Jordemodermanglen er snart passé

Efter mange år med ubesatte stillinger vil der snart være uddannet så mange jordemødre, at der bliver overskud til også at varetage jobs på for eksempel barselgange og i fertilitetsklinikker. Den positive udvikling harmonerer fint med Jordemoderforeningens ny professionsstrategi.

Den langvarige strejke i foråret 2008 og de fastlåste forhandlinger undervejs var den udslagsgivende begivenhed, der nu har ført til vedtagelse af en ny strategi for udvikling af jordemoderprofessionen og tilhørende løn (strateginotatet ’Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked’ findes på www.jordemoderforeningen.dk). Strategien går i korthed ud på, at jordemødre i fremtiden skal påtage sig alle de opgaver, som grunduddannelsen ruster dem til, og at der skal være mulighed for specialisering inden for faget. Der skal desuden skabes mulighed for, at jordemødre får ansættelse i både regioner og kommuner eller praktiserer i privat regi.

I modsætning til, hvad der er tilfældet for sygeplejersker og læger, ser det ud til, at der snart vil være tilstrækkeligt med jordemødre til det eksisterende jobmarked. Den ny situation åbner mulighed for, at jordemødre kan søge længere væk fra det traditionelle arbejde på fødeafdelingerne til for eksempel barselafdelinger,fertilitetsklinikker og lægepraksisser og det falder dermed godt i hak med Jordemoderforeningens nye langsigtede strategi for udvikling og sikring af jordemødres status og placering på fremtidens arbejdsmarked.

En lang proces
Tilblivelsen af strategien tog sin begyndelse på medlemsmøder i kredsforeningerne op til kongres 2008, og fortsatte på workshops i foråret, hvor alle grupper af jordemødre deltog og kom med input til strategien. Den foreløbige kulmination på arbejdet med at formulere en fælles strategi fandt sted på Landskonferencen for Kredsbestyrelser* den 4.-5. maj. Med inspiration fra eksterne oplægsholdere (se artiklerne side 9 og 10) og et 11 sider langt udkast til en strategi diskuterede og undersøgte de 40 tillidsrepræsentanter, ledere, medlemmer af hovedbestyrelsen og formandskabet muligheder og konsekvenser af strategien. Hovedspørgsmålene, som deltagerne skulle tage stilling til, var: Hvordan bibeholder vi sammenhæng og fællesskab i en differentieret jordemodergruppe? Hvordan fastholder vi status og sikrer en højere løn? Hvordan gør vi rent praktisk for at sikre os de nye stillinger, og hvordan ruster vi os uddannelsesmæssigt i de tilfælde, hvor en specialiseret funktion kræver særlige kompetencer?

De svenske jordemødre

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, tog i sit oplæg udgangspunkt i den måde, som de svenske jordemødre arbejder og organiserer sig på. I Sverige arbejder jordemødre med mange flere funktioner end jordemødre i Danmark. Den svenske jordemoderuddannelse er af historiske grunde en overbygning til en sygeplejerskeuddannelse og giver blandt andet adgang til at udskrive recepter på hormonel anticonception og til at oplægge spiral. Svenske jordemødre ansættes desuden på gynækologiske afdelinger og klinikker.

– De svenske jordemødre har et meget bredt kompetenceområde, der rækker fra teenagealderen til menopausen, men de efterlyser den kontinuitet fra graviditet over fødsel og til barsel, som vi jordemødre har her i Danmark, fortalte Lillian Bondo.

Men vil en specialisering af de danske jordemødres jobfunktioner ikke netop medføre svenske tilstande, hvor personkontinuiteten er ikke-eksisterende, ville en af konferencens deltagere vide?

– Ikke nødvendigvis. Se det som et gitterværk af forløbsjordemødre på det vandrette plan og på det lodrette plan specialistjordemødre for eksempel til scanning eller til komplicerede situationer, forklarede Lillian Bondo.

Den svenske jordemoderforening er opdelt i et fagligt selskab, Barnmorskeforbundet, og i Vårdforbundet, der tager sig af løn og arbejdsforhold. Opdelingen giver professionen en klar faglig profil, men har på den anden side ikke medvirket til at højne lønnen.

– Det svenske Barnmorskeforbundet har også arbejdet med professionsudvikling og med jordemødres legitimitet. De finder, at legitimitet kun opnås gennem at sætte kvinden først — derefter kommer jordemoderen selv. Det er forskellen på, om man tilhører en profession eller et erhverv, sagde Lillian Bondo.

Tanken om en opdeling i et fagligt selskab og en forhandlingsorganisation efter forbillede fra Sverige, var der ikke begejstring for blandt Landskonferencens deltagere. Fællesskab,status og løn skal varetages under en hat, lød konklusionen på en af landskonferencens gruppearbejder.

