Jordemoderforeningen vil i nær fremtid kontakte sundhedsstyrelsen for at få klarlagt, hvordan kvinder, der føder på en privat fødeklinik, er stillet med hensyn til forskellige offentlige sundhedsydelser i forbindelse med deres graviditet, fødsel og barsel. På den nyåbnede fødeklinik maia er jordemødrene et par gange løbet ind i forvirring omkring tilbudet om fx hørescreening.
– Jeg skulle senest undersøge sagen for en kvinde, som ellers hører under frederiksberg hospital. Klinisk biokemisk afdeling, som udfører screeningerne, var meget i vildrede. Screeningen skal nemlig bookes af barselgangen, og der kender de jo i sagens natur ikke den fødende. Lige i dette tilfælde endte det med, at kvinden alligevel ikke ønskede at få sit barn hørescreenet. Tidligere har vi haft kontakt til den ledende jordemoder på hvidovre, som tilbød at booke en screening til en af vores fødende. Men vi mangler altså en fast forretningsgang, så vi ikke skal bruge tid på at undersøge sagen hver gang, forklarer Dorthe Madsen fra den private klinik.
Klinikken, der pt. er den eneste af sin slags i Danmark, har i sin ni måneder lange levetid haft ti fødsler.
Spændende sameksistens
Dorthe Madsen forestiller sig, at det også kan blive et problem at få adgang til scanninger, hvis en gravid kvinde tidligt melder fra i det offentlige fødselsvæsen. Men hun burde jo alt andet lige ikke stilles dårligere end andre fødende, blot fordi hun har valgt at betale for selve fødslen af egen lomme.
– I det hele taget skal vi have klarhed over, hvilke kasser, der betaler hvad, når der er tale om en ydelse, vi ikke selv kan levere. Det gælder fx også med hensyn til at få typebestemt navlesnorsblod fra børn født af rhesusnegative mødre, siger Dorthe Madsen. Der dog samtidigt mener, at det er spændende at være pionerer i feltet mellem det offentlige og private sundhedsvæsen.
– Vi havde fx lige for nyligt et meget inspirerende og afklarende møde med de ledende jordemødre på rigshospitalet, tilføjer hun.
Proceduren omkring PKU-prøver har klinikken til gengæld fået på plads. Her har man holdt et møde med statens seruminstitut og fået de relevante skemaer og prøvetagningsremedier. Svaret på prøven sendes tilbage til klinikken, som kan videreformidle det til den nybagte familie.
– Vi har som klinik valgt selv at bekoste udgifterne ved prøven, som er inkluderet i vores faste føde-pakke, forklarer jordemoder Ditte Marså.
Forvirring skal forebygges
For sekretariatschef i jordemoderforeningen, Gunnar jørgensen, handler det først og fremmest om at forebygge fremtidig forvirring om arbejdsfordelingen mellem det private og offentlige fødselsvæsen.
– Det er ikke fordi jeg tror, at der er stor modvilje imod at give kvinderne disse ydelser. Der hersker bare en vis usikkerhed, fordi der ikke er fortilfælde. Og vi ved jo, at det nogle gange har været et problem for fx kræftpatienter, der har modtaget alternativ behandling, at få adgang til opfølgende undersøgelser på et offentligt sygehus. Derfor vil vi arbejde på, at vi får et notat, der udstikker nogle retningslinjer, der gælder kvinder, der ønsker at føde i privat regi, siger han.
Gunnar Jørgensen forventer dog, at der også fortsat vil være tale om et forholdsvis begrænset problem. Det samme mener jordemoder Ditte Marså fra fødeklinikken Maia.
– De kvinder, der vælger at føde sammen med os, er faktisk mere tilbøjelige til at vælge disse tilbud om screeninger fra, lyder hendes foreløbige erfaring.