At samba og karneval er en hel naturlig del af den brasilianske kultur, ved de fleste. Men at kejsersnit også er ved at blive det, er noget de færreste går og tænker over.
80 procent af alle brasilianske børn kommer i øjeblikket til verden ved hjælp af kejsersnit. Det viser de seneste undersøgelser. Og et vue ind i fremtiden afslører, at tendensen er ved at få et så fast greb i den brasilianske kultur, at det bliver meget svært at ændre i de kommende generationer.
Generelt mener brasilianerne, at et kejsersnit er, som de siger: ’nemt, hurtigt og sikkert’. Og spørger man til risici, får man at vide, at der næsten ingen er. Og da slet ikke i forhold til en naturlig vaginal fødsel. Fødselslægerne — man bruger ikke jordemødre og kender egentlig ikke til betegnelsen – er til gengæld ikke sene til at fortælle, at man både kan risikere at få urinvejsproblemer og efterfølgende seksuelle problemer, som smerter og ubehag, hvis man vælger at føde på den gammeldags facon.
Planlægger sig til fritid
En af de førende fødselslæger og gynækologer i millionbyen São Paulo, Dr. Luis Quadros, siger, at lægernes faste overbevisning helt oprigtigt er, at det allerbedste for kvinden er at få et barn ved kejsersnit. Barnets helbred lider heller ingen betydelig overlast, siger han, og skulle der opstå problemer, så er vi der jo til at hjælpe, når barnet er forløst. Han har meget svært ved at se at tendensen overhovedet kan ændre sig nu. Han mener, at det efterhånden er blevet ligeså naturligt for en brasiliansk kvinde at få kejsersnit, som det er for en dansk kvinde at føde vaginalt.
At tendensen er kommet for at blive, bliver kun understøttet af lægernes egne forsøg på at planlægge deres eget skema. De mange planlagte kejsersnit giver lægerne mulighed for at undgå at skulle arbejde om natten, i weekender og i ferier. Samtidig ved de, hvor længe indgrebet vil vare, og de kan dermed få plads til flere patienter i en vagtplan uden overraskelser.
Brasilianske læger arbejder ikke på samme måde som læger i Danmark gør. En brasiliansk læge er personligt engageret i alle sine patienter, og en brasiliansk patient skal kunne få fat i sin læge i alle døgnets 24 timer. Derved er man, når man er uddannet læge i Brasilien, altid på arbejde. En faktor der nok, ifølge Dr. Luis Quadros, er medvirkende til at lægerne hellere end gerne vil foreslå et kejsersnit til en gravid kvinde.
Kejsersnit giver prestige
De brasilianske kvinder selv er heller ikke sene til at vælge et kejsersnit frem for at skulle føde vaginalt. De allerfleste vælger det, fordi de er moderne kvinder, der ligesom lægerne også gerne vil have mulighed for at passe tingene ind i kalenderen. Dertil kommer, at kejsersnit ofte bliver forbundet med prestige, bl.a. fordi skellet mellem rig og fattig er massivt. Derfor bevæger tendensen sig mere og mere i retningen af, at de fattige føder vaginalt og de rige, og specielt de kendte, som er forbilleder og bliver idoliseret på en helt anden måde, end vi kender det herfra, får kejsersnit.
Letichia Rodrigues på 32 har fået tre børn, hver med to års mellem og alle født ved kejsersnit. Hun tilhører São Paulos absolutte overklasse, og hun overvejede på intet tidspunkt muligheden for at føde vaginalt. Hun kunne ikke tænke sig at gennemgå fødslens smerter, når hun har de penge, det koster at få foretaget kejsersnittet. Samtidig kan hun slet ikke forestille sig ikke at have vidst præcis, hvornår hun skulle have sine børn, så hun kunne planlægge at få ekstra hjælp fra familiens faste barnepige. Jeg kunne heller aldrig finde på at anbefale mine to egne døtre andet end kejsersnit, når deres tid kommer, siger hun.
