Jordemødrene stemte nej til overenskomstresultatet

Et markant flertal blandt de jordemødre, der afgav deres stemme ved urafstemningen, stemte nej til overenskomstforliget. Men det åbner ikke for nye forhandlinger eller for konflikt, da den samlede afstemning i Akademikerne gav et stort ja til forliget.

Jordemoderforeningens medlemmer har stemt nej til overenskomstforlig på det regionale, kommunale og statslige område. Halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer har stemt. Heraf har 64 procent stemt nej og 36 procent ja.

– Et nej fra jordemødrene kommer ikke som en overraskelse, men det gør stort indtryk, at så mange medlemmer har sagt nej. Vi anerkender resultatet og den frustration, som det er et udtryk for og tager det meget alvorligt, siger Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen.

Jordemoderforeningen er medlem af Akademikerne, som foreningen samforhandler om overenskomster på det regionale, kommunale og statslige område. En forhandlingsaftale mellem de 26 organisationer, som Akademikerne forhandler for, betyder, at det er det samlede resultat for alle organisationer, der afgør, om forhandlingsresultaterne bliver vedtaget.

95,5 procent af medlemmerne i organisationerne under Akademikerne har stemt ja. Det betyder – trods jordemødrenes nej – samlet set ja til overenskomstforliget.

Jordemoderforeningen kommer derfor ikke til at genoptage forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og der vil ikke blive konflikt på jordemoderområdet.

Fokus på løn og vilkår

Der har gennem måneder været fokus på jordemødres arbejdsvilkår og løn i medierne.

– Jordemødrene er vrede og frustrerede, og det har de vist både i medierne og ved denne afstemning. Der er en stor og forståelig utilfredshed med løn og kompensation for ulemper. Den utilfredshed er der grund til at tage meget alvorligt og lytte til, siger Lis Munk.

Jordemoderforeningens hovedbestyrelse har gennem hele forhandlingsforløbet haft det budskab, at manglende ligeløn ikke ville blive løst ved overenskomstbordet – og det er det ikke blevet.

– Nu skal der arbejdes politisk for, at jordemødres arbejde værdisættes, så det modsvarer den uddannelse, det ansvar og den samfundsmæssige værdi, som jordemødre leverer, siger Lis Munk.

Det er aftalt i Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af alle offentligt ansatte i kommuner og regioner, at der skal ses på løn – og det kan føre til, at der bliver stillet krav til Christiansborg om at finde en løsning.

– Vi er i tæt i dialog med vores hovedorganisation Akademikerne, der har tilkendegivet, at de tager jordemødres nej meget alvorligt, siger Lis Munk.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, ser det som en udfordring, at en enkelt medlemsorganisation ikke har kunnet godkende det samlede AC-resultat. En udfordring, som Akademikerne vil tage op.

– Det stiller store krav til os om, at vi kan finde løsninger sammen over den næste tid, så alle medlemmer føler sig hørt og repræsenteret i vores fællesskab. Det er en opgave, som vi tager fat på med den samme, siger han.

Overenskomsten

  • Den aftalte overenskomst træder i kraft 1. april 2021.
  • Grundlønnen forhøjes med 5,05 (stat), 5,29 (kommuner) og 4,83 (regioner) over en treårig periode.
  • På det regionale område hæves pensionen for ikke-ledere fra 13,91 % til 14,42 %, mens pensionen for ledere hæves fra 17,02 % til 17,40 %.
  • På det kommunale område forhøjes pensionen for ikke-ledere fra 14,44 % til 17,04 %, mens pensionen for ledere hæves fra 17 % til 18,40 %.
  • Pensionsforbedringerne kommer 1. april 2022, hvor en forhøjelse af 12-årstillægget (og en udvidelse, så det omfatter uddannelsesansvarlige) også kommer.

Læs mere om forligets øvrige dele på www.jordemoderforeningen. dk/OK21