– Jeg er taknemmelig. Med alt det forfærdelige, der er sket i vores byer og på vores hospital – tænk sig, så står jeg i en situation, hvor jeg får lov til at bringe liv ind i verden.
Sådan siger Anna Rosa Zilioli, 52. Hun er leder for 12 ud af i alt 36 jordemødre på Bolognini di Seriate hospital i Bergamoprovinsen.
I Bergamo skinner forårssolen på de fleste dage i maj måned. Den slags solskin, der næsten kan snyde og få en til at glemme sine bekymringer. Men bag solskinnet gemmer der sig en uhyggelig beretning, som kun just er forbi sit værste punkt.
Når Anna Rosa Zilioli bruger ordet ‘forfærdeligt’ slår det næppe til.
Bergamo-provinsen ligger i Italiens største region, Lombardiet, hvor over 15.000 mennesker indtil videre har fået skrevet coronavirus på deres dødscertifikat, og hvor der er over 80.000 bekræftede smittetilfælde.
I Bergamo, hvor hospitalerne siden sidst i februar har været fyldt til mere end bristepunktet af coronapatienter, har bedemænd måtte arbejde i døgndrift. I midten af marts, da virussen peakede, døde over 300 hundrede mennesker om dagen, og lig blev fragtet til kremering – på ladet af militærlastbiler – til andre byer på grund af pladsmangel på kapeller og hospitaler.
På gaderne var der, indtil genåbningen den 4. maj, ingen bylarm til at absorbere lyden af konstante ambulancesirener og dødsklokkernes kimen fra kirketårnet – kun en bjergkæde og en dal til at give ekstra rumklang til katastrofen.
Virusudbruddet har for altid har sat dybe spor i lokalbefolkningens sjæl. Stort set alle er mærkede og har selv mistet, eller er tæt på nogen, der har.
Pludselig bølge
Det er sidst i februar, få dage efter det første italienske tilfælde af coronasmitte er blevet konstateret i den lille by Codogno, som ligger cirka en times kørsel fra Bergamo.
På Bolognini di Seriate hospital i Bergamo er det begyndt at sive ind med coronapatienter de seneste dage. Uden forberedelse, uden viden om den nye virus, og uden tidligere erfaring fra en lignende nødsituation, må hospitalsledelsen foretage en akut omstrukturering og omdanne hele hospitalet til coronaafdelinger for at kunne huse de mange nye patienter, der bringer en enorm smittefare med sig.
Det er kun fødeafdelingen og det gynækologiske afsnit, der bliver afskærmet.
Årligt er der cirka 1.600 fødsler på hospitalet. Der er ansat 36 jordemødre, 15 gynækologer og 30 sygeplejersker.
Sundhedspersonalet får crash-kurser og instrukser om nye særregler for hygiejne og beskyttelsesdragter. De får også at vide, hvordan de skal instruere patienter og pårørende i at følge sikkerhedsproceduren, som inkluderer obligatorisk maske og plastikhandsker og hyppig brug af håndsprit. Og alle, der har deres gang på hospitalet, skal have målt deres temperatur, inden de kommer ind.
Antallet af coronaindlæggelser stiger voldsomt dag for dag.
– Pludselig stod vi midt i en kaotisk situation, som var fuldstændig ny for os alle, fortæller jordemoder og leder af fødeafdelingen på Bolognini di Seriate hospital, Anna Rosa Zilioli, mens hun genlever de sidste to og en halv måned.
Fra coronabølgen kommer væltende, går der ikke længe, inden regionsledelsen i Lombardiet bestemmer, at der vil være adgang forbudt for pårørende på regionens hospitaler.
Det er for at minimere smitterisiko ind og ud af hospitalerne.
Hospitaler må dog – som undtagelsesregel og på egen diskretion – selv bestemme, om de vil tillade op til en pårørende pr. fødende kvinde i et begrænset tidsrum.
Anna Rosa Zilioli og hendes kolleger i ledelsen beslutter, at de vil tillade en pårørende pr. fødekvinde – under selve fødslen og to timer efter fødslen. Derefter skal den pårørende forlade hospitalet. Det gælder, hvis kvinden er corona-negativ. For kvinder, der er positive eller mistænkes at være det, er der adgang forbudt for pårørende.
Den første coronafødsel
Egentlig var det bestemt, at fødeafsnittet på Bolognini di Seriate hospital ikke skulle tage imod fødende coronapatienter, men nødsituationen udvikler sig hastigt, og hospitalsvæsenet i Lombardiet oplever et pres så hårdt, at disse bestemmelser går i sig selv, uden at det bliver nævnt.
På fødeafdelingen reserverer man for en sikkerheds skyld et føderum udelukkende til coronapositive kvinder.
Den 25. februar bliver dagen, hvor corona- føderummet første gang bliver taget i brug.
Anna Rosa Ziliol tager imod, da en kvinde om eftermiddagen ankommer alene til hospitalet med veer. Kvindens mand er ganske få dage forinden testet positiv for corona og er nu i hjemmeisolation. Derfor mistænkes kvinden for at være positiv.
For Anna Rosa Ziliol, der færdiggjorde den 3-årige italienske jordemoderuddannelse for 32 år siden, bliver fødslen på flere planer en chokerende oplevelse.
