“Jeg brænder for at få seksuel sundhed på dagsordenen”

De fleste jordemødre arbejder på hospitalernes fødestuer og barselgange. Men en del jordemødre har valgt en anden vej og arbejder med at højne den seksuelle sundhed blandt unge. En af dem er Nana Ernst Toldam, der ved at tage en master i sexologi og samtidig arbejder som rådgiver i Sex & Samfund.

– Seksuel sundhed handler om meget mere end bare sex, siger jordemoder Nana Ernst Toldam.

Siden hun var studerende på jordemoderuddannelsen, har hun arbejdet on and off hos Sex & Samfunds anonyme rådgivninger Sexlinien for Unge og Privatsnak. Den første er et sted, hvor unge kan skrive, chatte eller ringe ind for at snakke om alt fra spørgsmål om kondomer til seksuelle overgreb. Privatsnak er et tilbud for de 10 til 15-årige og breder sig mere over emner i børnehøjde som mobning, kærlighed, venner og grænser.

– En stor del af udforskningen af køn, krop og grænser foregår på de sociale medier. Så det er vigtigt at ruste børnene til at kunne begå sig i den verden. For de unges vedkommende ved vi, at de typisk tager imod viden om seksuel sundhed, når det er relevant for dem – og det er ved deres seksuelle debut, som i gennemsnit er som 16-årige. Derfor er det super vigtigt, at de også får rådgivning om seksuel sundhed på netop det tidspunkt, siger Nana Ernst Toldam.

Hun startede med at arbejde hos Sex & Samfund tilbage som studerende på jordemoderuddannelsen, hvor hun også var ude som seksualunderviser på grundskoler og ungdomsuddannelser. Som årene gik, voksede interessen og passionen for at arbejde med unges seksuelle sundhed. Da hun blev færdiguddannet som jordemoder i 2015, arbejdede hun sammenlagt knap to år som jordemoder på Færøerne, Herlev Hospital og kortvarigt på Holbæk Sygehus. Men selvom hun længe havde haft en drøm om at arbejde med fødsler, så kunne hun tidligt mærke lysten til at uddanne sigvidere inden for seksuel sundhed. Og samtidig kunne hun ikke se sig selv være jordemoder på de fortravlede fødegange med pressede arbejdsvilkår, som hun oplevede kvalte en gammel drøm om at være fødejordemoder. Så der gik ikke længe, før hun startede med at læse kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet, med speciale i køn, krop seksualitet og ungdomsliv. Og senere begyndte hun at læse den 2-årige masteruddannelse i sexologi ved Aalborg Universitet, som hun færdiggør her til sommer.

Flere og flere tilbud til unge

Det er i høj grad kommunernes ansvar at stå for forebyggelsen i forhold til seksuel sundhed blandt unge. Men der er ikke noget krav om seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. I mange kommuner er det også svært at få øje på rådgivningstilbud, der favner de unges seksuelle sundhed. Men nogle steder har man taget teten op og udarbejdet et tilbud om seksualrådgivning og gratis prævention. Det sker ofte som følge af mange provokerede aborter og et boom i seksuelt overførte sygdomme hos de unge.

Odense Kommune har i samarbejde med Region Syddanmark for nyligt har afsat en pulje penge til to klinikker for seksuel sundhed. Den ene i bydelen Vollsmose og den anden i centrum af Odense. Her arbejder Karoline Bojsen Træden Larsen ti timer om ugen, og ved siden af det har hun 22 timer på fødegangen i Svendborg. I klinikken har hun ansvar for præventionsrådgivning, oplægning af spiral, rådgivningssamtaler omkring køn, krop og seksualitet, test for sexsygdomme og seksualundervisning. Hun kan se god grund til, at jordemødre arbejder i dette felt:

– Som jordemødre er vi gode til at facilitere et tryghedsskabende rum for alle de forskellige familier og kommende familier, vi møder. I de her rum bliver der mulighed for at tale om de ting, som for mange kan være svære at tale om, eksempelvis seksualitet, menstruation, skam, lyst, sorg og tab.

