Jordemoderkonsultationen skal varedeklareres

De gravide vil vide, hvorfor de skal gå til jordemoder i graviditeten. Men det står langt fra klart for alle gravide, viser en undersøgelse fra vestsjællands amt, hvor kvinderne efterlyser en varedeklaration på de ydelser, de får i jordemoderkonsultationen.

Meldingerne fra knap 100 gravide, der indgår i en undersøgelse af brugertilfredshed, som vestsjællands amt gennemførte i efteråret 2004, er klar: de vil have en klar varedeklaration på de ydelser, de kan forvente at få hos jordemoderen. De vil møde en jordemoder, der tager udgangspunkt i de behov, som den kvinde, hun sidder overfor, har, samtidig med at jordemoderen af egen drift skal formidle sundhedsfaglig viden på et højt niveau. Men kun halvdelen af de gravide i undersøgelsen oplever, at kontakten med jordemoderen har været tilfredsstillende. I mange tilfælde svarer de gravides forventninger slet ikke overens med det, de oplever i jordemoderkonsultationen, og det gav anledning til en del kritiske udtalelser, da udviklingsjordemoder margit iversen gennemførte interview med een fokusgruppe fra hver af amtets 11 jordemoderkonsultationer.

I grupperne indgik et tilfældigt udvalg af gravide – 6 til 7 stykker i hver gruppe. Undersøgelsen er et resultat af amtets fødeplan fra 2001, der foreslog, at der blev lavet en undersøgelse af brugernes tilfredshed med tilbuddene i svangreomsorgen. Data er siden analyseret og beskrevet i et samarbejde mel- lem udviklingsjordemoderen og en kommunikationsmedarbejder fra amtet.

De gravide vil have klar besked og dokumenteret information, når de er hos jordemoderen. Løftede pegefingre og personlige holdninger til dette og hint vækker ikke glæde hos de kommende forældre, der vil træffe deres egne beslutninger om, hvordan livet skal leves og hvilke valg, der i øvrigt skal træffes, når en familieforøgelse melder sig. De gravide vil gerne danne netværk med andre gravide og har en forventning om, at besøgene hos jordemoderen kan hjælpe dem med det gennem deltagelse i gruppekonsultation eller fødselsforberedelse på hold.

Hold jeres private holdninger for jer selv, lyder opfordringen desuden fra kvinderne, der heller ikke vil lægge øre til jordemødrenes klager over nedskæringer eller besværet med at indføre elektronisk patientjournal.

Totalomsorg er umulig
Den vestsjællandske undersøgelse supplerer den netop offentliggjorte undersøgelse om den gode fødsel (se tfj 6-07) ganske godt. I begge undersøgelser giver brugerne generelt udtryk for tilfredshed med den behandling og omsorg, de får på fødestuen, men de er usikre over for, hvad de skal bruge jordemoderen til i graviditeten. Begge undersøgelser konkluderer desuden, at det er mindre vigtigt for kvinderne at kende den jordemoder, de møder ved fødslen – faglig dygtighed, evne og vilje til at komme parret i møde rangerer højere.

Anne fabricius, vicefunktionschef ved sygehus vestsjælland og chefjordemoder ved holbæk sygehus, mener, at en del af forklaringen på at det ikke står klart, hvad målet med at gå til jordemoder i graviditeten er, ligger i sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen.

– Retningslinjerne lægger op til en totalomsorg over for kvinden og familien, og det er langt mere end jordemødrene fagligt og tidsmæssigt kan leve op til. Vi har faglige ambitioner om at leve op til alle sundhedsfaglige anbefalinger og, lidt karikeret, kan man sige, at jordemoderen både skal være terapeut, akupunktør, familievejleder, socialrådgiver osv. Det er ikke realistisk og er måske en del af forklaringen, når jordemødre brænder ud i jobbet, fordi de alligevel påtager sig det hele uden at have tid og faglighed til at kunne det hele, siger anne fabricius. For eksempel er det ikke sikkert, at jordemoderen skal være den centrale person i familiedannelsen, som det står i retningslinjerne. Det skal derimod familien være, mener chefjordemoderen.

