Leder: Jordemodermangel?



Region Sjælland har svært ved at rekruttere jordemødre og har mange vakante stillinger. Det samme har flere andre regioner. Der er ikke længere de mange ansøgninger til stillinger, som vi ellers har set de seneste år. Ledigheden blandt jordemødre er på det nærmeste ikke-eksisterende. Vi hører derfor mere og mere om jordemodermangel.

Men er der jordemodermangel?

Nej, jordemødrene er derude. Antallet af nyuddannede har i mange år været højere, end antallet af jordemødre, der går på pension. Men det er rigtigt, at der er vakante stillinger på hospitalerne, da nogle jordemødre – endda forholdsvis nyuddannede – vælger de regionale arbejdspladser fra og i stedet får ansættelse som jordemoder andre steder.

Man kan pege på flere årsager til, at det forholder sig sådan. Løn- og ansættelsesvilkår er en af årsagerne. Og faktum er da også, at de lokale lønkroner de seneste år har ligget endog meget fast i lommerne på de regionale arbejdsgivere.

En anden årsag er utvivlsomt, at travlheden på både svangre-, føde- og barselgang har været voldsomt stigende, hvilket Jordemoderforeningen og jordemødrene i fællesskab har gjort så effektivt opmærksom på, at der blev tilføjet området ekstra midler på finansloven.

Det er altså på høje tid, at de regionale arbejdsgivere anerkender nødvendigheden af at tilbyde arbejdsforhold, der fastholder og tiltrækker arbejdskraften, hvis de vil vende situationen. Noget af det, der fastholder jordemødre, er muligheden for at kunne levere kvalitet i arbejdet og muligheden for at kunne arbejde med hele det jordemoderfaglige felt.

Vi konstaterer nu med bekymring, at nogle arbejdsgivere reagerer på de vakante stillinger ved at begrænse jordemødrenes faglige felt og – som i Region Sjælland – at lukke ned for en arbejdsform, mange jordemødre er glade for. Som vi skriver om i dette nummer af tidsskriftet, har regionen opsagt kendt jordemoder-ordninger, eller ønsket at forringe vilkårene i aftalerne.

Andre steder har man valgt at fjerne eller reducere de forskellige tilbud til gravide ud over hjælpen på fødegangen; noget der også påvirker forudsigeligheden og oplevelsen af kvalitet i jordemødrenes arbejde.

Disse tiltag kommer ikke til at virke! Tværtimod! De sætter kun en negativ spiral i gang, og det er derfor andre stier, der skal betrædes, når jordemødre skal vende tilbage eller fastholdes i regionale ansættelser. De fødesteder, der formår at give jordemødre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, vil også kunne ansætte og fastholde jordemødre.

Der er uddannede jordemødre nok derude.

Min opfordring til de regionale arbejdsgivere og ledende jordemødre er derfor: tilbyd fortsat det brede arbejdsfelt for jordemødre, tilbyd kvalitet i arbejdet og indgå fortsat lokale aftaler om anden organisering af arbejdet og arbejdstiden; aftaler som tilgodeser både fødende og jordemødre, i og uden for ordningerne. Og sidst men ikke mindst: brug muligheder for lokal løndannelse. 

  “Det er altså på høje tid, at de regionale arbejdsgivere anerkender nødvendigheden af at tilbyde arbejdsforhold, der fastholder og tiltrækker arbejdskraften, hvis de vil vende situationen” Lillian Bondo, formand