Klinikken arbejder tæt sammen med AIDS-Fondets klinik Checkpoint, hvor der både i København, Odense og Århus er tilknyttet jordemødre. Karoline Bojsen Træden Larsen har altid set det jordemoderfaglige felt som et arbejde med fokus på seksuel sundhed – uanset om det er på en fødegang, i en lægepraksis eller i arbejdet med fødselsforberedelse. Og den indsigt bruger hun på klinikken i Odense:

– Som jordemoder har jeg en bred forståelse for samarbejdet mellem krop og psyke. Den viden kan jeg blandt andet bruge, når jeg skal foretage gynækologiske undersøgelser. Respekt, ro og informeret samtykke er essentielt for den meningsfulde gynækologiske undersøgelse.

Gennem sit arbejde som rådgiver i Sex & Samfunds “Sexlinien for Unge” og “Privatsnak” får jordemoder Nana Ernst Toldam et indblik i, hvad der rører sig i de unges seksuelle liv. Hun er samtidig ved at tage en master i sexologi. For hun vil gerne arbejde med at få mere fokus på de unges seksuelle sundhed.

Som jordemødre er vi gode til at facilitere et tryghedsskabende rum for alle de forskellige familier og kommende familier, vi møder.

Karoline Bojsen Træden Larsen, jordemoder i Klinik for seksuel Sundhed i Odense.

Vi ved, at det at vente sig og få et barn kan slide på både seksualitet, intimitet og parforhold. Men der er tale om et fagligt tabuområde, og ofte bliver emnet slet ikke nævnt i konsultationerne, fordi jordemødrene føler, at de er på udebane.

Christian Graugaard, professor ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.
Usikker sex
5 ud af 10 af de seksuelt aktive 15 til 24-årige har haft usikker sex inden for det seneste år.

28 procent af de seksuelt aktive unge i alderen 15 til 29 år har på et tidspunkt fået konstateret en sexsygdom.

80 procent af alle årligt registrerede klamydiatilfælde stammer fra unge i alderen 15-29 år.

59 procent af unge i alderen 15- 24 år, der nogensinde har været gravide, har fået foretaget mindst én provokeret abort.

Kilde: “Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.”
Teenageaborter falder
Mens der Danmark i 2008 blev udført knap 3.000 aborter blandt kvinder mellem 15 og 19 år, blev der i 2018 udført under det halve. Det svarer til et fald fra ca. 17 provokerede aborter pr. 1.000 kvinder mellem 15 og 19 år i 2008 til ca. 8 provokerede aborter pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen i 2018.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Sexologi og jordemødre, et naturligt match

Efter svensk forbillede skyder der også ungdomsmodtagelser op i flere kommuner, hvor jordemødre er en stor del af tilbuddet om bl.a. rådgivning og gratis prævention til unge. Flere og flere jordemødre videreuddanner sig også, ligesom Nana Ernst Toldam, inden for sexologien. På Aalborg Universitet er der fx uddannet en god håndfuld jordemødre, fortæller Christian Graugaard, læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter. Siden sexologi-studiets opstart i 2013 er der udklækket 20-25 jordemødre med en master i sexologi. Og han kan se mange grunde til, at netop jordemødre arbejder med sexologien tæt inde på livet:

– Først og fremmest er der jo rigtigt meget sexologi i både graviditet, fødsel og barsel. Vi ved, at det at vente sig og få et barn kan slide på både seksualitet, intimitet og parforhold. Men der er tale om et fagligt tabuområde, og ofte bliver emnet slet ikke nævnt i konsultationerne, fordi jordemødrene føler, at de er på udebane. Det kan vi gøre bedre, siger han og fortsætter:

– På masteren i sexologi forsøger vi at uddanne vores studerende til ’hverdagssexologer’, som har den nødvendige viden og de basale færdigheder til at sætte seksualitet og samliv kvalificeret på dagsordenen. Og jordemødre har jo en ganske bred sundhedsfaglig bagage, som gør, at de også bliver brugt i for eksempel seksualundervisning og præventionsrådgivning. Og her er der naturligvis masser af behov for grundlæggende sexologiske kvalifikationer.

Unges viden om seksuel sundhed

Men hvordan står det så til med de unges viden om sex og prævention? Ja, det kunne nok have gået bedre. I hvert fald viser en nyere undersøgelse fra Sex & Samfund, at kun hver tredje ung med en gennemsnitsalder på 17 år ved, at de har mulighed for at tale med en læge eller andre sundhedsprofessionelle om prævention. Mange unge teenagere har ikke nogen form for kontakt med deres egen praktiserende læge. I stedet for taler de med deres venner om prævention og spørgsmål om sex. Og det afspejler sig tilsyneladende i deres viden om emnet. Knapt hver fjerde ung tror, at p-piller og minipiller beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Og det tror hver femte også, at en spiral gør.