– Som jordemoder er det en vigtig del af en fødsel, den forbindelse der skabes mellem den fødende kvinde og jordemoderen, som skal hjælpe barnet ud i verden. På grund af de sikkerhedsforbehold vi bliver nødt til at tage nu – med masker, briller og handsker, så er det meget sværere at skabe den følelsesmæssige forbindelse, som virkelig hjælper til at gøre en fødsel så god som muligt. Mimik og hudkontakt er fjernet, og så er det sværere at skabe en menneskelig tryghed, siger Anna Rosa Zilioli.
Hun fortæller, at stemmeføring og berøring – plastikhandsker til trods – er noget, som jordemødrene er blevet mere opmærksomme på at bruge bevidst under fødsler nu.
På tidspunktet for den første fødsel er al fokus på at minimere smitterisiko på baggrund af den viden, der er tilgængelig. Det er som en del af sikkerhedsproceduren blevet bestemt, at barnet skal isoleres fra moderen hurtigst muligt, hvis der er mistanke om coronasmitte.
– Jeg skyndte mig at klippe navlestrengen over, og vi viste ganske kort barnet til moderen. Moderen kunne kun hilse på sit barn på afstand, hvilket var meget svært for hende, siger hun.
Efter tre dage i isolation på hospitalet testede moderen negativ for virus, og hun kunne blive genforenet med sit nyfødte barn.
En måned senere, efter faderen havde overstået sin karantæne og endelig testede negativ, kunne de nybagte forældre og deres barn blive genforenet.
Kaos
Allerede i begyndelsen af marts er dagligdagen på fødegangen kraftigt mærket af corona. Flere kolleger er testet positive og må gå i isolation. Alle på afdelingen må løbe stærkere.
Operationsstuen, som normalt bruges af fødeafsnittet, bliver optaget af coronapatienter i intensiv behandling, så et føderum må i hast omdannes til også at være en operationsstue.
– Fødselsteamet stod pludselig og skulle udføre kejsersnit og andre kirurgiske indgreb, som er forbundet med fødsler, et andet sted, som ikke var indrettet til det. Det gjorde alting meget sværere, siger Anna Rosa Zilioli.
Coronavirussen spreder sig i samfundet, og dødstallet stiger i løbet af marts. Det påvirker i den grad stemningen på hospitalet.
De højgravide kvinder udtrykker stor frygt for at blive syge eller for at deres børn skal blive syge, for de ved, at hospitaler er de steder, hvor der er størst fare for at blive smittet, forklarer Anna Rosa Zilioli.
En panisk frygt for at tage på hospitalet har fået en højgravid kvinde til at vente alt for længe med at tage kontakt til sin læge, på trods af, at hun er meget syg med feber.
Da hendes veer går i gang, er hun så syg, at både hendes og det ufødte barns liv er i yderste fare. Hun ankommer til hospitalet med ambulance, og bliver forløst ved akut kejsersnit. Babyens liv bliver reddet. Moderen bliver lagt i kunstig koma og tester positiv for coronavirus. Faderen er i tvunget isolation for mistanke om selvsamme.
Efter 25 dage vågner moderen og kan endelig holde sit barn i sine arme.
– Det var en lettelse, at både mor og barn overlevede, siger Anna Rosa Zilioli i dag.
I Italien bliver cirka 35 procent af børn født ved kejsersnit. I perioden siden coronakrisen begyndte – fra marts til maj – har der ikke været en stigning i antal af kejsersnit. Ifølge de tilgængelige data bliver gravide kvinder, der er testet positive for coronavirus, ikke mere syge – med eksempelvis luftvejskomplikationer – end resten af befolkningen, oplyser jordemødrenes fagforbund, SIGO.
I forhold til coronafødsler, så har sundhedspersonalet nu udviklet en procedure, som gør, at en coronapositiv mor kan være i samme rum som sit nyfødte barn.
– Vi klipper navlestrengen tidligere, end man ellers ville gøre. Der er minimal fysisk kontakt mellem mor og barn. Dog vil det være muligt for hende at give bryst til barnet ved grundig desinficering af krop og hænder. Men moderen vil kunne se sit barn og tale til det. Disse sikkerhedsforanstaltningerne skal selvfølgelig følges, når mor og barn kommer hjem fra hospitalet, siger Anna Rosa Zilioli.
Kolleger er døde
I Italien er op mod 200 sundhedsfaglige døde af coronavirus. Alene blandt Anna Rosa Ziliolis kolleger på Bolognini di Seriate hospitalet i Bergamo er fem kolleger døde – heriblandt en jordemoder. Pr. 16. maj er otte jordemødre og to læger fra hospitalet positive med coronavirus.
Det er først fra april, efter nødsituationen er afværget, at man i Lombardiet er begyndt at teste alle dem, der har været i kontakt med coronapatienter. Indtil da var det kun sundhedspersonale, der viste symptomer, der blev testet.
– Det er klart, at der er mange, der er bange. Men jeg ser også utroligt meget mod. Alle gør deres bedste. Det her er vores kald. Og midt i det her, så føler mange af os enormt privilegerede, for vi får lov til at gøre det, vi elsker – nemlig at hjælpe børn til verden, siger Anna Rosa Zilioli.
Hun fortæller, at tragedierne og presset har betydet, at jordemoderkollegerne har fået et tættere bånd på grund af alt det, de har gået – og går – igennem sammen. Det er et bånd, som de agter tage med sig ind i en lysere fremtid, ud af coronavirussens skygger.
Se kalenderen i større størrelse