Jordemødrene Sanne Christensen og Mille Sundquist arbejder for en virksomhed, der indsamler, behandler og opbevarer stamceller fra navlestrenge og navlestrengsblod. De er optagede af, hvad stamceller kan bruges til og af deres potentiale i fremtiden:
– Det har haft stor betydning for mig at møde de familier, som har ønsket at få sikret et stamcelledepot. Enten fordi de har haft et sygt familiemedlem, hvor en stamcellebehandling har været vital, eller fordi de vil sikre sig, hvis de eller nogen i deres familie skulle få behov i fremtiden, fortæller Mille Sundquist og fortsætter:
– Jeg synes, at vi i vores arbejde møder stor nysgerrighed blandt læger og jordemødre, og vi får talt med mange om stamceller og den evidensbaserede forskning, der er kommet på området. Der findes fortsat nogle fordomme, og dem kan vi så være med til at sortere lidt i. De fordomme har af og til ført til, at par ikke fik opsamlet stamceller, selvom de indledningsvis havde overvejet det.
Hun suppleres af Sanne Christensen:
– Jeg ønsker ikke, at alle får indsamlet stamceller, men jeg ønsker, at alle kender til muligheden, så de kan træffe et oplyst valg. For forskning peger i retning af, at der er et kæmpe potentiale i stamcellerne.
Hvornår:
Parrene informerer opsamlingsfirmaet via en vagtcentral, når fødslen er tæt på, og opsamlingsjordemoderen ankommer på hospitalet eller til hjemmefødslen før fødslen:
– Så kan vi nå at pakke vores grej ud og tale lidt med fødejordemoderen. Det sker selvfølgelig, at der ikke er den forventede fremdrift i fødslen, og så må vi vente i nogle timer. Men så får vi snakket med nogle af vores kolleger rundt omkring i landet, og af og til kan vi være med på stuen og være en ekstra hånd, der kan hjælpe med en klud på panden, hvis jordemoderen har brug for et par ekstra hænder. Det sker også, at fødejordemoderen sparrer med mig om et eller andet, når jeg alligevel er der, fortæller Sanne Christensen.
Stamcellerne kan også opsamles ved sen afnavling.
Hvor:
I løbet af graviditeten har de kommende forældre modtaget en boks med det udstyr, som skal bruges til at lave opsamlingen af stamcellerne. Den er markeret med deres unikke boksnummer og skal pakkes ud, så alt er klar til lige efter fødslen:
– Det opsamlede materiale skal kunne spores tilbage til mor og barn, og derfor bliver det mærket med den unikke identifikationskode, inden det sendes til laboratoriet. Nogle gange kan vi stå inde på fødestuen og pakke ud ved et rullebord, men ved fx et kejsersnit, står vi i skyllerummet, forklarer Mille Sundquist.
Hvem:
I Cellaviva er det altid jordemødre, der opsamler stamceller. De kender til fødslens forløb og det akutte arbejde, og de føler sig hjemme på en fødestue.
– Der er en respekt jordemødre imellem, og jeg oplever, at de er trygge ved, at jeg ved, hvad jeg laver. Jeg føler mig altid velkommen, og jeg oplever, at de sænker skuldrene lidt, når jeg præsenterer mig som jordemoder, fortæller Sanne Christensen.
Det er også en fordel, at det er jordemødre, der har kontakten med parrene, da det er fast procedure, at ønsker til fødslen, opsamlingen og fx sen afnavling altid tales igennem i løbet af graviditeten.
1
Enten før eller efter fødslen tages en blodprøve fra den fødende. Blodprøven screenes for en række infektioner som et led i en kvalitetssikring, der skal garantere, at der ikke er sygdomme eller bakterier i stamcellerne, som gør at de skal behandles eller kasseres.
2
Navlestrengen klippes som vanligt med dobbelt afnavling så tæt på barnet som muligt. pH’er fra navlestrengen kan tages i den dobbelte afnavling.
3
Så snart navlestrengen er klemt af og før placenta fødes, kan opsamlerens arbejde starte. Her opsamles først blodet, hvor de bloddannende stamceller findes, som bl.a. bruges til søskendebehandling af Leukæmi.
4
Når placenta er født, kan resten af opsamlerens arbejde færdiggøres uden for stuen. Her afklippes et stykke navlestreng, som optimalt er et stykke uden stik og peanmærker. Det stykke rengør opsamleren og putter i en væske i en separat beholder. Det er de bindevævsdannende stamceller fra selve stykket af navlestrengen, som fx indgår i svenske forskningsprojekter med behandling af type 1 diabetes. Når opsamleren er færdig, sendes alt materialet afsted til laboratoriet.