– Det er åbenbart sådan, at de opgaver, vi som samfund mener er så vigtige, at de skal være et gratis tilbud til alle og så vigtige, at vi selv vil have fuld og hel kontrol med dem, de skal aflønnes dårligere end job i det private med samme krav til kompetencer og ansvar, sagde Lillian Bondo i sin åbning af konferencen, med henvisning til blandt andre jordemødre og social- og sundhedsassistenter.
– Det er jo en holdning, som man kan være enig eller uenig i. Men det afgør i hvert fald lønnen for mange mennesker og faggrupper. Problemet er, at den holdning sammen med et kønsopdelt arbejdsmarked reelt er en ligestillingsproblematik, når man fx i sundhedsvæsnet har 80 procent kvinder ansat, sagde formanden for Jordemoderforeningen.
Danmark er et mærkeligt land, mente kønsforsker Cecilie Nørgaard.
– Vi er vældig enige om, at ligestilling er vigtigt, men vi er meget skeptiske over for ligestillingsinitiativer. Det er da mærkeligt, sagde kønsforsker Cecilie Nørgaard til deltagerne ved en konferencen, som Jordemoderforeningen og fagforbundet 3f stod som arrangører af.
Formanden for 3f, Per Christensen, citerede Ban Kii-moon, generalsekretær i FN, for, at så længe man udelukker halvdelen af menneskeheden fra at udfolde sig fuldt ud, så kan man ikke udnytte verdens potentiale.
– Hvis kvinder havde fuld adgang til arbejdsmarkedet, mulighed for at arbejde, så ville verden kunne blive 1,3 trillioner dollar rigere, sagde han. – Kvinderne har overhalet mændene med hensyn til uddannelse og de er næsten lige meget på arbejdsmarkedet. Men vi ved, at kvinder taber ti procent i løn for hvert barn, de får, sagde Anette Borchorst, professor i politologisk kønsforskning, og præsenterede et dilemma for deltagerne i Landstingsalen på Christiansborg.
– Vi opfordrer kvinderne til at få børn tidligere. Men nu viser det sig, at kvinder, der får børn efter, at de er blevet 30, har en højere livsløn, end hvis de føder før, sagde hun.