– Informationen om familiedannelse skal komme fra egen læge, sundhedsplejersken og selvfølgelig også fra jordemoderen, men først og fremmest så sker familiedannelsen i et samspil mellem kvindens nærmeste familie og venner, siger anne fabricius.

– Vi må nok se i øjnene, at vi som jordemødre ikke er uddannede til at udføre psykosocialt arbejde i større målestok, og ikke mindst må vi se i øjnene, at vi ikke har tiden til det og desuden er det nok heller ikke det, kvinderne forventer at få af jordemoderen, siger anne fabricius.

Når revisionen af retningslinjerne for svangreomsorg senere på året sættes i gang, håber anne fabricius, at man vil tage udgangspunkt i akkrediteringsmodellen, hvor en udefrakommende instans sætter standarden, og hvor der løbende bliver fulgt op på kvaliteten og på den faglige opdatering af al aktivitet på området. Kort sagt: svangreomsorgen skal kvalitetssikres.

Et mixet tilbud
Når vestsjællands amt om kort tid lancerer et nyt program for tilbudene i graviditeten, forsøger man at afgrænse og beskrive jordemødrenes aktivitet. Der er også taget højde for kvindernes ønsker om at møde andre gravide.

I det kommende tilbud lægger man ud med et informationsmøde tidligt i graviditeten, hvor en afdelingsjordemoder og en obstetriker fortæller om fødestedets undersøgelsestilbud og fødepolitik. Der er tilbud om nakkefoldscanning, der udføres af en jordemoder i 11. – 13. Graviditetsuge. Der er sat tid af til fire individuelle konsultationer hos en jordemoder – en halv time de første to gange og tyve minutter i de følgende to. Dertil kommer tre fødselsforberedende informationsmøder, der varetages af en jordemoder. Efter de 45 minutter lange informationsmøder, kan deltagerne blive i lokalet i endnu en time og lære hinanden at kende og udveksle erfaringer. Der bliver ikke et generelt tilbud om gruppekonsultation.

– Vi har valgt at lave et mixtilbud af enkeltkonsultation, fødselsforberedelse og netværksdannelse og så i øvrigt at lægge vægten på det konkret faglige. Kvinderne skal vide, hvad de kan forvente, når de kommer i konsultationen, det skal være konkret og håndgribeligt og blandt andet handle om fosterets udvikling, fødestillinger og smertelindring. Vi må øve os på det faglige og på at bruge den evidensbaserede viden, vi har adgang til, siger chefjordemoderen.

Der er ikke sat yderligere midler af til det ny program.

Når jordemødrene igen er samlet efter sommerferien, bliver en af de første opgaver at finde ud af, om der er områder i den faglige viden, der trænger til et brush-up. I første omgang vil der blive udbudt uddannelse i pædagogisk metode og formidling.

Ikke et must at kende jordemoderen

Værdien af at kende sin jordemoder affødte mange diskussioner ved fokusgruppeinterviewene. I de konsultationer, hvor de gravide udtrykte at jordemoderen taler med dem og har tid til dem, taler de om "min jordemoder”, hvor det bliver til ”jordemoderen” i konsultationer, hvor de gravide opfatter, at det udelukkende handler om kliniske kontroller. Undersøgelsen konkluderer, at for de gravide er kendthed ikke det samme som at se den samme jordemoder mange gange. For dem handler det om, at jordemoderen er nærværende og viser interesse for at lære den gravide at kende.

– Det interessante er, at jordemødrene er meget optagede af kendtheden og kontinuiteten på det personlige plan og mindre på det faglige. Den faglige selvforståelse stiller jeg spørgsmålstegn ved, for jeg tror, at vi skyder os selv i foden ved at stille kendthed over faglighed. Det er ikke susanne eller Annette, der møder den gravide kvinde, men en jordemoder, der stiller sig til rådighed med sin viden. Det er kvinden og hendes familie, der er i centrum og os, der står i periferien, siger Anne Fabricius.

Kvinderne i undersøgelsen giver enstemmigt udtryk for tilfredshed med den behandling og information, de får hos deres egen læge, som de oftest kender fra før graviditeten. I denne sammenhæng nævner flere af kvinderne, at det er rart at konsultere en fagperson de kender, og at lægen viser ægte interesse for dem. En af de forhold flere kvinder fremhæver er, at de nemt kommer i kontakt med deres læge, hvis der opstår problemer i graviditeten. Den nemme adgang til lægen er for en del af de adspurgte et yderligere argument for at søge hjælp hos egen læge i stedet for hos jordemoderen.


