Jordemødrene skal både have mere i løn og bedre arbejdsforhold

Jordemoderforeningen er i disse måneder i tæt dialog med Region Hovedstaden om konstruktive løsninger på de fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer, regionens fødeafdelinger har for tiden. Læs om Jordemoderforeningens kredsformands ambitioner her.

– Fødeafdelingerne i Region Hovedstaden hænger kun lige sammen på grund af de fastansattes ekstreme loyalitet, velvilje og offervillighed. Vi er i en alvorlig krise på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden, efter at politikerne i årevis har iværksat produktionsoptimeringer og undladt at lytte til larmen fra vandrørene. Situationen er alvorligt tilspidset, og patientsikkerheden for den fødende kvinde og barn hænger i en tynd tråd. Det skyldes blandt andet, at aktivitetsniveauet er betydeligt højere end resurserne, og det kan i sidste ende få konsekvenser for jordemødrenes autorisation, fortæller jordemoder og kredsformand i Jordemoderforeningen, Sus Hartung og fortsætter:

– Derfor har jeg som kredsformand sammen med Jordemoderforeningens forhandlere i løbet af det seneste år haft en tæt dialog med Region Hovedstaden om, hvordan de kan gøre sig attraktive og fastholde og tiltrække jordemødre og derved løse bemandingsproblemet.

Den dialog har blandt andet udmøntet sig i en rigtig god aftale om Frivilligt Ekstraarbejde (FEA) til 180 pct. af timelønnen og et pensionsgivende belastningstillæg på 5.000 kroner til jordemødrene i akutområdet i de tre sommermåneder, hvor fødeafdelingerne er en heksekedel at arbejde i.

De resultater er ifølge kredsformanden udmærkede, men regionen har fortsat alvorlige fastholdelses- og rekrutteringsproblemer og aktuelt har 101 jordemødre sagt deres stilling op i Region Hovedstaden. Det svarer til 87 fuldtidsstillinger – hvilket er 15 procent af alle regionens jordemødre. Derfor er forhandlingerne om bedre forhold for regionens jordemødre nu gået ind i en ny fase med en lang række møder mellem regionen og Jordemoderforeningen.

Fem forslag til forbedringer

Jordemoderforeningen er mødt op til møderne med fem forslag, som efter foreningens vurdering vil kunne hjælpe til at bremse masseflugten blandt regionens jordemødre. Sus Hartung og Klaus Groth- Andersen, forhandlingschef i Jordemoderforeningen, gennemgår her de fem forhandlingsforslag, som de har bragt til bordet som her og nu-løsninger:

1. LØN̒Vores forhandlingsoplæg er, at jordemødrene i regionen skal have mere i løn. Vi mener, at der skal gives lokale tillæg svarende til 10 procent af lønsummen – det er svarende til fx det sygeplejerskerne får. ̒
2. AFTEN & NATARBEJDE‘Jordemødre har i en stor undersøgelse, Jordemoderforeningen har foretaget, angivet, at det er natarbejdet, der bl.a. gør at de ikke vil fortsætte deres regionale ansættelser. Vi vil derfor gerne have, at en times arbejde om aften skal tælle 1,25, mens en nattetime skal tælle 1,5. ̒
3. NORMREDUKTION‘Vi drømmer om en regional aftale om normreduktion. En arbejdsuge for en jordemoder skal ligge på 32-33 timer for at kompensere for de mange aften- og nattevagter. Denne normreduktion bør selvfølgelig være arbejdsgiverbetalt. ̒
4. SOMMERFERIE‘Vi har foreslået regionen at melde ud, at alle jordemødre, der ønsker det, kan få tre ugers sammenhængende ferie i perioden juni, juli og august. Kan det i det enkelte tilfælde ikke lade sig gøre, skal medarbejderen have en økonomisk kompensation. ̒
5. KOMPETENCEUDVIKLING̒Vi vil gerne have, at man har ret til at få fri med fuld løn i et antal dage hvert år til kompetenceudvikling. Faget er inde i en rivende udvikling, så det er vigtigt, at jordemødre får mulighed for at udvikle deres kompetencer, og den slags ordninger findes allerede for andre faggrupper inden for sundhedsvæsnet. ̒

På møderne Region Hovedstaden har Jordemoderforeningen oplevet lydhørhed fra regionernes side, når de har fremlagt deres bud på løsninger.

– For to år siden ville regionerne have lyttet pænt til os og dernæst sagt: ̒Alt det må vi tage til overenskomstforhandlingerne. ̒ Vi ville have løbet panden mod muren, det har jeg prøvet så tit, men situationen er en helt anden nu. Region Hovedstaden har fået øjnene op for, at de er nødt til at gøre noget ved situationen, forklarer Klaus Groth-Andersen.

Sus Hartung, som har gået forrest i forhandlingerne med regionen, oplever, at der er en interesse for at høre på Jordemoderforeningens input:

– Jeg vil gerne rose den nyvalgte Regionsrådsformand Lars Gaardhøj for at stille sig til rådighed og være lydhør, tage problemerne alvorlig og tage sig tid til meget tydeligt at forklare, at regionens politikere opererer i et begrænset landskab, og ’at den store økonomiske bold ligger hos landspolitikerne’. Derfor kæmper vi videre i flere spor: Det første spor handler om, hvilke løn og arbejdsmiljøforbedrende tiltag man vil og kan byde ind med fra regionens side her og nu for at fastholde de jordemødre, der har en ansættelse i regionen. Det andet spor er en længere genopretningsplan, hvor regionen skal genetablere jordemødrenes tillid til en regional ansættelse – og her er mantraet ’bæredygtigt arbejdsliv’, siger Sus Hartung.

– Det tredje spor handler om, hvordan vi på længere sigt får løst uligelønsproblematikken mellem klassificerede mande- og kvindefag på 14 procent og skabt en politisk erkendelse af, at arbejde om aftenen og natten ikke er det samme som arbejde om dagen, og at en fuldtidsstilling for en klinisk arbejdende jordemoder bør være på 33 timer om ugen. Selvom vi har en god dialog med Region Hovedstaden lige nu, så læner vi os ikke tilbage, når vi forhåbentlig har landet en aftale med dem snart. Vilkårene skal forbedres yderligere, siger Sus Hartung.