Antropologen Anette Wilhjelm Jahn har foretaget syv måneders feltarbejde på Rigshospitalets fødeklinik, og har på den baggrund skrevet kandidatspeciale med titlen "Forskelsskaber og fællesskaber ifødselsrummet" 1)Afhandlingen handler egentlig om fødsel og etnicitet, altså om hvordanikke-danske kvinder og deres mænd håndterer en fødsel i forhold til dét Jahn mener betragtes som Den Naturlige Danske Fødsel. Og i densammenhæng får hun lige viderebragt et par stærkt postulerende udsagn omdanske jordemødre i Weekendavisen 2), hvor Jahn fortæller, at det erjordemødrene, som er de selvbestaltede forvaltere af dennesmerteforherligende kultur, som fænomenet en dansk fødsel er. Jordemødrene forlanger, at den moderne kvinde i det ellershøjteknologiske sygehusvæsen skal nedkomme som vikingekvinden -eventuelt understøttet af lidt holistisk akupunktur og håndspålæggelsefra de selv samme kloge fødekoner. Den danske fødsel skal forløbe på enhelt bestemt måde, hvis man skal bestå den store kvindomsprøve, lader Jahn forstå. Og det er jordemødrene, der er censorer til dén eksamen.
Endnu en omgang af alt det sædvanlige, med andre ord!
Jordemødrene og magten
I Weekendavisen er Anette Jahn blevet interviewet af journalistenPernille Stensgaard og man forstår at de to er rørende enige. Så enige ialt fald, at journalisten har fundet stoffet egnet til to ganskeomfangsrige artikler, to uger i træk 3). Stensgaard har noteret sig, atPrinsesse Alexandra i et nytårsinterview i Alt for Damerne er citeretfor at sige, at jordemødre ikke skal bestemme om en fødende skal bedøveseller ej. Artiklen dannede et par uger senere i øvrigt afsæt for et heltopslag i selveste Billedbladet, hvor en række kendte danske kvindergiver prinsessen så evig ret: Jordemødre skal ikke bestemme.
Blodigt og besværligt
Det lyder jo næsten som om, at det er danske jordemødre der har opfundetfødslens blodige og besværlige fysiologi; hvorfor skal det barn da også ud den vej? Og hvorfor skal det gøre så stjernehamrende ondt? Jamen det er da for at give én gruppe kvinder (jordemødrene) denne helt enestående magt over andre kvinder i livets vel nok mest afgørende stund. Og det er lykkedes, argumenterer Jahn og Stensgaard: Det er stadig god tone atføde på den "naturlige" måde. Et kejsersnit er en fiasko og gør en danskkvinde til en sekunda-mor!
Forsigtighedsprincippet
Artiklerne i Weekendavisen levner ikke meget plads til at diskuterehvorfor egentlig, jordemødre ikke bare gør det, der ville være detallernemmeste, nemlig at stikke epiduraler og anden farmaceutisksmertelindring ud til fødende, der beder om det. Og de bliver sombekendt flere og flere, hvilket egentlig er underligt, set i lyset af atde samme veloplyste kvinder, efter årtiers sundhedskampagner, holder opmed at ryge når de bliver gravide og forstår, at de skal holde igen medrødvin og medicin. De orker bare ikke at høre på, at et skud bedøvelseunder en fødsel eller et kejsersnit også kan have konsekvenser.Konsekvenser, vi måske slet ikke kender omfanget af, men som vi i detinformerede valgs favør selvfølgelig oplyser om.
Det forsigtighedsprincip vi ellers hylder, når vi griber ind ibiologiske processer, er ganske enkelt ved at blive umoderne ifødselssammenhæng – for nogle kvinder! Postmoderne kvinder vil selvbestemme og styre. De vil ikke opleve smerte. De gider ikke høre omalternativer til epiduraler. Og de har tilsyneladende meget svært ved attage imod vejledning – især fra andre kvinder.
1. Forskelsskaber og fællesskaber i fødselsrummet. Om socialekategoriseringsprocesser med etnicitet som speciale. Kandidatspeciale.Institut for Antropologi. Forår 2001. Anette Wilhjelm Jahn.
2. Weekendavisen. 25.-31. januar 20023. Weekendavisen 18.-24. januar 2002