“Jordemødre er en helt særlig faggruppe, og de adskiller sig fra andre professioner på flere parametre,” siger svenske Malin Hansson, der er jordemoder og ph.d. Hun har gennem de seneste par år forsket i svenske jordemødres motivationer og udfordringer i arbejdslivet og sammenlignet deres svar med det svenske arbejdsmarked generelt.
Nogle af de positive resultater, som er kommet frem gennem Malin Hanssons forskning er, at jordemødre oplever et ekstremt højt niveau af meningsfuldhed i deres arbejde sammenlignet med andre professioner. Og for jordemødre hænger deres arbejdstilfredshed i høj grad sammen med kvaliteten af deres arbejde. Det er ikke på samme måde givet for mange andre professioner.
Men forskningen viser også, at arbejdstilfredsheden er under pres. For på den anden side, beretter jordemødrene i Malin Hanssons forskning også om ekstreme niveauer af travlhed, store følelsesmæssige krav i deres arbejde og udbrændthed blandt jordemødre i arbejde.
“Det er meget overraskende og meget alvorligt, at vi ser så høje niveauer af udbrændthed. For undersøgelsen inkluderer ikke de jordemødre, der fx er sygemeldte”, siger Malin Hansson.
Travlheden gør, at meget få jordemødre arbejder fuldtid. Og det er et stort problem, ifølge Malin, som her er helt er på linje med Jordemoderforeningen: Når jordemødre går på nedsat tid, betaler de derved selv via en dårligere løn og pension for de forringede arbejdsvilkår og den nødvendige restitution, som de naturligvis har behov for.
Professionelt mod
Udover travlhed og udbrændthed føler jordemødrene sig heller ikke anerkendt som profession. Ifølge Malin Hansson angiver jordemødrene i hendes studier nemlig, at de i høj grad ønsker at oparbejde et professionelt mod, som vil kunne gøre dem i stand til at forsvare og argumentere for jordemoderprofessionen, fx i tværfaglige sammenhænge. Men fordi jordemødrene ikke oplever, at professionen er anerkendt og synliggjort på arbejdspladsen, forhindrer det dem i at opnå et sådant mod. “Og det er i høj grad vigtigt for jordemødrene, at de bliver anerkendt som obstetriske jordemødre og ikke obstetriske sygeplejersker,” fortæller Malin Hansson.
Anerkendelsen af faget hænger ifølge hende også sammen med en generel rollekonflikt som mange af jordemødrene oplever, de har med obstetriske læger fx omkring medikalisering af fødsler.
Disse faktorer påvirker jordemødrenes arbejdstilfredshed positivt
- – Stor meningsfuldhed i arbejdet
- – Når der kan ydes jordemoderfaglig omsorg af høj kvalitet
- – Muligheder for at udvikle sig i faget og videreuddanne sig
- – Anerkendelse fra kollegaer, ledelse og organisation af at være en professionel obstetrisk jordemoder
- – Variation af arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag
Og negativt
- – Store følelsesmæssige krav
- – Rollekonflikt med læger omkring medikalisering
- – Manglende tid til at reflektere efter fødselsforløb og lære af hinanden
- – Mangel på anerkendelse for jordemoderprofessionen
- – Manglende indflydelse på arbejdet
- – Højt arbejdstempo gennem hele arbejdsdagen uanset tidspunktet
Kilde: Malin Hansson, forfatter til ”Job satisfaction in midwives and its association with organisational and psychosocial factors at work: a nation-wide cross-sectional study” og ”Professional courage to create a pathway within midwives’ fields of work: a grounded theory”.