Fakta

  • Undersøgelsen af brugeres tilfredshed med svangreomsorgen i vestsjællands amt er blevet til efter beslutning i amtets fødeplanudvalg.
  • Undersøgelsen bygger på fokusgruppeinterview gennemført af amtets udviklingsjordemoder margit iversen i samarbejde med en kommunikationsmedarbejder fra amtet.
  • 120 gravide blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf indgik 92 i en fokusgruppe inden fødslen og 107 efter fødslen.
  • Deltagerne var både første-/flergangsfødende og normale/risikogravide.
  • Der var i alt 11 fokusgrupper – en fra hver jordemoderkonsultation.
  • Der er to fødesteder i vestsjællands amt: i holbæk og i slagelse.
  • Barselafdelingen i holbæk er jordemoderledet, og giver fædrene mulighed for at overnatte. Dette er ikke tilfældet i slagelse.
  • Der er neonatalafdeling i holbæk.
  • Kvinderne i amtet tilbydes scanning ved en jordemoder.
  • Hjemmefødslerne i amtet varetages af en mindre gruppe privatpraktiserende jordemødre, der afregner med amtet.

Tilfredshed med fødselshjælpen
Langt de fleste kvinder beretter om gode fødselsoplevelser og om stor tilfredshed med opholdet på barselafdelingen.

Undersøgelsen fra Vestsjælland Amt flyder næsten over med positive udsagn fra kvinder, der oplever, at de under fødslen fik den rette hjælp på rette tid og sted. Forventning om at travlhed måske ville gøre, at de kom til at være meget alene under fødslen blev i de fleste tilfælde gjort til skamme. Langt hovedparten oplevede derimod, at der var tid og ro til at tage sig af dem, og at personalet var nærværende og empatisk. Kvinderne oplevede desuden, at de havde fået den smertelindring, de havde behov for. De kvinder, der havde haft komplicerede fødsler med flere involverede fagpersoner, rapporterer om godt samarbejde og om god kommunikation og inddragelse i beslutninger efter omstændighederne.

Der var også stor tilfredshed med opholdet på barselafdelingen. De kvinder, der fødte på Holbæk sygehus, kommenterer, at det er positivt med kontinuiteten fra fødeafdelingen til barselafdelingen og udtrykker, at det har været særlig vigtigt at få lejlighed til at få fødslen gennemgået med en jordemoder inden udskrivelsen. Kontinuiteten på Holbæk sygehus sikres ved, at begge afdelinger er bemandet med jordemødre, der skiftevis har vagt på føde- og på barselafdelingen. Det gør også, at kvinderne får en udskrivningssamtale med en jordemødre, hvilket flere nævner som et plus. Der findes ikke et generelt tilbud om barselsamtale i Vestsjællands Amt, og økonomien tillader heller ikke at det indføres.

Resultater

  • Der er stor tilfredshed med egen læges indsats i svangreomsorgen. Det, at parterne kender hinanden i forvejen, spiller en stor rolle.
  • Der er utilfredshed med, at tilbuddene på de to fødesteder ikke er ens.
  • Halvdelen af respondenterne giver udtryk for tilfredshed med kontakten med jordemoderen.
  • Efterspørgslen på information og samvær med andre gravide vejer tungere, end at der er en kendt jordemoder til stede.
  • Respondenterne finder, at antallet af jordemoderkonsultationer er passende.
  • Der er stor tilfredshed med ultralydsscanningen og informationen i denne forbindelse.
  • En stor del af de gravide forbereder sig mentalt på, at scanningen også kan afsløre unormale fund.
  • Langt de fleste får deres forventninger til fødslen indfriet og oplever at få den rette hjælp på rette tid og sted. * personalet ved fødslen opleves som nærværende og deltagende.
  • Der er stor tilfredshed med opholdet på barselafdelingen.
  • Det, at der er ansat jordemødre på både fødsel- og barselgangen i Holbæk, beskrives som meget positivt.
  • Der er stor tilfredshed med kontakten til sundhedsplejersken.