I de 25 år jeg har været jordemoder, har den høje mødredødelighed været et tilbagevendende emne på ICM’s kongresser. Der er ikke sket de store forbedringer gennem årene, men i år 2000 opstillede statslederne for FN’s 189 medlemsstater de såkaldte millenium- mål. Et af målene er inden 2015 at reducere mødredødeligheden med tre fjerdedele og sikre alle kvinder adgang til reproduktiv sundhed.
Jordemoderfaget spiller en afgørende rolle for at nedbringe mødredødeligheden. I 2010 anslog amerikanske og australske forskere, at dødeligheden var faldet fra over 525.000 om året i 1980 til godt 340.000 i 2008. Et fald, der for alvor er accelereret i de seneste år.
Udviklingen er altså vendt og tallene bevæger sig langsomt i den rigtige retning. Hvad ligger der bag denne positive udvikling og hvilken rolle spiller jordemoderfaget og ICM i den forbindelse?
Da jeg deltog i ICM’s kongres i Sydafrika gik det op for mig, at vores internationale samarbejde faktisk er vokset til at være en af de drivende kræfter bag den positive udvikling.
Hvad var det, der overbeviste mig i Sydafrika? Og hvorfor er internationalt samarbejde så væsentligt for udviklingen af jordemoderprofessionen på verdensplan?
Den høje mødredødelighed er en af de største udfordringer for os. I Sydafrika mødte jeg et ICM, der var toptunet til at tage denne udfordring på sig. ICM er i dag en synlig international NGO, som sætter væsentlige dagsordner, som følges op af de store internationale FN organisationer som WHO og UNFPA.
ICM’s strategi er fokuseret på uddannelse af jordemødre, lovgivning af professionen og udvikling af jordemoderforeningerne.
Uddannelse
”Jordemødre skal hver dag gabe over den store økonomiske, sociale og geografiske ulighed, i kampen mod mødredødelighed.”, sagde ICM’s nyvalgte præsident Frances Day-Stirk ved afslutningen af kongressen. For nogle er udfordringen større end for andre, og nogle fødselshjælpere har uddannelse og kompetence på et langt højere niveau end andre. Men uden den nødvendige viden og kompetence, vil vi aldrig kunne løfte opgaven. Derfor er det så vigtigt, at ICM har turdet definere en ambitiøs standard for den viden og kompetence, en jordemoder skal besidde. Man får ikke kompetencen til at løse denne udfordring med kort efteruddannelse af TBAer eller sygeplejersker. Der skal uddannede jordemødre til. Den dagsorden har ICM stillet, og den er nået langt ind på de bonede gulve blandt FN’s beslutningstagere og støttes af gynækologernes og lægernes verdensforbund, FIGO.
Lovgivning af professionen
På det overordnede niveau handler det om at sikre verdensbefolknin gen reproduktiv sundhed gennem en kompetent og selvstændig jordemoderfaglig arbejdsstyrke, der er stor nok til at løfte opgaven.
På det lokale niveau er udfordringerne meget forskellige. For nogen handler det mest om at få sikret kompetencen, for andre om at sikre fagets uafhængighed, og endelig er der mange steder, hvor manglen på jordemødre er det primære problem. Når man i dag taler om FN’s milleniummål om at reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder, er en vigtig del af løsningen, at der skal uddannes flere jordemødre, der lever op til ICM’s standard for kompetencer.
Jordemoderorganisationerne
I det vestafrikanske land Liberia, der endnu er ved at ryste ti års borgerkrig af sig, tæller vores søsterorganisation under 100 medlemmer. De har lånt sig til et lille kontor i en lokal kirke, hvor en enkelt doneret computer har netadgang, når vores kollegaer har heldet med sig. Den indonesiske jordemoderforening tæller over 100.000 medlemmer og har kontorer i flere større byer i det enorme ø-rige.
Det er næppe overraskende, at der er en klar sammenhæng mellem den lokale organisations styrke og anerkendelsen af jordemoderprofessionen, uddannelsen og fagets selvstændighed.
Et eksempel på hvordan man styrker organisationerne, så vi i Sydafrika med ’twinningprojektet’ mellem jordemoderforeningerne i Sierra Leone og Holland. Denne form vil fortsætte med støtte til flere twinningprojekter. Det regionale samarbejde vil være i fokus med de muligheder, det giver for gensidig inspiration og støtte såvel som konkrete organisationsudviklingsprogrammer og kursusprogrammer for verdensorganisationens godt 100 medlemsforeninger.
Hvad giver det os?
I Danmark har vi en uddannelse, der lever op til ICM’s standard, men vi er ikke de højest uddannede i verden hverken på basis- eller på videreuddannelsesniveau. I flere lande er jordemoderuddannelsen nu på kandidatniveau/ masterniveau, mens vores uddannelse indtil videre er på bachelorniveau. I nogle lande er doktorgrader/phd grader et udbredt karrierevalg.
I Danmark arbejder jordemødre selvstændigt med en høj anerkendelse fra vores samarbejdspartnere og brugere. Men vi udfordres også på dette punkt. Vi har ikke den samme selvfølgelige løbende efteruddannelse, som man fx ser i England, og når der sker ændringer i jordemoderdirektivet i EU, er vores mulighed for at få indflydelse meget afhængig af jordemoderprofessionens styrke og anerkendelse internationalt.
Vi har i Danmark en jordemoderforening, der er stærk set i internationalt perspektiv. Vi er ligesom ICM blevet tydeligere i vores strategi. Vi lader os inspirere af andre landes jordemoderorganisationer, når vi udvikler vores mål og visioner og den internationale inspiration vil være guld værd i vores fremtidige arbejde for at slå jordemoderprofessionen fast som en profession indenfor hele den reproduktive sundhed.
Verdens jordemødre kan gennem ICM vise sig at blive den afgørende aktør i den fortsatte bekæmpelse af mødredødeligheden. Det vil give jordemoderprofessionen den faglige anerkendelse, der bliver afgørende for, at FN’s 2015 mål om lavere mødredødelighed kan opfyldes.
