Jordemødre skal styrkes i at møde familier af alle køn

To (danske) jordemødre og en jordemoderstuderende har i år deltaget på den første europæiske konference om transpersoner og nonbinæres fertilitet og reproduktion.

Af Camilla Bojsen Træden Larsen, Camilla Tved, jordemødre, og Anne-Lise Desmougin, jordemoderstuderende.

Konferencen blev afholdt af The Trans Pregnancy project som er et 3-årigt statsligt finansieret forskningsprojekt tilknyttet Leeds Universitet i England. Et internationalt forskningsteam har i projektet undersøgt erfaringer, oplevelser og behandlingsbehov hos transmaskuline og nonbinære personer, som ønsker eller har gennemført graviditet og fødsel. På konferencen deltog 130 forskere, sundhedsprofessionelle og NGO’er. Mange af deltagerne var trans eller nonbinære og har børn. Der var deltagere fra fire kontinenter, og erfaringsfeltet var bredt og varieret.

Programmet bød, udover en præsentation af projektets foreløbige resultater, på oplæg og paneldebatter om bl.a. fertilitetsbehandling, perinatal omsorg, prævention, abort, samt erfaringer fra klinisk praksis med trans og nonbinære forældre.

Også i Danmark ses det, at trans og nonbinære personer bliver gravide og stifter familie, og det var i høj grad ud fra denne erkendelse, at vi som jordemødre deltog på konferencen.

I 2014 blev det i Danmark muligt at ændre juridisk køn uden forudgående sterilisation og i praksis betyder det, at man som transkønnet mand med mandligt cpr-nr. kan have sine reproduktive organer intakte og blive gravid. Mange transkønnede (om end ikke alle), vælger hormonbehandling for at opnå den ønskede sammenhæng mellem kønsidentitet og krop. I så fald skal denne behandling indstilles permanent eller midlertidigt, før der kan genetableres cyklus og opnås graviditet, men dette er ofte fuldt ud muligt. Hvor mange transkønnede, der vælger at blive gravide, er af en række registrerings- og lovgivningsmæssige årsager ikke muligt at få præcise tal på i Danmark, men jordemoder Camilla Tved, som har specialiseret sig på området, har jævnligt kontakt med familier, hvor en eller begge er trans eller nonbinært identificeret. Konferencen var således en unik mulighed for at få indblik i forskning og klinisk praksis for en lille, men udsat gruppe, som vi som jordemødre skal kunne møde på en kvalificeret og fordomsfri måde for at kunne imødekomme deres individuelle behov.

Fakta
Transkønnet: Fællesbetegnelse, der bruges om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Ikke alle transpersoner får foretaget kønsbekræftende behandlinger i form af fx. hormonterapi og operationer. Nogle får kun hormonterapi, nogle får det slet ikke. Juridisk kønsskifte og dermed skifte af cpr. nummer, kan opnås uden medicinsk indgreb af nogen art.

Nonbinær transperson: Person, der hverken identificerer sig som kvinde eller mand, men som pendulerer mellem disse to, eller som identificerer sig som noget tredje.

Trans og reproduktion: Er man en person med en livmoder, hvor et æg kan implementeres, kan man bære et barn. Der findes ingen forskning, der indikerer, at langvarig hormonbehandling med testosteron nødvendigvis udelukker fornyet menstruationscyklus ved ophør af testosteron. Ligeledes findes der ingen forskning, der indikerer, at testosteronbehandling tidligere i livet har nogen negativ indflydelse på graviditet, fødsel/fødselsmåde eller et eventuelt ammeforløb. Forskningen er dog begrænset.

For yderligere information om emnet, kan man besøge projektets hjemmeside, transpregnancy.leeds.ac.uk eller læse bogen af Ruth Pearce, ‘Understanding Trans Health: Discource, Power and Possibility’.

The Trans Pregnancy project vil i de kommende år publicere forskningsartikler samt målrette fund til brug for implementering og kvalitetssikring af klinisk praksis for de faggrupper, som er i berøring med trans- og nonbinære individer og familier.

