger – én i Hobro og én i Hadsund. Før var der to jordemødre på fuld tid i hvert distrikt, mens de enkelte teams nu består af tre jordemødre, som hver har 30 timer i distriktsordningen.

Det giver større fleksibilitet, som bl.a. betyder, at de i dag kan dække hinanden ind i forbindelse med afspadsering og omsorgsdage. Det var ikke muligt, da der kun var to jordemødre i et team, som begge i forvejen var på 37 timer.

Ønsker distriktsjordemødrene at arbejde på fuld tid, kan de få de resterende timer i den konventionelle ordning.

– Før var der ingen vej uden om 37 timer, hvis du var distriktsjordemoder. Men omorganiseringen betyder, at den enkelte jordemoder nu har mulighed for at være på den norm, der passer hende bedst, siger Lisbet Hammer.

Muligheden for, at distriktsjordemødrene kan nå op på fuld tid med supplerende timer i det konventionelle system, ser Diana Regitze Kjærulff som en fordel for alle.

– Det er ikke sådan, at distriktsjordemødrene bare går og passer deres egen lille forretning. Hvis de også har vagter i det faste beredskab, får de kontakt til en større jordemodergruppe, som de kan sparre med, og begge parter har noget at give hinanden, siger hun.

Den nye organisering med tre jordemødre i hvert team betyder også, atarbejdet nu kan tilrettelægges, så de ikke længere har rådighedsvagter en uge i træk, men kan nøjes med to til fire døgn. Som en anden forbedring peger Diana Regitze Kjærulff på, at det konventionelle beredskab har overtaget igangsætningen af fødsler.

– Distriktsjordemoderen bliver så tilkaldt, når kvinden er kommet i aktiv fødsel. På den måde kan hun bruge sin rådighedstid på den mest effektive måde, både i forhold til at opretholde kontinuiteten og for ikke at få for lange kald, siger hun.

Fælles beslutningstagen 
I forhold til længden på de enkelte kald indebærer den nye aftale, at distriktsjordemoderen og den kliniske koordinator – i Aalborg kaldet afdelingsjordemoderen – på fødegangen skal tale sammen undervejs, hvis en fødsel trækker længe ud.

Når distriktsjordemoderen har været på kald i 12 timer, skal de i fællesskab tage stilling til, om hun skal blive hos kvinden eller afløses af en jordemoder fra det konventionelle system. Det samme gælder efter 16 timer.

– Afhængigt af, hvor tæt kvinden er på at føde, skal de sammen overveje og beslutte, hvad der er bedst i situationen. Før lå det lidt i kortene, at distriktsjordemoderen gerne skulle føde med kvinden. Nu siger vi, at sådan behøver det ikke nødvendigvis altid at være. Omvendt vil vi ikke tvinge distriktsjordemoderen ud af fødestuen, lige før barnet bliver født, siger Lisbet Hammer.

Den fælles beslutningstagen, hvor distriktsjordemødrene ikke er alene om vurderingen af, hvorvidt de skal blive hos kvinden, ser Diana Regitze Kjærulff som en mulighed for, at afdelingsjordemødrene kan være med til at drage omsorg for dem og anbefale dem at gå hjem, hvis fødslen ikke er umiddelbart forestående.

– Derudover giver det selvfølgelig jordemødrene mulighed for selv at sige fra, hvis de føler sig for belastede, siger hun.

I deres rådighedsperioder kan distriktsjordemødrene lige som før blive kaldt på arbejde i det konventionelle system, hvis der i en periode er meget travlt her. Der kan dog kun trækkes på den enkelte jordemoder til back up-kald én gang om måneden, og kaldet må maximalt vare otte timer.

– Den grænse var der ikke før, hvor kaldet potentielt godt kunne vare længere, sig Diana Regitze Kjærulff.

Udfordringer med hjemmefødsler løst 
Ud over at tage sig af de kvinder i distrikterne, der føder på hospitalet, varetager distriktsjordemødrene også regionens hjemmefødsler. Det var sammen med et generelt stigende fødselstal medvirkende til, at der tilbage i 2016 var stort tryk på ordningerne.

Kapaciteten rakte ikke til begge dele, og når distriktsjordemødrene havde for meget at se til, gik hjemmefødslerne over til det traditionelle beredskab. Der var også tilfælde, hvor distriktsjordemødrene fik overarbejdsbetaling for at tage sig af en hjemmefødsel, hvis det betød, at de overskred den daværende norm på 37 timer.

– Men det ændrede jo ikke på arbejdsmiljøet, siger Diana Regitze Kjærulff.

