Den sidste weekend i juni flytter Jordemoderforeningens sekretariat fra sin nuværende adresse på Nørre Voldgade til Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads 30 i København K.
Huset ejes af Dansk Sygeplejeråd, der købte Kvæsthuset sidste år. Efter en omfattende renovering af huset, har Sygeplejerådet tilbudt de øvrige organisationer i Sundhedskartellet at leje sig ind i lokalerne. To organisationer, Danske Bioanalytikere og Jordemoderforeningen, tog imod tilbuddet og kommer dermed til at bo side om side med Dansk Sygeplejeråd, Sundhedskartellet og Danske Sundhedsarbejderes a-kasse.
De ansatte i Jordemoderforeningens sekretariat vil komme til at arbejde i åbne kontorlandskaber i den 319 år gamle bygning, hvor kvæstede matroser har fået amputeret fødder med koldbrand, fattige københavnere har slubret kartoffelsuppe i sig, soldater har stået ret og rør, og søfartens fremgangsrige mænd lagt deres planer….
Fra sygehus til fattiganstalt
Kvæsthuset blev opført af Kong Christian den Femte i 1686 som sygehus for flådens kvæstede søfolk, deraf husets navn. Sygehuset havde dengang plads til 240 sårede, hvilket i perioder slet ikke forslog. I 1710, under den Store Nordiske Krig, fik sygehuset således besked på at modtage 1.000 sårede, og under den store pestepidemi i 1711 blev 1380 indlagt på sygehuset, som regel to eller tre i samme seng.
Knap 100 år efter opførelsen blev sygehuset omdannet til en fattiganstalt for nogle af Københavns mange ludfattige indbyggere, der ellers måtte ernære sig ved tiggeri. I begyndelsen af 1750’erne forsørgede Kvæsthusfonden 300 personer og 788 fattiglemmer, hvoraf de 143 boede i selve Kvæsthuset.
I 1777 overtog Generalmagasinet bygningerne og indrettede fabrikshal og lager for silke-, bomulds- og uldfabrikanterne, men allerede i 1782 blev magasinet nedlagt, og også det efterfølgende statsstøttede handels- og kanalkompagni fik en kort levetid.
Militærkaserne og fangehul
I 1794 og ind i 1800-tallet fungerede Kvæsthuset som en blanding af boliger og lager, og der begyndte at forlyde planer om, at Kvæsthuset igen skulle være sygehus. Denne gang dog for patienter med smitsomme sygdomme, som fx syfilis. Den ide fik indflydelsesrige naboer til Kvæsthuset imidlertid forpurret, og i 1827 købte Den Kongelige Landmilitær Etat huset. Nu genlød de store bygninger af militærkommandoer. Huset omdannedes til kaserne, og i en kortere periode fungerede kælderen som fangehul for preussiske krigsfanger efter slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.
Centrum for søfarten
I 1872 skiftede huset igen ejere. Det forenede Dampskibs-selskab DFDS overtog bygningerne, og de næste 100 år blev området omkring Kvæsthusbroen et livligt centrum for søfarten. Herfra afgik rutebåde til ind- og udland, og fra 1898 var det også herfra, at emigranterne til New York vinkede farvel til deres kære. Efter 2. Verdenskrig fortrængte tog og fly rutebådene, og i 1970 var det uigenkaldeligt slut med rutebådene til Fyn og Jylland. Oslobåden og Bornholmerfærgen holdt stand en tid endnu, men har i dag også fundet kajplads andre steder i havnen.
Færgernes tuden er afløst af drønene fra de piloteringsmaskiner, der i øjeblikket støber fundamentet til det Kongelige Teaters nye skuespilhus, som kommer til at ligge umiddelbart foran det gamle kvæsthus for søens folk.