Karriereveje: Arbejdet handler stadig om relationsdannelse. Men nu taler Marie mest med mænd

Jordemødre arbejder med meget andet end fødsler. For at afspejle den bredde, der er i faget, tager vi i hver udgave af ’Jordemoderen’ med en jordemoder på arbejde. Denne gang Marie Juel Hagbarth Rasmussen, der arbejder i sædbanken European Spermbank.

Marie Juel Hagbarth Rasmussen

Alder: 32 år

Uddannet: 2018

Pluk fra CV’et: Har været basisjordemoder på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital.

Nuværende stilling: Donorkoordinator på deltid i European Spermbank siden 2021.

Hvad er det bedste ved dit job?

At jeg dagligt er i kontakt med nye mennesker ligesom på fødegangen. Og mit arbejde er afvekslende, og jeg får en masse ny viden om sygdomme og genetik.

Hvad bruger du af din jordemoderfaglighed i dagligdagen?

Relationsskabelse! Fra fødegangen og jordemoderkonsultationen er man som jordemoder øvet i hurtigt at skabe en kontakt. Det bruger jeg nu, hvor jeg skal have folk til at tale med mig om relativt personlige og sårbare emner. Det kræver noget at skabe det rum for de unge mænd, som donorerne typisk er. Jeg har brug for, at de kan fortælle mig alt med ro i maven. I kraft af min erfaring som jordemoder er jeg god til at få folk til at åbne op og til at tale med mennesker om emner, som andre måske ikke taler så meget om.

Savner du nogensinde fødslerne?

Man kan måske sige, at jeg savner mit håndværk – det at helt fysik have hænder på det, jeg laver. Og det at være fuldstændig uundværlig, fordi der er nogen, der virkelig har brug for en her og nu, og hvor man kan gøre en meget konkret forskel. I mit nuværende job gør jeg jo også en kæmpe forskel for de mennesker, der får et barn med vores hjælp, men der er ikke samme øjeblikkelige resultater af min indsats.


Kl. 07.45

Jeg møder ind på kontoret, nyder morgenroen og får gjort klar til dagen.

Kl. 9.00

Min første aftale er med en donor, der skal have taget en blodprøve. Der skal fyldes en del blodprøveglas, så det tager lidt tid. Vi smalltalker om hans hverdag og arbejde. Her kommer alle typer mænd med forskellige uddannelser og arbejde, så jeg lærer ofte noget nyt om vores samfund.

Kl. 10.30

Som led i optagelsesprocessen, sender vi et indledende spørgeskema om de potentielle donorers og deres familiers sygdomshistorik – fysiske såvel som psykiske lidelser. I dag gennemgår jeg en stribe spørgeskemaer for at se, om de indeholder noget diskvalificerende. Det kan fx være alvorlige psykiske diagnoser, arvelige kræfttyper eller medfødte misdannelser. Jeg sparrer ofte med vores læge.

Kl. 12.30

Interview med en potentiel donor. Vi gennemgår al informationen om at være donor, vores screening og donortyper. Det tager lang tid, men det er vigtigt for mig, at jeg får formidlet det på en ordentlig måde og med plads til spørgsmål. Bagefter er det tid til at lave hans familiehistorik. Vi gennemgår hvert familiemedlem og noterer, hvilke sygdomme de har haft som en uddybning af det spørgeskema, donoren tidligere har udfyldt. Det er et stort arbejde, men interessant. Jeg er stadig fascineret over, hvor mange forskellige sygdomme, der findes, og vores læge er heldigvis sød til at svare på mine (mange) spørgsmål.

Kl. 14.30

Dagens sidste aftale er med en donor, der ønsker at stoppe. Han kommer ind til en blodprøve og en afrundende snak.

Kl. 15.50

Jeg sidder med dokumentationen fra i dag. Ligesom på fødegangen har vi journalføringspligt, og det bruger jeg en del tid på. Derefter skal jeg hjemad til familien.