Sundhedsstyrelsen ændrede i 2015 sin anbefaling om brugen af hydrolyseret modermælkserstatning. Hvor styrelsen hidtil havde anbefalet, at højthydrolyseret modermælkserstatning skulle gives som allergiforebyggende diæt, lyder anbefalingen i dag på, at højthydrolyseret modermælkserstatning har en forebyggende effekt udelukkende i forhold til udvikling af mælkeallergi hos allergidisponerede børn.
Ændringen skete på baggrund af den foreliggende evidens på området og med inspiration fra det europæiske selskab for allergologi (EAACI) og deres anbefalinger på området.
Nu sætter et nyere litteraturstudie spørgsmålstegn ved flere af de studier, som har undersøgt en allergiforebyggende effekt ved brug af hydrolyseret modermælkserstatning. Flere af studierne er af lav forskningsmæssig kvalitet, skriver Robert Boyle og hans medforfattere og der er desuden problemer med troværdigheden i mange af de kliniske studier, der hidtil har fundet en forebyggende effekt ved de hydrolyserede mælkeprodukter.
Sundhedsstyrelsen ændrer ikke anbefaling for brug af hydrolyseret modermælkserstatning på baggrund af det netop offentliggjorte litteraturstudie, men styrelsen vil drøfte anbefalingerne for forebyggelse af mælkeallergi med særligt sagkyndige på området i Danmark samt med det europæiske selskab for allergologi, EAACI, oplyser Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsen.
Kilder:
- ‘Ingen evidens bag Sundhedsstyrelsens anbefalinger mod allergi’. Videnskab.dk, 15. marts 2016.
- ‘Hydrolysed formula and risk of allergic or autoimmune disease: systematic review and meta-analysis’. BMJ 2016;352:i974. Robert J Boyle et al.
- ‘Anbefalinger for spædbarnets ernæring’. Sundhedsstyrelsen. 2006.