Fra Danmark deltog jordemoder Karoline Bojsen Træden Larsen, jordemoderstuderende Anne-Lise Desmougin og jordemoder og sexolog Camilla Tved, der desuden præsenterede resultater fra sin master på konferencen.


Juana Berenstein
Juana Berenstein, pronomen hun/hende. Canadisk jordemoder, direktør for politik og kommunikation i Ontarios Jordemoderforening. Medlem af advisory board for ‘The Trans Pregnancy Project’.
Hvorfor deltager du på konferencen?
“Jeg har været involveret i at skabe nogle af de organisatoriske og faglige forandringer i Canada, som sigter mod at gøre jordemoderfaget mere inkluderende overfor trans og nonbinære familier og overfor LGBTQ-gruppen som helhed”.

Hvorfor er det her område vigtigt for dig som jordemoder?
“Gruppen af trans og nonbinære har brug for sundhedsfaglig omsorg, og jordemødre er rigtig godt klædt på til at varetage den opgave. I Canada har jordemoderprofessionen siden 1994 været en del af det offentlige sundhedssystem, og vi har individcentreret omsorg ved både graviditet, ved fødsel og i barsel.
Vi ved, at LGBTQ- gruppen derfor ofte foretrækker at benytte jordemødre, men vi ved også, at mange – især transpersoner – oplever homofobi, transfobi og cisnormativitet fra jordemødre. Da LGBTQ-personer begyndte at tale åbent om deres oplevelser, fik vi en viden, som vi var nødt til at reagere på. Jordemoderfaget er en profession, som bryster sig af at være progressiv, og vi var nødt til at forholde os til, at en hel gruppe stod frem og sagde, at de oplevede diskrimination. Det blev en katalysator for et stykke arbejde, som er nødvendigt, før vi kan erklære jordemoderfaget åbent og tilgængeligt for alle”.

Hvad tager du med dig hjem fra konferencen?
“En vigtig ting er betydningen af at fortsætte med at arbejde for et mere trans-inkluderende jordemoderfag. Det har været rigtig spændende at møde andre faggrupper med samme interesse, erfaringer og oplevelser og meget givende at connecte med andre queers, trans og nonbinære jordemødre og fødselsarbejdere. Selvom vi er adskilt af geografi, så oplever vi de samme dynamikker og udfordringer, men vi har også samme håb og visioner”.

Theresa Arias
Theresa Arias, pronomen hun/hende. Underviser i jordemoderkundskab på fakultet for sygepleje, jordemoderkundskab og palliativ pleje, Kings College London.
Hvorfor deltager du på konferencen?
“Jeg er på konferencen i dag, fordi jeg for fire år siden besøgte Toronto Birth Center og hørte et oplæg med en transmand og hans jordemoder. Begge dele gjorde en kæmpe forskel i den måde, jeg ser verden på. Jeg sad til oplægget og indså, at jeg som underviser på en af de største undervisningscentre intet ved om transmaskulin perinatal omsorg og at jeg derfor må uddanne mig selv og mine elever og kollegaer. Derfor er jeg her i dag”.
Hvorfor er det vigtigt for en jordemoder at deltage her?
“Jeg har altid været optaget af personcentreret tilgang. Der er en myte om, at hvis du blot er venlig og ikke-dømmende, så vil du kunne yde omsorg for alle slags mennesker i samfundet. Selvfølgelig er dette virkelig vigtigt og en del af jordemoderens kodeks, men det er ikke nok! Der er brug for overordnede vejledninger og etiske kodeks, og vi skal imødekomme de her behov via vores uddannelse og fag”.

Hvad tager du med hjem fra konferencen?
“Simpelthen så meget! For det første, så har jeg sat mit foretrukne pronomen under min e-mailsignatur. Jeg vil gerne signalere, at jeg er en allieret og jeg vil gerne øge bevidstheden hos kollegaer og studerende. I min undervisning tilføjer jeg betegnelsen “gravid person” i stedet for kun at referere til gravide kvinder. Derudover inkluderer jeg transmaskuline perspektiver i mine forelæsninger og jeg vil forsøge at deltage i videreuddannelsestilbud. Jeg er meget dedikeret til at bidrage til kulturelt at sikre de perinatale oplevelser for transpersoner, så de føler sig velkomne og trygge ved at være dem, de er. Det er vigtigt, at de oplever, at de kan benytte tilbud af ordentlig kvalitet som alle andre”.

