For snart ti år siden valgte Charlotte Dahl at skifte koteletter, hakkekød og slagterforklæde ud med lytterør, fødende kvinder og nyfødte. For hun havde længe gået med fornemmelsen af, at hun skulle en anden vej i sit karriereliv. En helt anden vej. Hun havde valgt arbejdslivet som butiksslagter, fordi hun som ung ikke var klar til at tage en gymnasial uddannelse. Og iarbejdstiderne i den lokale slagter passet fint med et familieliv med to små børn. Her var det en fordel, at hun kunne gå tidligt, når børnene skulle hentes fra vuggestue, børnehave og skole, og når børnene var syge, havde legeaftaler, skole-hjem-samtaler eller ferien stod for døren, gik det hele nemt op i en højere enhed. Men i takt med, at børnene blev større og mere selvstændige, kunne hun også mærke en spirende lyst til at forfølge sin drøm:
– Som butiksslagter var det rart at have et arbejde, som jeg ikke tog med hjem. Når jeg havde fri, havde jeg fri. Men jeg brændte ikke for det. Så da børnene var større, blev vi enige om, at jeg skulle være jordemoder. Det var en drøm, jeg længe havde haft. Jeg læste først en hf og derefter til jordemoder. Og jeg er så taknemlig for, at det hele lykkedes.
Perfekt kombination
Og det var den helt rigtige beslutning at gøre drømmen til virkelighed. Siden sin uddannelse som jordemoder har hun arbejdet på Kolding Sygehus. Det første år på i det konventionelle system på fødegangen og siden i kendt jordemoder-ordning, hvor ca. to ud af tre fødsler er hjemmefødsler og en ud af tre fødsler er på fødegangen med kvinder, der tidligere har haft traumatiske fødselsforløb.
– Jeg brænder for at arbejde med de kvinder, der tidligere har haft traumatiske forløb. Jeg synes, det er fantastisk at give den ro og tryghed, der gør, at de kan være i graviditeten, fødslen og barslen, uden angst. Det er en god kontrast til hjemmefødslerne, hvor kvinder tager et kæmpe ansvar for deres egen fødsel og arbejder med veerne – uden brug af medicinsk smertelindring. De to grupper kvinder kan være langt fra hinanden, siger hun og fortsætter:
– Derhjemme har jeg ikke adgang til lattergas og epidural, og fordi jeg er alene, kan jeg ikke ringe efter hjælp fra en kollega. Jeg bruger min hænder. Inde på fødestuen bruger jeg også min omsorg, empati og mig selv, men på en helt anden måde. Jeg kan godt lide, at jeg veksler mellem de to funktioner. På den måde får jeg brugt hele paletten af mine jordemoderkompetencer.
Ekstravagter giver energi
Charlotte Dahl arbejder i et tre-ugers rul med en konsultationsdag den ene uge og to og fem døgnvagter de to andre uger. Og med store børn på 18 og 20 år har hun fra starten kunnet tage ekstravagter på fødegangen i de uger, hvor hun er i jordemoderkonsultationen – uden at det går ud over familielivet.
– Det giver et drive at være i aktion på fødegangen, når der er travlt. Jeg kan godt lide at mærke det sammenhold, der er, når vi sammen får det hele til at køre på en travl dag – når vi er sammen om at give kvinderne gode fødselsoplevelser inden for de rammer, vi har i Kolding. Det giver en tilfredsstillende følelse. Og jeg føler stadig, at jeg har energi og omsorg til at være den jordemoder, jeg gerne vil være på fødestuen, selvom det er en familie, jeg ikke har kendt til på forhånd. Men jeg kan også mærke, at hvis jeg bliver kaldt ind, fordi der er supertravlt og må gå fra den ene fødestue til anden, så kan jeg ikke være den jordemoder, jeg gerne være. Sådan er det, når der er travlt. Og det ved man som jordemoder. For det er en akutafdeling.
På tilkaldevagterne mærker hun dog tydeligt udbrændtheden og frustrationen blandt kollegaer på fødegangen.
– Jeg har stor respekt for mine kollegaer med små børn. Men det gør mig ondt at se dem udbrændt. Og jeg hører snakkene om, hvad der er det ideelle arbejde, hvor familieliv og arbejdsliv kan hænge sammen. Mange overvejer et job væk fra fødegangen.
Fundet den rette hylde
Hun tror selv, at kendt jordemoder-ordning er en stor del af forklaringen på, hvorfor hun ikke går med samme tanker om at sløjfe fødegangsarbejdet.
– Jeg er en glad jordemoder. Jeg er ikke udbrændt eller omsorgstræt. Jeg er der for min familie, vores venner og for de fødende. Jeg har et overskud som jordemoder, som gør, at jeg også tager de her ekstravagter på fødegangen, siger hun og fortsætter:
– Og så gør det noget, at jeg ikke er uddannet som 23-årig. Jeg var 40, og det betyder, at jeg nu ikke har den udlængsel, som jeg hører hos andre.
Når det kommer til løn, så mener hun, at jordemødre burde aflønnes højere – efter det ansvar, der hviler på jordemødres skuldre. Men hun er så glad for jordemoderlivet, at hun slet ikke kan se sig selv i andre job – det er en livsstil:
– Jeg ville ønske, at alle jordemødre kunne få samme glæde ved at arbejde i den ordning, jeg er i. For det skaber større tilfredshed familiemæssigt og arbejdsmæssigt, i hvert fald for mig. Jeg har virkelig fundet min rette hylde – og der vil jeg gerne blive.