Jordemoderfagligt Selskabs årsmøde – Debat med kant

Inspiration og provokation gik hånd i hånd på Jordemoderfagligt Selskabs årsmøde den 10. – 11. september. Læger udfordrede jordemødre – og omvendt

Hvordan kan det være, at samtalen ofte kommer til at handle om fødsler, når jordemødre er samlet? Det er vel meget naturligt, ville det umiddelbare svar være. Men hvad med de ni måneder, der går forud for fødslen — er det mindre interessant i en jordemoderfaglig sammenhæng? Er det simpelthen fordi, det er nemmere at forholde sig til igangsættelser end til forebyggelse og mere konkret at tale om vestimulation end om sundhedsfremme?

– Kvalitet handler i høj grad om forberedelse, om støtte og opbakning, sagde chefjordemoder Joan Dürr, da hun opsummerede paneldebatten og debatten på Jordemoderfagligt Selskabs todages møde på Vejle Fjord den 10. — 11. september.

Panelets deltagere, to jordemødre og tre læger, havde få dage før mødet fået kontraordrer: Deres oplæg skulle alligevel ikke handle om jordemoderens rolle i fremtiden, som først annonceret, men om den enkeltes opfattelse af, hvad en kvalitetsfødsel er.

Kendthed er kvalitet
Den første, der fik ordet, var Susanne Andersen, der er ansat i hjemmefødselsordningen i Region Sjælland og formand for regionens jordemødre.

– For mig er det en kvalitetsfødsel, når kvinden får plads til at folde sig ud og til selv at styre sin fødsel, sagde Susanne Andersen. Men det kræver særlige betingelser, hvis kvinden skal nå dertil. En vigtig forudsætning er, at kvinden og jordemoderen kender hinanden, og at hun fysisk og psykisk føler sig godt tilpas. Det fremmer et godt flow af oxytocin og dermed en fremgangsrig fødsel.

Morten Hedegaard, obstetriker og klinikchef på Rigshospitalet, benyttede anledningen til både ris og ros.

– Jordemødre har kompetencer, der passer til de krav, som forældrene stiller. I er enestående tålmodige, empatiske og så har I et stort kollegialt fællesskab, sagde obstetrikeren.

– Men jeres kompetencer er også under pres. I er oppe imod en stigende grad af shoppingmentalitet, hvor kvinden for eksempel går ud og køber en scanning, hvis det er det, hun vil have. I er også oppe imod kvindens krav om brug af teknik under fødslen. I er for bange for at bruge ultralyd, men svækker jeres troværdighed enormt, når I overser en UK i uge 37, hvor I kunne have afklaret jer med en ultralydsscanning. Et scanningsapparat fås i dag for under 40.000 kroner, og det tager et minut at oplære en jordemoder i en op-nedscanning, sagde Morten Hedegaard.

41+0 eller 42+0?
Det var imidlertid ikke overlægens udsagn om jordemødres noget teknologikritiske holdning, eller hans opfattelse af jordemødre som en faggruppe, der har svært ved at acceptere at blive ledet, der gjorde størst indtryk på tilhørerne.

– I er nødt til at forstå, at de gravide skal sættes i gang, når de er 41+0. Det giver bedre fødselsoplevelser og bedre udkomme for mor og barn, forklarede Morten Hedegaard som reaktion på et af dagens tidligere oplægsholdere, der satte spørgsmålstegn ved en videnskabelig undersøgelse af det ideelle tidspunkt for igangsættelse ved overbåren graviditet.

Men den undersøgelse holder jo ikke, lød det fra salen.

– Man kan ikke bede en kvinde om at vurdere en oplevelse, når hun ikke har noget at sammenligne med, lød argumentet.

– Men kvinderne i tilfredshedsundersøgelsen er randomiseret ind, så resultatet holder, lød det fra børnelægen i panelet.

– Vi forstår godt undersøgelsens design, men vi sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af den, lød det videre fra salen.

Fælles sprog
En kvalitetsfødsel afhænger af omstændighederne, men det er en fødsel med sammenhæng og i et kontinuum med en topmotiveret fagperson — i denne sammenhæng en jordemoder.

Poul Jaczack, repræsentant fra Den Almindelige Danske Lægeforening, var ikke i tvivl om, at jordemoderen er den centrale fagperson i fødselshjælpen. Og han var heller ikke i tvivl om, at jordemødrene har tænkt sig at beholde den centrale position.

– I har svært ved at lukke andre ind på jeres felter. I taler om egen identitet og om eget sprog. Der er ikke noget som det, der skaber krig, sagde repræsentanten fra Lægeforeningen og gav et eksempel på et område, hvor jordemødre endda har udvidet sit virksomhedsområde nemlig til ultralydsscanningen.

