»Sandsynligheden for at miste sin autorisation som dansk jordemoder er uhyre lille. Så skal man gå og være bange for at miste sin autorisation som jordemoder? Det kan jeg sige helt klart nej til – med en stor, fed streg under nej!«
Ordene er Anette Lykke Petris. Hun er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) og sidder dermed som øverste ansvarlige for den myndighed, der autoriserer sundhedspersoner, fører tilsyn på sundhedsområdet og sanktionerer sundhedspersoner.
Hun er tydeligvis en kvinde, der gerne vil have fakta på plads. Allerede i sit svar på mit første spørgsmål afslører hun, at hun har været i det offentlige danske autorisationsregister og tjekke et par ting inden vores interview:
»Der er 5099 jordemødre med dansk autorisation, når man slår op i registret – et tal, der også dækker over fx pensionerede jordemødre. Og hvor mange sanktioner er der så hos jordemødre? Når jeg slår det op, så er der fire jordemødre, der har en sanktion lige nu. Vi er altså på promilleniveau. Faktisk er det under én promille af jordemødrene, der har en sanktion. Alene det tal burde få skuldrene lidt ned, hvis man som jordemoder går og frygter at blive sanktioneret af styrelsen,« lyder hendes budskab.
»Jeg synes godt, at vi kan mane den her frygt, som nogle jordemødre måske har, i jorden. At kun fire jordemødre har en sanktion, siger mig, at jordemødre er en faggruppe med en høj faglig stolthed – en stolthed, som de har noget at have i. De er dygtige fagligt og gør det godt. Samtidig ved vi jo, at de står med et stort ansvar, og sommetider er deres arbejdsforhold meget udfordrende. Så det er fantastisk flot, at der ikke er flere med sanktioner fra styrelsen,« uddyber hun.
Gentagende forsømmelighed
Men hvad er det så, der gør, at man kan ende med en tilsynssag og i sidste ende en sanktion? Lad os starte med at høre fra direktøren, hvordan en sag starter og forløber:
»I Styrelsen for Patientsikkerhed bliver vi fx via pressen eller en bekymringshenvendelse bekendt med noget, der muligvis kan være patientusikkert, og så har vi pligt til at undersøge sagen. Det gør vi via samtaler eller en skriftlig udtalelse fra den autoriserede sundhedsperson, der undersøges, og fx via gennemgang af relevante journaler. Vi har stort set altid en ekstern sagkyndig til at hjælpe os medat vurdere materialet og lave en faglig vurdering, fordi sagen skal vurderes af en, der kender den faglige norm i klinikken. Ikke bare af os bag skrivebordet, der er specialister i er den sundhedsjuridiske del.«
I sidste ende er det kun mellem 150 og 215 autoriserede sundhedspersoner ud af i alt ca. 330.000, der modtager en sanktion hvert år. Det på trods af, at Styrelsen for Patientsikkerhed modtager over 11.000 indberetninger årligt.
»Det skyldes, at det slet ikke er alle fejl, der fører til sanktioner fra vores side. Vi er alle fejlbarlige som mennesker – privat og på job. Og de hændelige uheld, der sker og vil ske, når der er mennesker involveret, er noget andet end grov og gentagende forsømmelighed, som er det, vi i styrelsen har til opgave at reagere på. Patientklagesystemet, som ligger i en anden styrelse, er meget bagudrettet, hvorimod vi kigger fremad. Det helt store spørgsmål for os er: Er der en fremadrettet fare for patienter?«
Tilsyn i tal
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fører tilsyn med over 330.000 sundhedspersoner med dansk autorisation. Det drejer sig om blandt andet tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter og jordemødre. Hvert år modtager styrelsen mere end 11.000 indberetninger.
Det fører til cirka 1000 tilsynssager om året. Af disse ender det med at mellem 150 og 215 autoriserede sundhedspersoner modtager en sanktion. Anette Lykke Petri forklarer:
»Når kun cirka 1000 ud af mere end 11.000 indberetninger hvert år bliver til tilsynssager, så skyldes det, at en stor del af indberetningerne lukkes administrativt, inden de overhovedet bliver til en tilsynssag. Vi får fx mange af klagesagerne tilsendt – dem er der knap 6000 af om året, så de udgør en stor del – og i dem er der sjældent en fremadrettet fare for patienterne at finde, og dermed skal der ikke sanktioneres.«
Proportionalitetsprincippet
Generelt gælder det, at Styrelsen for Patientsikkerheds reaktion og sanktion, når de vurderer en sag med en sundhedsperson, skal være proportional i forhold til de problemer, som sundhedspersonen har. Det betyder, at styrelsen forventes ikke at reagere mere omfattende, end hvad der er nødvendigt for at sikre patienternes sikkerhed.
Det er et grundlæggende retsprincip, og det betyder, at man fx ikke fratager en sundhedsperson deres autorisation, hvis en af de mindre indgribende sanktioner i tilstrækkelig grad kan sikre patienternes sikkerhed.
Reaktive og proaktive tilsyn
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) foretager stikprøvebaserede, proaktive tilsyn på udvalgte behandlingssteder i sundhedsvæsenet (organisatoriske tilsyn). Det gøres ud fra en risikobaseret tilgang, hvilket vil sige, at det varierer fra år til år hvilke områder, der udvælges til stikprøvebaserede tilsyn – efter en vurdering af, hvor risikoen for problemer med patientsikkerheden er størst. STPS udfører også reaktive tilsyn på hele behandlingssteder, hvis der er konkret bekymring om problemer med patientsikkerheden. Det sker på baggrund af fx bekymringshenvendelser fra personale eller pårørende eller omtaler i medierne.
STPS udfører ikke proaktive tilsyn på enkelte autoriserede sundhedspersoner, men kun reaktive tilsyn – det vil sige, hvis de får en konkret bekymring om, at en autoriseret sundhedsperson er til fare for patienternes sikkerhed.
Tilsynssag