Udfordringerne i forhold til hjemmefødslerne, som distriktsjordemødrene både brænder for og har rutine i, er der imidlertid også fundet en løsning på. Optaget af kvinder, der skal føde på hospitalet, bliver i distrikterne nu reguleret efter antallet af hjemmefødsler, der har første prioritet.

– Det vigtigste er, at hjemmefødslerne bliver håndteret i distriktsordningerne, og derefter bliver ordningerne fyldt op med kvinder, der skal føde på hospitalet, siger Diana Regitze Kjærulff.

Generelt oplever tillidsrepræsentanten, at omorganiseringen og de klare rammer for arbejdet, der ligger i den nye aftale, har lettet presset på distriktsjordemødrene.

– Som jordemoder skal du være 100 procent til stede, når du føder med en kvinde, og den måde ordningen er organiseret på nu, giver mere ro og mere tid til restitution, så jordemødrene bedre kan håndtere dét, de skal håndtere, når de er på arbejde, siger hun.

Også Lisbet Hammer oplever, at distriktsjordemødrene i dag er mere tilfredse og har større arbejdsglæde end tidligere. Og mens det før kunne være svært at rekruttere jordemødre til ordningerne, er det i dag meget let, fortæller hun.

Jordemoder Ingrid Jespersen forsvarede i 2017 en ph.d.-afhandling om kendt jordemoderordning, baseret på studier i Region Nordjylland (se Fagligt Indstik side 34). Den viste, at ordningen generelt blev oplevet positivt af både jordemødrene og de fødende. Men den viste også, at der blev givet mere vestimulerende medicin, og at Apgarscoren hos børnene lå lavere end i det konventionelle system. Det tilskrev forskeren, at distriktsjordemødrene følte sig tidsmæssigt pressede, og derfor var mere tilbøjelige til at sætte drop, der kunne fremskynde fødslen og eventuelt påvirke barnet.

Om revisionen af distriktsjordemoderordningen har effekt på det område, er der ingen data på.

– Men min forventning er, at lempelsen af presset på jordemødrene vil betyde, at der fremover ikke vil blive givet mere vestimulation her end i det konventionelle system, siger Lisbet Hammer.

Læs også de andre artikler i temaet Kendt jordemoder

Fakta 
Den ny aftale om distriktsjordemoderordningen 
Den ny aftale om distriktsjordemoderordningen i Region Nordjylland trådte i kraft 1. januar 2019. Aftalen evalueres en gang om året i september måned.

Aftalen i hovedtræk:

  • Distriktsordningerne i Hobro og Hadsund er organiseret, så der i hver ordning er tre jordemødre med 30 normtimer om ugen. Ønsker jordemoderen en højere norm, kan hun supplere med faste vagter i det konventionelle system.
  • De enkelte teams varetager på årsbasis ca. 150 forventede fødsler og ca. 200 jordemoderkonsultationer for gravide. Ud over kvinder fra distriktet, der føder på sygehuset, har distriktsjordemødrene også ansvaret for regionens hjemmefødsler. For at skabe sikkerhed for, at hjemmefødslerne kan varetages af distriktsjordemødrene, bliver færre gravide end før, der skal føde på sygehuset, optaget i distriktsordningerne.
  • Der afholdes to ugentlige konsultationer pr. ordning. En jordemoder varetager konsultationen, og en tager rådighedsvagten. Der er derfor altid en jordemoder på rådighedsvagt til hjemmefødsler og distriktsarbejde i hver ordning.
  • Jordemødrene i ordningerne skal vælge mellem to rul: 1. to til tre vagtdøgn i træk 2. tre til fire vagtdøgn i træk.
  • Distriktsjordemødre på 30 timers norm har over en 3-ugers periode kun én arbejdsweekend. Der er en otte døgn lang friperiode hver 3. uge, og jordemoderen har fri efter konsultation.
  • På de enkelte kald vurderer distriktsjordemoderen i samarbejde med afdelingsjordemoderen, hvornår hun har behov for hviletid. Hviletid skal overvejes efter 12 timer og igen efter 16 timer. Efter 24 timer skal jordemoderen gå hjem.
  • Når distriktsjordemødrene har rådighedsvagt i hjemmet, kan de i særligt travle perioder i det konventionelle system blive kaldt til back-up kald på fødegangen. Det kan for hver jordemoder ske én gang om måneden til et kald på max. 8 timer. Hvis der i et distrikt er to fødsler på samme tid, fungerer det konventionelle system som back-up og varetager den ene af fødslerne.

 

Tv. tillidsrepræsentant Regitze Kjærulff. Th. chefjordemoder Lisbet Hammer