Gorm Greisen, børnelæge og overlæge ved Rigshospitalets neonatalafdeling, havde også fokus på faggruppers sprog og forståelse for hinanden.

– Vi skal tale det samme sprog, også når vi forsker, ellers opstår der misforståelser, sagde han.

– Det er nemt nok for jer læger at sige, at vi skal tale et fælles sprog, når det i forvejen er jeres sprog, der bliver talt og regnet med, sagde en jordemoder fra salen.

Faglig ansvarlighed
– Jeg har varm sympati for jordemødre og har set rigtig meget god kvalitet på fødestuerne, og jeg har en stærk tro på naturens kræfter. Men min erfaring er, at forældrene slet ikke er teknologifjendske. De vil faktisk gerne have mere teknologi, sagde Gorm Greisen, der ikke kunne se noget problem i, at de gravide køber sig til ekstra scannninger.

– Hvorfor ikke bare lade forældrene købe sig til de scanninger, de vil? spurgte han ud i salen.

– Ved vi nok om, hvilke skadevirkninger hyppig gentaget 3-D scanning har for barnet? spurgte Lillian Bondo.- Vi må ikke forfalde til at opfatte de gravide som kunder. Alt, hvad der er stråler i, har en biologisk virkning. Hvem skal sætte grænsen for, hvor stor risiko man kan udsætte fosteret for? sagde Poul Jaczack.

Morten Hedegaard vendte spørgsmålet om tilkøbsscanningerne på hovedet, da han spurgte, om det kan være et tegn på, at forældrene ikke får det, de har brug for hos jordemoderen?

Kvalitetsforløb
– Kvantitet og kvalitet hænger sammen. Der skal et vist antal jordemoderkonsultationer til, for at vi kan levere det, kvinderne har krav på. Og det er desværre langt fra situationen alle steder, sagde Lillian Bondo, der i sit bud på en kvalitetsfødsel havde taget udgangspunkt i tre kvinders graviditets- og fødselshistorier — hver med deres baggrund, ønsker og behov. Anna, der ønsker at føde med kejsersnit og helst på hendes bryllupsdag. Ayse, der har en uopdaget sukkersyge, og får en asfyktisk dreng ved kejsersnit. Og Alvilda, der har en normal graviditet og som trods angst for fødslen får så meget selvtillid, at hun føder vaginalt. Alle tre er tilfredse med forløb og resultat, men var det sundhedsfagligt af høj kvalitet, spurgte Lillian Bondo, der hellere ville tale om kvalitetsforløb end om kvalitetsfødsler.

– Vi er her på mødet gået direkte til at forklare, hvordan man når til en kvalitetsfødsel. Jeg mener, at det i høj grad hænger sammen med individuel tilpasset forebyggelse — altså at vi også skal tale om graviditeten, sagde Lillian Bondo.

– For nogle er kvalitetsomsorg lig med tilstedeværelse, samtale og lændestøtte. For andre er det respektfuld afstand eller løfte om smertelindring, sagde Lillian Bondo.

Det handler om politik
– Perspektivet på fødselshjælpen skal være kvindens, konkluderede chefjordemoder Joan Dürr.

– Kvalitet i fødselshjælpen handler i høj grad om at forberede de gravide, om støtte og om opbakning, sagde chefjordemoderen?, der nød afbrækket fra de besparelser, hun er sat til at gennemføre på svangreområdet på Skejby Sygehus.

– Det er nemmere at spare forebyggelsen og det sundhedsfremmende arbejde væk, fordi det ikke er tilhæftet DRG-takster og dermed økonomisk kompensation. Det er heller ikke på de områder, politikerne kan hente stemmer, sagde Joan Dürr og opfordrede til, at der alligevel blev lagt pres på politikerne for at få gennemført forbedringer i svangreomsorgen.

– Hvis det skal rykke, så skal vi arbejde politisk med de faglige krav som ret til fødselsforberedelse og muligheden for at kunne tilbyde kvinderne én til én omsorg under fødslen, opfordrede jordemoderchefen.

Jordemoderfagligt Selskab afholdt sit årlige ’Sandbjergmøde’ den 10. og 11. september. Undtagelsesvist blev mødet ikke holdt på godset Sandbjerg, men på kursuscentret Vejle Fjord.

Ca. 50 jordemødre deltog — en stor del ledere, undervisere og udviklingsjordemødre — lyttede til oplæg og deltog i debatten. I det følgende bringer vi beretninger fra oplæggene og fra den afsluttende debat.