”Vi fik ikke stemmeret. Vi tog den”. Den slagkraftige påmindelse om, at retten til at stemme ikke kom uden kamp, stod på et banner, som de mange tusinde – primært kvinder – kom forbi på deres tur mod Christiansborg. Anledningen til optoget, der var arrangeret af Dansk Kvindesamfund, var fejringen af 100-året for kvinders og tjenestefolks valgret, der blev indført med grundloven af 1915.
Også dengang blev det demokratiske fremskridt fejret med optog, hvor Dansk Kvindesamfunds optog, der endte på Amalienborg, nok er det mest kendte. Men datidens klassemodsætninger blev understreget ved, at der var to optog i anledning af grundlovsændringen: Middelklassens kvinder – knap 15.000 – gik med Dansk Kvindesamfund til kongen, mens de socialdemokratiske arbejderkvinder – og mænd -gik i et endnu større optog til Søndermarken på Frederiksberg.
– De fejrede lige ret mellem mænd og kvinder, land og by, rig og fattig og herre og tjener. Den politiske linje var: Nu har vi fået indført politisk frihed og lighed, nu skal vi bruge grundloven til at arbejde for økonomisk frigørelse, fortæller Pia Fris Laneth til netavisen Modkraft. Pia Fris Laneth er forfatter og hendes næste bog ’1915 – Da kvinder og tyende blev borgere – en fortælling om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk’ udkommer i slutningen af september 2015.
Den 5. juni 2015 var der kun ét optog i det københavnske gadebillede. Jordemoderforeningen deltog og knap 20 jordemødre brugte en af årets første rigtig varme dage sammen med en række andre organisationer og politiske partier.
I dagens anledning havde foreningen fået fremstillet en T-shirt med rygmærke: ’Jordemødre for ligestilling’.
Jordemødre for ligestilling
Tusindvis af kvinder – og mænd – fejrede 100 året for kvinders stemmeret ved et optog gennem København den 5. juni.
