Til daglig er Kirsten Hanehøj jordemoder på Hvidovre Hospital. For et år siden fik hun øje på et stillingsopslag, der vækkede hendes nysgerrighed.
»Jeg ser, at der står ’Danmarks mindste fødested’. Det gav bare god mening, fordi jeg i perioder har et travlt arbejdsliv.«
Hver 8. uge tager Kirsten nu turen over sundet fra Danmarks største til Danmarks mindste fødested.
»Jeg kalder det for mit åndehul. Fordi jeg kan trække vejret helt ned i maven og finde ro til mig selv ikke bare på arbejdet, men også når jeg har fri. Jeg føler mig enormt privilegeret over at få mulighed for at arbejde her.«
Frihed
Når Kirsten ikke har dagvagter på Bornholms Hospital, er hun i tilkaldevagt. Og med tilkaldevagten følger en stor frihed, forklarer hun:
»Jeg behøver ikke at sidde her og vente på, at der er brug for mig. Jeg kan bevæge mig rundt på øen og opleve noget, mens jeg har vagttelefonen på mig. Det er jo en stor frihed.«
For at lære Bornholm og øens gravide bedre og hurtigere at kende, har Kirsten indgået en aftale med sig selv.
»Hver gang jeg er herovre, har jeg sat mig for at lære en ny by at kende. Så jeg besøger en ny by, går rundt og kigger på postkasser, gadenavne, værksteder, butikker, og hilser på folk, så jeg ved, hvor de gravide kommer fra,« smiler en glad jordemoder og fortsætter:
»Og jeg elsker at vandre. Bornholm er jo oplagt til det formål. Så jeg vandrer også meget rundt i den skønne bornholmske natur.«
Tilbage til kerneopgaven
Der er langt færre fødsler på Bornholms Hospital sammenlignet med Hvidovre. Og det kan mærkes, fortæller Kirsten.
»Her er en helt anden ro og tid til den fødende. Jeg er vant til et hurtigt arbejdstempo, men her kan jeg følge den fødende og hendes partner fra start til slut.«
For en dedikeret jordemoder som Kirsten, er det en stor tilfredsstillelse.
»Man har mulighed for at ’slutte cirklen’ med parret. Det er en stor glæde som jordemoder, og jeg føler, at jeg er kommet tilbage til min kerneopgave.« For Kirsten kan fødegangen på Bornholms Hospital bedst sammenlignes med en familie.
»Det er som én stor familie herovre. De gravide kender stort set alle jordemødre og omvendt. Det bidrager til en meget omsorgsfuld stemning.«
Derfor er det svært at få armene ned over jordemoderlivet på Bornholms Hospital, hvis man spørger Kirsten.
»Jeg kan virkelig anbefale det. For mig er det helt optimalt til at komme ned i gear og lade op. Udfordringerne kan være, at man er alene i vagt, og at der følger nogle administrative opgaver med, som vi har sekretærer til på Hvidovre. Til gengæld, oplever man en helt anden nærhed og omsorg her, fordi vi kender hinanden. Og det er meget værd.«
Kollegakærlighed
Da Kirsten havde sin første arbejdsuge på Bornholms Hospital, tog hun med kollegerne til Allinge for at spise pizza efterfulgt af is.
»Det var jo bare så hyggeligt og en dejlig måde at blive taget imod på. Det viser meget godt, hvordan vi har det med hinanden. Her er en omsorgsfuld ånd, hvor vi hjælper hinanden internt og på tværs af faggrupper. Jeg kender jo allerede alle mine kollegaer.«
For Kirsten er jordemoderlivet på Bornholm ikke bare et job.
»Det er meget mere end det. Det er mere personligt. Og jeg glæder mig hver gang, jeg skal afsted.«