Opgør med ligemageri
Kit Dynnes Hansen, næstformand i Jordemoderforeningen, introducerede begrebet ”jordemoderificering” inspireret af DJØ- Ficeringen, der har fundet sted i hele sundhedsvæsnet.

– Det lykkedes DJØF (Dansk Jurist og Økonom Forbund, red.) at få en udvikling opkaldt efter sig, da de indtog en lang række poster i den offentlige forvaltning. Hvordan gør vi det samme, spurgte næstformanden, der også brugte anledningen til at slå foreningens lønstrategi fast.

– Vi skal ikke nødvendigvis alle løftes lige meget i løn hver gang. Nogen skal fungere som spydspids, og så må resten følge efter. Det er den måde, vi kan sikre alle en højere løn, sagde næstformanden og gjorde også op med ideen om, at alle jordemødre skal have de samme kompetencer.

– Vi skal arbejde for en fælles identitet,der bygger på anerkendelse af, at vi ikke alle laver og kan det samme. Det skal være sådan, at alle jordemødre — ikke kun ledere — har en karriereplan, og at specialiseringen løfter os fagligt samtidig med, at den holder os i faget, sagde Kit Dynnes Hansen.

Opgøret med ligemageriet var der ikke nogen på landskonferencen, der gjorde indsigelser imod. Men det er vigtigt, at alle fortsat betegner sig som jordemødre, og at Jordemoderforeningen fortsat kan rumme de forskellige specialer og interesser, der vil opstå, når arbejdsfeltet for jordemødre udvides. Jordemoderforeningen skal være en paraply over de mange grupper og mennesker med samme grunduddannelse, men med forskellig beskæftigelse og interesser. Videndeling i form af rotationsstillinger blev nævnt som en mulighed.

Behov for efter- og videreuddannelse vil også være en konsekvens af en specialisering. For eksempel skal der fart på oprettelsen af en uddannelse til afdelingsjordemødre, der skal give udvidet autorisation og dermed mulighed for jobglidning særligt i forhold til lægerne, lød et af forslagene fra en deltager på Landskonferencen.

Hvad med lønnen?
Det er godt, at strategipapiret primært handler om faglig udvikling, mente en af konferencens deltagere. Trætheden efter sidste års strejke sidder der stadig, og behovet for at beskæftige sig med faget og dets udvikling er stort. Det er rigtig, sagde en anden deltager, men vi skal samtidig tale om løn — det ved vi også fra konflikten.

Og der blev talt om løn på Landskonferencen. Ikke på den traditionelle måde med specifikke krav for afgrænsede ydelser eller udmålt rådighed, men snarere som en følge af det kvalitetsløft af jordemoderydelserne og den fleksibilitet, som professionsstrategien lægger op til.

Hvis vi bliver stærkere i vores selvforståelse, så bliver vi bedre til at forhandle løn, sagde en af deltagerne. Et stærkt fagligt fodfæste giver os bedre muligheder for at kæmpe for lønnen.

Hvordan gør vi?
En ting er, at jordemødre godt selv ved, at de qua grunduddannelsen er kompetente til at varetage en lang række opgaver, der i dag udføres af andre faggrupper. En anden ting er, at de, der ansætter sundhedsprofessionelle, også ved det og kan se fordelene i at hyre jordemødre. Arbejdet med at udbrede viden om jordemødres kompetencer kommer i høj grad til at ligge lokalt, mens det primært vil være Jordemoderforeningen centralt, der skal stå for at skabe de uddannelses- og aftalemæssige rammer. Ifølge strategien skal Jordemoderforeningen inden 2011 være i færd med at forhandle en uddannelse til specialist jordemoder i regi af Sundhedsstyrelsen og senest i 2015 er det målet, at jordemødre har autorisation til at udskrive peroral antikonception og til at oplægge spiral. Det er desuden et mål i strategien, at senest 2015 er Sundhedsstyrelsen i gang med at afdække, hvad der skal til for, at jordemødre kan tage uddannelse til sundhedsplejerske.

I Region Nordjylland har man allerede et bud på, hvordan jobglidningen skal sættes i gang:

Vi vil meget konkret opfodre politikerne til, at alle relevante stillingsopslag bliver slået bredt op og vi vil fortælle kommunerne, at de skal skrive til Sundhedsstyrelsen og opfordre dem til at udvide jordemødres autorisation, når der er brug for det,lød det fra det nordjyske.

Kendskabet til strategien skal nu udbredes blandt alle medlemmer og følges op med lokale og centrale aktiviteter.

Der afholdes Landskonference for Kredsbestyrelser hvert år i maj.

Kredsbestyrelserne udgøres af en regions tillidsrepræsentanter og af en valgt formand. Lederkredsens bestyrelse deltager desuden i konferencen.

"Vi skal arbejde med det interne syn på hinandens specialer. Alle er lige fine, man er også rigtig jordemoder, når man scanner."
Citat fra en deltager i Landskonferencen