AJ Lowik
AJ Lowik, pronomen de/dem/ deres. Ph.d., institut for køn, race, seksualitet og social retfærdighed, University of British Columbia.
Hvorfor deltager du her på konferencen?
“Jeg er her for at dele min forskning og mine erfaringer fra aktivisme indenfor kønsog trans-inkluderende aborttilbud og for at netværke. Jeg føler mig ofte isoleret og alene, både som forsker indenfor trans-studier i akademiske sammenhænge og som konsulent og aktivist. Jeg er virkelig spændt på at tale og sparre om transpersoners reproduktive liv med forskere, aktivister og ligestillede”.
Hvorfor er det her emne vigtigt?
“Jeg er nonbinær transperson og har oplevet en række barrierer og forhindringer i relation til sundhedsvæsenet, især i forhold til reproduktiv og seksuel sundhed. Transpersoner oplever også kønsbaseret vold, diskrimination og stigma og som feminist mener jeg, at vi bør indtænke alle slags systemisk og strukturel ulighed. Vi er nødt til at tale om cisnormativitet – det, at vi antager, at alle mennesker er født med kønnet mand eller kvinde og at dette køn er statisk. Når jeg tænker reproduktiv retfærdighed, så kan jeg ikke forestille mig en udgave, der udelader transpersoner. Det ville ikke bare være uretfærdigt men helt enkelt ufeministisk”.

Hvad tager du med hjem fra konferencen?
“En følelse af fællesskab og en nyvundet tillid til at mit arbejde er nødvendigt og har en effekt. Jeg blev meget rørt af deltagernes vilje til at lytte, og af behandleres vilje til at blive bedre, men også af alle de transpersoner, som har og fortsat vil skabe familier på deres egne præmisser. Vi har gjort et vigtigt stykke arbejde og ting forbedres, men jeg er også meget bevidst om, at der er meget tilbage at gøre. Der er stadig så store huller i vores viden, så mange barrierer, som transpersoner vedbliver at møde”.

Ash Riddington
Ash Riddington, pronomen han/ham. Jordemoder med speciale i trans og nonbinære familier, England.
Hvorfor deltager du her på konferencen?
“Min kollega Helen Green og jeg er en del af ‘The Gender Inclusion Team’ på Brighton og Sussex University Hospitaler, og vi kører projektet ‘Our Trust’, som udvikler inkluderende perinatal omsorg. Målet er at tilbyde sikker, tilgængelig og bekræftende service for trans og nonbinære gravide såvel som for de ciskvinder, vi allerede betjener. Projektet har været i støbeskeen i et par år, og alt det grundlæggende arbejde er udført af min kollega Helen, som startede projektet allerede som jordemoderstuderende.
Indtil videre har vores arbejde inkluderet træning af personale, udarbejdelse af nye retningslinjer, tværfaglige netværk og supplerende støtte for trans og nonbinære patienter. Det føles essentielt at kunne yde en fleksibel service, som er så inkluderende som muligt og som er skræddersyet til individuelle behov. Når det handler om omsorg for mennesker fra marginaliserede miljøer, så er det helt centralt at lytte til dem, fordi de ofte er underrepræsenterede og det afspejler sig negativt i deres brug af sundhedsydelser”.

Hvad tager du med hjem fra konferencen?
“Jeg har især fundet det værdifuldt at høre indlæg direkte fra trans og nonbinære gravide og fødende og at høre deres forskellige både positive og negative erfaringer. At lytte til de her historier er helt centralt. Det har også været meget lærerigt at høre om det arbejde, som andre fagpersoner har lavet – især Ontario gruppen – og at få præsenteret den forskningsbase, som forskergruppen i ‘Trans Pregnancy’- projektet har udviklet. Den er fuldstændig afgørende for at kunne udvikle protokoller og vejledninger og dermed understøtte den udvikling, vores praksis har brug for, før vi reelt kan sige, at vi yder en inkluderende indsats”.