Nana Ernst Toldam mærker tydeligt denne forvirring, når de unge ringer eller skriver til Sexlinien for Unge. Men det er ikke bare spørgsmål om prævention, der trænger sig på. Tit starter samtalen om et emne, men kommer til at handle om meget mere:

– Det kan være alt lige fra porno til seksuelle grænser på sociale medier. Jeg taler med børn og unge om et hav af emner inden for seksuel og reproduktiv sundhed. Det kan også være trivsel, køn, krop, graviditet, abort, præventionsformer, sexsygdomme, kærlighed og grænser. Jeg kan ikke diagnostisere eller udskrive recepter. Jeg henviser ofte den unge til egen læge eller andre relevante rådgivningstilbud. Men jeg fornemmer virkelig, at der er et stort behov for at snakke om de her emner, siger Nana Ernst Toldam og tilføjer:

– Og samtalerne er jo også vigtige, hvis vi vil forebygge aborter, uønskede graviditeter og sexsygdomme.

Færre teenagefødsler

Og kigger man på tallene for fx aborter for de helt unge mellem 15 og 19 år, så ser det da også ud til at gå i den rigtige retning. De nyeste tal viser, at aborttallet er mere end halveret i løbet af de sidste ti år. Antallet af teenagefødsler er tilsvarende faldet markant. Helt tilbage i 1973 var der 4.708 teenagefødsler, og siden er det antal dalet år for år, med enkelte udsving, til kun 340 i 2019. Det sker i en tid, hvor salget af nødprævention er tredoblet, siden det første præparat blev gjort lovligt til håndkøb i 2001. Alene i 2019 blev der solgt 116.000 pakninger med piller, mens tallet i 2001 var 39.000. Og samtidig har danske kvinder førertrøjen på, når det handler om receptpligtig prævention som p-piller og hormonspiral, sammenlignet med kvinder i de andre nordiske lande. Men mens der bliver langet flere såkaldte fortrydelsespiller over apotekerdisken, finder man også flere unge smittet med klamydia. Og en ubehandlet klamydia kan øge risikoen for graviditet uden for livmoderen og medføre ufrivillig barnløshed.

De tal får Nana Ernst Toldam til at fremhæve, hvor vigtigt det er med forskellige tilbud rettet mod unge:

– Når nu vi ved, at over halvdelen af de unge har haft deres seksuelle debut, inden de fylder 17 år, og at det samtidig er her, de er modtagelige for viden, så er det også på det tidspunkt, at vi skal være der for dem, siger Nana Ernst Toldam.

Samtidig peger hun på, at rådgivning også er vigtig i svangreomsorgen. Hun har selv erfaret, hvor lidt tid, der er til at snakke om det i jordemoderkonsultationerne. De gravide får typisk udleveret pjecen ’Baby på vej – sexlivet før og efter fødsel’, men under den konsultation skal jordemoderen også nå at lave sin graviditetsundersøgelse og tale om andre vigtige emner.

– Sex og samliv er utrolig vigtigt at sætte fokus på i løbet graviditeten. Generelt er seksuel sundhed meget underprioriteret i det danske sundhedsvæsen. Men køn, krop og seksualitet bør komme mere på dagsordenen. Det er der brug for, siger Nana Ernst Toldam.

Hun er enig i, at jordemødre har meget at byde ind med, når det handler om seksuel sundhed blandt unge. Hun vil gerne bruge sin akademiske uddannelse til at skabe endnu mere opmærksomhed på seksuel sundhed blandt unge – fx ved at forske, som konsulent indenfor graviditets- og barselområdet eller i rådgivningen hos de unge ude i kommunerne.

– For seksuelle emner er generelt tabubelagt i sundhedsvæsnet. Vi ved, at det skal være den sundhedsprofessionelle, der bringer det på banen. Men det får mange ikke gjort. For der er sjældent tid og overskud til at bringe det på banen, og samtidig mangler mange den viden, der skal til, for at man som fagperson føler sig tryg ved at bringe det op. Det skal vi have ændret, siger Nana Ernst Toldam og tilføjer:

– Og det vil jeg gerne være med til. Jeg brænder for at få seksuel sundhed mere på dagsordenen.