»Vegetarisk og vegansk kost, der er velsammensat og inkluderer ekstra kosttilskud, er forenelig med sund og rask graviditet og sufficient til amning.«
Sådan lyder den første af de indledende kliniske rekommandationer i den nye guideline ’Vegetarisk og vegansk kost under graviditet og ved amning’.
Klinisk diætist og cand. scient i klinisk ernæring, Tina Beermann, som har siddet med i guidelinegruppen, uddyber det budskab sådan her:
»Hvis man er opmærksom på tilskud af B12-vitamin og ens proteinindtag, så er det helt ok at leve vegansk eller vegetarisk, mens man er gravid og ammer.«
Hun fortsætter:
»Gravide vegetarer og veganere, der spiser sundt og varieret og tager deres tilskud, får det, de skal have, og det gør deres ufødte og nyfødte børn også. Der er ingen grund til at rådgive dem væk fra vegetarisk eller vegansk kost.
Tværtimod er fornuftigt sammensatte plantebaserede og planterige kostformer anbefalet af store verdens sundhedsorganisationer som WHO og World Cancer Research Fund til at forebygge livsstilssygdomme som overvægt, visse cancerformer, hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes.«
Vigtigheden af kosttilskud
Som klinisk diætist kender Tina Beermann til alle faldgruberne og understreger, at det som sundhedsprofessionel er vigtigt at være opmærksom på, at blot fordi en gravid spiser vegetarisk, behøver hun jo ikke spise sundt.
»At leve fx vegetarisk siger kun noget om, hvad man ikke spiser, ikke noget om, hvad man faktisk spiser og sundhedsværdien i det. Det kan være antiinflamatorisk og bidrage med en masse vitaminer og mineraler at spise plantebaseret, men er det jo ikke altid. Det, studierne viser os, er, at veganerne kan have en tendens til at ligger lige til den lave side i proteinindtag, og det skal man være særligt opmærksom på, hvis man er gravid. Anbefalingen for proteinindtag i andet og særligt tredje trimester er faktisk blevet øget i de nordiske næringsstofsrekommandationer fra 2023. Man kan dog sagtens dække behovet for protein, også med almindelige madvarer uden at tage fx proteinpulver, den gravide skal bare huske også at spise bælgfrugter og fx tofu, samt korn, nødder og frø. På kan der være udfordringer med dem, der lever vegetarisk, for de tror, at lidt mælk og æg gør, at de er dækket ind med B12 vitamin. Men æg og mælk sporadisk, når man fx er i byen, er ikke nok. Man skal faktisk have et stort glas mælk og næsten et helt æg hver dag, hvis man skal have dækket sit behov for B12 vitamin.«
Hun vil derfor gerne understrege en vigtig pointe:
»Men man må ikke underkende vigtigheden af, at veganere og vegetarer skal have kosttilskud. Og det er vigtigt at minde den gravide om det, hvis hun ikke allerede tager tilskud.«
En sund og rask graviditet og ammeperiode
Tina Beermanns kernebudskaber, som også er det, der understreges i guidelinen, handler altså om variation, protein og B12-tilskud.
Jordemoder Thea Thetmark supplerer:
»Vi fandt mange studier, som understregede, at så længe man spiser varieret og tager sine kosttilskud, er det fuldt ud foreneligt med en sund og rask graviditet og ammeperiode at spise vegansk eller vegetarisk. Jeg havde faktisk forventet, at vi ville se flere negative følger af at leve vegetarisk eller vegansk, end vi gjorde. Jeg synes, at det kan give os en ro som sundhedsprofessionelle i forhold til de spørgsmål, vi møder fra kvinderne. Hvis vi oplever, at de er godt informerede ift. at spise varieret og få de rigtige tilskud, så skal vi bare respektere deres valg og bekræfte dem i, at de gør det rigtige.«
I guidelinen kan du blandt andet finde en oversigt over det anbefalede proteinindtag og kosttilskud for gravide vegetarer/veganere. Find guidelinen her
Patientperspektiv
»Jeg gik ved en fast jordemoder i hele min graviditet, og jeg fortalte allerede første gang, at både min mand og jeg lever vegansk. Jeg sagde også, at jeg har bogen ’Grønne spirer’, og at den tænkte vi at slå op i og følge, og vi allerede havde planlagt at kontakte en klinisk diætist, fordi det jo bliver anbefalet. Det skabte ro for hende, tror jeg.
Jeg tænker meget mere over kostgrupper, og hvad jeg indtager i dag, end før jeg blev veganer. Og det tror jeg ikke, at jeg er alene om. Der er selvfølgelig nogen, der bare spiser rugbrød med hummus hver dag, men jeg oplever, at det er de færreste, og hvis man kan finde ud af at variere sit indtag af grøntsager og bælgfrugter, så går det meste fint.
Jeg synes generelt, at de fagpersoner, jeg har mødt, har spurgt interesseret ind til, om vores veganske kost var noget, vi havde spørgsmål til. Og så har deres holdning været, at hvis vi ikke var bekymrede, så var de heller ikke. Det er en rar måde at blive mødt på.
Jeg har talt med en enkelt læge, der mente, at min blodprocent, som lå ganske lidt under det anbefalede, helt klart skyldtes, at jeg var veganer, og at jeg skulle have meget mere jerntilskud. Det mente min egen læge ikke, så det var da lidt forvirrende, men vi fandt en løsning.«
Sarah, 36 år, mor til Sylvester på syv måneder