‘Jeg har lyst til at sige tak til parret, hver gang jeg har været med til en fødsel’

Andreas er i gang med at tage verdens fedeste uddannelse. Han skal nemlig være jordemoder. Og så er det sådan set ret irrelevant, at han er en mand. I hvert fald efter hans mening.

Det var en tante, der til en familiefest fortalte om, hvordan hun netop havde født hjemme i stuen, der fik gang i den dengang 19-årige Andreas tanker om, hvad en jordemoder laver.

– En hjemmefødsel? Var det ikke sådan noget, man gjorde i Middelalderen?? Sådan tænkte jeg. Og så begyndte jeg at undersøge, hvad en jordemoder egentlig laver.

Andreas havde i forvejen længe tænkt, at han ville tage en sundhedsfaglig uddannelse og overvejede både medicin og sygeplejerskestudiet.

– Jeg interesserede mig for anatomi og fysiologi, så jeg overvejede medicin, og min bror er sygeplejerske, så det kendte jeg også lidt til og så mange muligheder i. Jeg arbejdede også halvandet år på et plejehjem efter gymnasiet og overvejede at læse til fysioterapeut. Men jeg tænkte, at man kom meget tættere på folk som jordemoder, fortæller han.

Andreas har netop afsluttet andet semesters praktik på Viborg fødegang og er nu 100 procent sikker på, at han valgte den rigtige uddannelse.

– Hver gang jeg har været med til en fødsel, har jeg lyst til at sige tak til parret! Det fylder mig med sådan en glæde. Jeg tror, ikke jeg ville have den følelse som fysioterapeut. Der kan man give patienterne meget livskvalitet, glæde og mobilitet, det så jeg jo på plejehjemmet, og den udvikling var også fed at følge, men det slår ikke en fødsel, sig han og fortsætter:

– Jeg er vild med fødsler. Det er bare så imponerende, hvad fødende kan, og hvad de går igennem. Det er fascinerende både fysiologisk og menneskeligt. Det er fedt at kunne hjælpe dem godt igennem. Den fødende gør alt arbejdet, men man kan hjælpe meget som jordemoder. Og så deler man et øjeblik, som er så vildt. Deter virkelig et privilegie. Det der øjeblik, hvor barnet kommer op til moderen, og de bare er de tre i den lille nye familie. Det var noget, sådan en 22-årig fyr ikke forstod før, forklarer han med et grin.

En uddannelse kun med kvinder

Og selvom omgivelserne generelt har mødt Andreas’ uddannelsesvalg med positiv nysgerrighed, har han nok ret: Der er bare nogle ting, som mange cirka 20-årige drenge ikke helt forstår:

– Mine kammerater har da været sådan lidt drengede omkring det, selvfølgelig har de det. Den første kommentar var ‘Skal du kun læse sammen med kvinder så?’ Og det var med den helt klare undertone, at så var jeg godt nok heldig. Men jeg har altså ikke valgt uddannelsen, fordi jeg er en eller anden klam stodder, der bare ser det som et stort datingshow. Jeg skal have en fed uddannelse og arbejde med noget virkelig fedt, det er derfor, jeg har valgt jordemoderuddannelsen, slår Andreas fast.

Sendt udenfor døren

Det var med store forventninger, at Andreas stod klar på Viborg fødegang, efter det første halve år på skolebænken. Nu skulle han være med til alt det, han havde lært om på skolen.

– På min allerførste vagt sagde en kvinde nej til, at jeg måtte være med på stuen. Hun havde lige født, og der manglede at blive gjort alt arbejdet efter fødslen med tjek af blødning osv. Men hun sagde, at hun ikke ville have en mand på stuen, når vi skulle til det mere intime. Det var træls og mega frustrerende at blive sendt uden for døren, når der skulle ske jordemoderfagligt arbejde. Jeg blev bange for, at jeg slet ikke ville kunne få lov at udvikle mine færdigheder og få nogle konkrete oplevelser på fødegangen. Så ville jeg jo ikke kunne tage uddannelsen. Det slog mig helt ærligt lidt ud.

Men heldigvis var Andreas’ næste dag præget af en helt anden oplevelse:

– På andendagen var der et par, der bare var sådan ’Kom ind og vær med!’ Jeg fik lov at gøre en masse, og de kom bagefter og sagde ’Du skal lige holde vores barn, når nu du var med til fødslen.’ Det bankede hele den første dag ud af mig igen og var sådan en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Og det er jo det, jeg fokuserer på: At størstedelen er søde og velkommende overfor mig som studerende. Og jeg har gode oplevelser i mit samarbejde med dem.

Et dilemma

I løbet af det halve år, han har været i praktik, har Andreas oplevet fire gange, at den fødende ikke ønskede hans tilstedeværelse, fordi han er en mand.

– Jeg er jo stadig studerende, men som jeg har fået det forklaret, så vil en fødende ikke bare kunne forlange at få en anden jordemoder, når jeg en dag er færdiguddannet. Men mange jordemødre fortæller om at bytte fødende pga. dårlig kemi, en dårlig start eller pga. en tidligere fødsel med den samme jordemoder, som ikke har været en god oplevelse. Men jeg synes, at det her er noget andet, for det her er jo en tanke, de selv skaber om mig. Der er jo ikke gået noget galt i relationen, hvilket kan være reelt nok, det kan jo ske. Men her har jeg ikke gjort noget galt. Det er kun mit køn, de har noget imod. Og det kan jeg jo ikke ændre på, konstaterer han tørt.

For Andreas er det frustrerende, at han aldrig helt ved, hvordan han skal tackle situationen, når den opstår.

– Jeg vil egentlig bare gerne give dem en rigtig god fødselsoplevelse. Og derfor er det et dilemma for mig, om jeg skal skubbe lidt til deres holdning og beslutning: Er det her man skal tage den snak? Jeg har talt med mine vejledere om det, og det er lidt forskelligt, hvordan de ser på det. En enkelt jordemoder har taget den for mig. Da den fødende kvinde sagde, at hun ikke ville have en mandlig jordemoder, svarede jordemoderen, jeg var sammen med: ’Bare så I ved det, så har vi kun mandlige læger på vagt lige nu, så hvis I får brug for en læge, så er det en af dem, der kommer ind.’ Og så fik jeg lov at være med til fødslen. Og på den ene side var det så fedt, og jeg er hende meget taknemmelig. Men er det det rigtige at gøre for den enkelte kvindes fødselsoplevelse? Jeg ved det simpelthen ikke. Men jeg får jo heller ikke rykket ved den her grænse, hvis ikke jeg tager snakken engang imellem.

Og spørger man Andreas, så er det en grænse, der skal rykkes ved:

– Jeg synes, at vi er tilbage til det der med, at de projicerer noget over på mig, som ikke er der. Tænker de, at jeg er på en fødegang af en eller anden klam, pervers grund, bare fordi jeg er en mand? Og de skal til at have en søn?! Det kan jeg ikke få til at stemme overens. Og jeg bliver faktisk rigtig ked af det, når jeg tænker den tanke helt til ende. Man kan altså godt være et ordentligt menneske og en professionel jordemoder, selvom man er en mand, slutter han.