Lærke Østergaard Hansen kan godt lide nattevagter og havde på et tidspunkt næsten udelukkende vagter om natten på Herlev Hospital. Nu skifter hun mellem at være på kald til hjemmefødsler og have faste skiftende vagter. Før nattevagter forbereder hun mad hjemmefra for at undgå bollerne klokken 3.00. Op til vagterne træner hun for at få overskud, og efter nattevagter strikker hun for at få ro på tankerne. |
Jeg kan godt lide nattevagter. Det er nok stemningen og den ro, der ofte er, siger 27-årige Lærke Østergaard Hansen.
Hun bor i Ballerup med sin kæreste og er jordemoder på Herlev Hospital, hvor hun også er en del af hjemmefødselsordningen. Selvom hun godt kan lide nattevagter, kan de også spille hende et puds:
– Når vi har travlt, er jeg mere bevidst om, at jeg plejer at ligge og sove, og mine hormoner synes ikke altid om det. Jeg bliver lettere hylet ud af den. For jeg har ikke samme overskud.
Hun har endnu ikke børn, og det er med til, at hun bedre kan takle den særlige sindstilstand, som ofte følger med natarbejde:
– Jeg får selvmedlidenhed, en slags nattevagtsblues, op til en nattevagt og kan også nogle gange være trist. På vej ind i bilen prøver jeg at vende den stemning ved at synge med på P3’s hverdagsfavoritter. Når jeg ser mine gode kollegaer, bliver jeg altid glad. Men jeg bliver grådlabil efter nattevagten, hvor jeg desuden har hovedpine og føler, jeg går rundt i min egen lille klokke. Når jeg kommer hjem, tager jeg tit et bad for at vaske nattevagten af mig og komme tilbage til min egen krop. Det er et slags ritual, jeg har. Dem har jeg en del af.
Træning, glimmersokker og strikketøj
Inden nattevagt har hun ikke mange aktiviteter i kalenderen, hun forbereder en salat med spidskål, feta, æble og ristede mandler. Og hun har altid glimmersokker på – for at holde fast i følelsen af, at nætterne er et festtidspunkt. Hun tager en kop kaffe, når hun møder, og ved 5-krisen drikker hun en Pepsi Max – for ikke at ryge i slikskålen.
– Og jeg foodprepper altid inden en vagt, eller når jeg er på kald. Jeg fandt ud af, at jeg tog på af de super lækre hvedeboller, vi bager klokken 3. Jeg følte mig oppustet, mit tøj begyndte at stramme, og mit mavetarmsystem lukkede mere ned. Så jeg har erstattet bollerne med frugtyoghurt eller en kålsalat. Jeg føler mig nu bedre tilpas i min krop, siger Lærke Østergaard Hansen, der også får energi af at træne:
– Jeg har et helt andet overskud, når jeg skal på natarbejde efter træning.
Når hun kommer hjem efter en ottetimers nattevagt, har hun endnu et ritual: En time til sig selv, hvor hun får ro i hovedet.
– Det har min mor lært mig. Hun er sygeplejerske. Jeg spiser blødkogt æg, knækbrød og yoghurt. Nogen gange ser jeg en serie eller hører musik. Imens strikker jeg. Så kan min hjerne bearbejde det, jeg har oplevet på arbejdet. Strikketøjet giver mig ro og tid til at tænke. Lige nu er jeg ved at strikke et hue-halstørklæde-sæt i blå, beige og orange farver til min mor. Det er dejligt at skabe noget på en måde, som ikke er stressende.
Og så går hun i seng:
– Natbriller og ørepropper giver mig en dybere og bedre søvn. Jeg kan sagtens sove til klokken 17. Derefter tager jeg måske ned og træner, mens min kæreste laver aftensmad. Så sover jeg igen fra 20-22, inden næste vagt. Ved anden og tredje vagt har jeg vendt døgnet så meget, at jeg ingen kriser har i min nattevagt. For jeg har sovet det, jeg skal.
Når vi får børn, bliver det hele sikkert anderledes, siger hun og tilføjer:
– Så må jeg gentænke, hvad jeg skal gøre for at passe på mig selv.