Inspirationsdage

Det er både fedt og frustrerende at gå fra status som studerende til uddannet. Jordemoderforeningen indbyder hvert år de nyuddannede til to inspirationsdag, hvor gamle studikekammerater kan udveksle erfaringer og – måske – blive klogere på, hvorfor de er medlem af Jordemoderforeningen.

Jordemoderforeningen inviterer hvert år alle medlemmer, der er uddannet inden for det seneste halvandet år til et to-dages møde, hvor de tidligere studiekammerater blandt andet får lejlighed til at udveksle erfaringer fra et travlt arbejdsliv.

Strejken og hele optakten til den har helt naturligt fyldt en del for deltagerne på dette års Inspirationsdage, som er arrangementets officielle navn. Så meget, at flere af deltagerne synes, at det har været svært at starte som jordemoder i en periode, hvor lønkampen fyldte mere end faget.

Man bliver nemt påvirket af stemningen på sit ny arbejdssted, var en af konklusionerne på det første gruppearbejde. Gruppen efterlyste på den baggrund en mere aktiv personalepolitik på fødeafdelingerne — en politik, der kunne få vendt en negativ spiral på arbejdspladsen i en mere positiv retning.

En anden gruppe havde sat fokus på den introduktion, de havde fået, da de startede i det første job. Det er meget forskelligt, hvordan afdelingerne griber introduktionen an, men fælles for de nyuddannede er, at der er behov for en tæt tilknytning til en kollega i den første tid.

En tredje gruppe havde talt om travlhed og formulerede deres afrapportering til de andre som et spørgsmål: Hvad gør man, når der bare for travlt? Hvordan siger man fra? Svaret kom også fra gruppen: Lad vær med at spille supermand og lad vær med at få det til at se ud som om, at du kan klare det hele. Kald døgnvagten hellere lidt for tidligt end for sent. Arbejdet som jordemoder er alt for komplekst til, at det er forsvarligt at udøve det under ekstremt pres. Risikoen for, at det går galt og måske ender i fejl og klagesager, er for stor, når opgaverne overstiger normeringen.

Solidaritet — med hvem?
Hvorfor skal jeg være medlem af Jordemoderforeningen? Det spørgsmål blev deltagerne på inspirationsdagene sendt på en times kombineret kaffepause og gåtur for at finde argumenter for. For at få forhandlet overenskomst, lød et af forslagene. For i fællesskab at udvikle faget. For at kunne hente assistance, når man kommer i knibe på arbejdspladsen. For at vi kan komme på de her inspirationsdage.

Svarene fra de nyuddannede jordemødre kom lidt nølende. Først da en af deltagerne spurgte om, hvorfor kontingentet til foreningen er højere end til mange andre fagforeninger, var det, som om proppen gik af flasken. Udsigten til at skulle betale strejkekontingent i en rum tid fremover var heller ikke deltagernes livret.

– I må finde på noget andet end at forhøje kontingentet. Og I må fortælle os, hvad vi får for kontingentet, lød en opfordring.

Hvorfor ikke bare blive medlem af Kristelig Fagforening, var der en, der spurgte. Fordi de ikke har den detailviden om jordemødres arbejdsområde, som Jordemoderforeningen har, lød et bud på spørgsmålet. Og fordi det er usolidarisk ikke at være medlem af den organisation, der indgår den overenskomst, man arbejder på, lød et andet bud.

– Jeg oplever lidt en brokkekultur blandt jordemødre. Jeg kunne godt tænke mig at møde mere faglig gejst, og at vi spørger hinanden: Hvad gør vi selv?

– Spørgsmålet for mig er, hvem jeg skal være solidarisk med. Min egen økonomi eller fællesskabets, lød en kommentar.