Flere og flere benytter sig af forskellige fora og sociale medier på nettet. Alene Facebook har ca. 2,5 millioner brugere i Danmark. Flere undersøgelser viser, at unge, som er vokset op i den digitale verden, i højere grad lægger personlige oplysninger på nettet end de lidt ældre.
Det er derfor også naturligt for mange at udveksle oplysninger om fx deres fødsel på nettet. Fora som min-mave.dk, slyngebarn. dk, baby.dk og andre fora for gravide og nybagte familier har mange brugere, der blandt andet deler fødselsoplevelser og fortællinger om, hvordan den enkelte har følt sig behandlet i graviditeten, under og efter fødslen.
Dialogen på disse fora får ofte karakter af ”venindesnak” og man kan let glemme, at man faktisk skriver ud til hele verden og ikke kun til en lille flok fortrolige. Det betyder meget for det sprog og de udtalelser, der bruges.
Tonen og dialogen er oftest positiv, men der er også eksempler på det modsatte og flere jordemødre har oplevet at blive meget negativt omtalt på nettet.
Jordemoderforeningen har været involveret i flere sager, hvor medlemmer har følt sig hængt ud. I en af sagerne henvendte foreningen sig til det pågældende site og gjorde opmærksom på meget grove beskyldninger mod en jordemoder. Indehaveren sørgede straks for at få jordemoderens navn fjernet i henhold til sitets politik på området. Hvis ytringen havde ligget på fx Facebook eller på en privat blog, havde det været mere vanskeligt at få gjort noget ved sagen.
Man kan også gå til politiet eller i sidste instans rejse et civilt søgsmål ved domstolene.
Vigtig med opbakning
De fleste vil finde det ubehageligt at blive hængt ud på nettet. Kritisk omtale af ens professionelle virke kan virke særligt hårdt, og man kan føle sig angrebet både på det faglige og det private plan. Der bliver sat spørgsmålstegn ved ens faglighed, men man er også pludselig blottet, når alle andre kan læse om en. Det betyder, at naboen fx kan have en mening om, hvorvidt man kan – eller måske netop ikke kan – håndtere sit arbejde.
Derfor er det også vigtigt, at jordemoderen med det samme bakkes op af kollegerne og ikke mindst af ledelsen.
Arbejdsstedet bør have en politik på området, så man kan skride til handling med det samme. Emnet kan med fordel diskuteres i fx MED udvalgene, og efterfølgende skrives ind i personalepolitikken, foreslår Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen:
– Det bør være en naturlig del af ethvert hospitals personalepolitik, hvordan man håndterer sådanne sager. Og rigtig vigtig er ledelsens opbakning til den udhængte jordemoder.
Hvad må man skrive?
Ytringsfriheden er en vigtig demokratisk ret, som giver borgerne mulighed for at påpege fejl begået af det offentlige eller af offentligt ansatte. Men det er samtidigt helt nødvendigt at offentligt ansatte får lov til at udføre deres arbejde uden at blive intimideret af borgere. Retten til at ytre sig er da også bundet sammen med, at man efterfølgende skal stå til ansvar for sine udtalelser. Så hvis disse har været injurierende eller ærekrænkende, kan man blive dømt. Men grænserne for hvornår noget injurierende eller ærekrænkende er ofte svære at få øje på. Man skal imidlertid være opmærksom på, om ytringer fremsættes som kendsgerninger eller som personlige holdninger:
– Der skal skelnes mellem meninger og ytringer, der fremstår som kendsgerninger. Der er meget vide rammer for meninger, dog gælder ytringsfriheden ikke for tilsvining med grove skældsord. Udtalelser, der fremstår som kendsgerninger, skal så vidt muligt være korrekte. Publicering af grove beskyldninger, der ikke er grundlag for, kan give grundlag for økonomisk godtgørelse og eventuel straf for injurier, forklarer Oluf Jørgensen, forskningschef og ekspert i mediejura på Journalisthøjskolen.