Oplysning om evt. komplikationer ved fremtidige graviditeter har hun ikke fået, ligesom hun heller aldrig har fået information om, hvor mange gange hun kunne få børn ved kejsersnit. Men, som hun siger, tre er nok — det er et passende antal i nutidens Brasilien.
Den vaginale fødsel er uddøende
Og Letichia Rodrigues er ikke den eneste, der ikke har fået oplysning om risici og konsekvenser ved hverken kejsersnit eller naturlig fødsel. Der er ikke særlig megen information at hente for kvinderne. Man mener simpelthen, at konsekvenserne ved en naturlig fødsel er værre end ved kejsersnit både for mor og barn, siger Dr. Luis Quadros. Og da de fleste alligevel vælger kejsersnit som en helt naturlig måde at føde på, er der ingen grund til at tale om det.
Selvom det ser ud til, at den naturlige vaginale fødsel er uddøende har den brasilianske lægestab endnu ikke helt mistet taget om den. Kejsersnit har først i de seneste ti til tyve år vundet rigtigt frem i befolkningen, så de ældre læger ved stadig, hvad det handler om, og kan stadig tage de beslutninger, der skal tages i en presset fødselssituation.
Men de unge læger, dem der bliver uddannet nu, får efterhånden svært ved at fastholde ekspertisen på området, siger Dr. Luis Quadros. Han mener dog ikke, at man i praksis nogensinde vil kunne finde en brasiliansk læge, der aldrig har prøvet at være med til at naturlig fødsel, da alle lægers praktikperioder foregår på landets offentlige sygehuse. Her sker kun ca. 30 procent af fødslerne ved kejsersnit. Men deres erfaring og ekspertise vil de på sigt miste.
Dansk kvinde føder vaginalt
Anja Thygesen, en 35-årig dansk kvinde, der har boet i Brasilien i tre år, har prøvet at føde vaginalt i Brasilien. Hun har to børn i forvejen, som begge blev født uden komplikationer på Frederiksberg hospital i København. Hun mener, at hendes brasilianske læge var meget kompetent, og har kun rosende ord til overs for sin fødsel og forløbet både før og efter. Hendes læge var en midaldrende kvinde, der tog gode beslutninger og var lydhør over for Anjas ønsker og krav. Men, siger Anja, da hans hoved endnu ikke lå fast 14 dage før terminen, foreslog hun med det samme, om jeg alligevel ikke skulle vælge kejsersnit for at være sikker. Anja endte dog med at føde naturligt og synes, at fødslen på alle måder var ligeså god som på Frederiksberg hospital.
Mange præmature fødsler
Brasilien ligger helt forrest i feltet, når det kommer til kejsersnit. Men medaljen har en bagside, som selv for brasilianerne godt kan være svær at se bort fra. Med de mange kejsersnit følger en naturlig høj forekomst af for tidligt fødte børn. Kommer der fx en juleferie i vejen for kvindens termin, bliver man nødt til at lave indgrebet før, så man kan være sikker på, at fødslen ikke går i gang af sig selv. Derved, siger Dr. Luis Quadros, ser vi mange børn, der godt kunne have ventet en lille smule med at blive født. Men de klarer den, tilføjer han.
På nuværende tidspunkt er den eneste realistiske mulighed for at stoppe den kulturelle udvikling, der er sat i gang i Brasilien, at regeringen griber ind med lovmæssige ændringer på fødselsområdet. Det er sket før, hvor der blev grebet ind, fordi de brasilianske kvinder i stigende grad fik foretaget lukning af deres æggeledere, samtidig med at de skulle have deres sidste barn ved kejsersnit. Stadig mange trodser loven, og får lavet dette indgreb samtidig, men tallet er slet ikke så højt som før.
I følge Dr. Luis Quadros kommer der dog næppe til at ske en ændring i loven lige nu, og dermed er mulighederne for, at der sker store omvæltninger i den brasilianske fødselskultur så godt som elimineret.
Overklassen, middelklassen og de brasilianske læger ved godt, at de har førertrøjen på, når det gælder frekvensen af kejsersnit på verdensplan, men alle er enige om, at kejsersnit er kommet til landet for at blive. For det jo både nemt, hurtigt og sikkert.