Formålet var klart, da man på Aalborg Fødegang ønskede at få etableret en sansefødestue til de par, der skal føde et dødt barn eller senabort: Fødestuen, de føder på og efterfølgende opholder sig på med deres døde barn, skulle virke tryghedsfremmende, varm og rolig, så den kunne skabe plads til at være i sorgprocessen på en helende måde. Men virker stuen som tilsigtet på de par, der benytter den? Sansefødestuen stod færdig i juni 2022, og allerede i efteråret 2022 blev der foretaget en evaluering med henblik på at undersøge dette.
At give sorgen plads på fødestuen
På baggrund af interviewene i evalueringen ses det, at den sanselige indretning understøtter processen med at give sorgen plads på fødestuen, men at timingen ift. hvornår lyd og billede igangsættes har betydning.
Det har været afgørende for forældreparrenes oplevelse af fødestuen, at billeder og lyd først igangsættes, når parret føler sig parate til at anvende lys, lyd og billeder. Det er desuden essentielt, at igangsætning af sansefødestuen er et valg, da det ikke er alle forældre, som finder fødestuen ro-givende.
I kontrolgruppen (se ’Metode’ længere nede på siden) var forældrenes oplevelse af fødestuens udtryk præget af særligt lydmiljøet. Lydmiljøet på stuen kan påvirke den fødendes og partnerens energi negativt, samt påvirke parrets ro til at være i sorgprocessen, når der høres eksempelvis barnegråd fra nærliggende fødestuer. Et forældrepar fra kontrolgruppen udtrykker:
“Det, som var værst, var lydene inde ved siden af. Det var faktisk dét, som var værst. Så ligger der en og føder, og så er der en baby og en far, der snorker, imens hun ligger og skriger og… Det var det, som gik os mest på. At man vågner op om natten, hører barnet komme, og at det skriger.”
Derudover kan indretningen på en almindelig klinisk fødestue medføre, at den fødende og partneren oplever atmosfæren som kold og steril, hvilket kan gøre det svært at være i sorgen. Fødestuen kan derved have en negativ betydning for sorgprocessen. En forælder udtrykker det således:
“Altså det er jo meget hvide vægge… Det omslutter sig om én, det her hospital. Man ved jo, man er her, og hvorfor man er her, men i sådan situation med en senabort, eller hvor man føder et barn, som er dødt, der handler det meget om at give lidt energi til den proces, man skal igennem…. Når man kigger rundt, så er det bare så intetsigende at være her. Det er så tung en vej, fordi det er så klinisk og sygehusagtigt.”
I interventionsgruppen har størstedelen af forældrene en oplevelse af, at lydmiljøet og fødestuens fysiske indretning bidrager til et samlet sanseindtryk, som indgyder ro. Forældrene beskriver, hvordan oplevelsen af lyd har betydning for deres oplevelse af forløbet på fødestuen, og en forælder fortæller, hvordan lyden af klukkende vand bidrog til ro:
” […] det er et trygt miljø, et rart miljø og lydene … med vandet der klukker og sådan noget … jeg er helt sikker på, det har virket beroligende på os.”
Afsked på fødestuen
I forhold til at tage afsked ses en forskel i forældreparrenes oplevelser heraf. Når kontrolgruppens udsagn vedrørende afsked sammenlignes med interventionsgruppens udsagn om samme emne, er der forskel på, hvordan forældreparrene tænker tilbage på afskeden. I ingen af kontrolgruppens udsagn fremhæves de fysiske rammer som støttende eller smukke, hvilket står i modsætning til interventionsgruppens udsagn. Det kan udledes, at forældreparrene i interventionsgruppen tænker tilbage på afskeden som et smukt minde, som bl.a. er skabt af fødestuens sanselige indretning. En forælder fra interventionsgruppen fortæller, hvordan sansefødestuen understøttede afskeden med deres døde barn således:
“Men det var bare trygt at lade hende ligge herinde, fordi hun lå i sin vugge, og hun var blevet svøbt i nogle klæder, hun havde fået brev, gaver og bamser fra vores familie, så hun lå trygt og godt i bølgerne, der brusede, og så var det nemmere for mig at gå ud herfra.”
Der ses også en forskel ift. forældrenes mentale minder om fødslen, idet flere af de forældrepar, der benyttede sansefødestuen, angiver, at sansefødestuen bidrog til et smukt minde om forløbet. En forælder udtrykker det således:
“…altså man ved jo godt, at hun ikke lever, men der handlede det lige om at få hende født, og at det blev en god oplevelse, eller at det ikke sætter sig som et traume. Og jeg tror egentlig, altså noget af det, vi har talt om, var, at hele den her oplevelse med den her stue og med den fødsel, det er bare gået så godt, det er blevet et fint minde.”
Metode
Evalueringen af fødestuen bygger på semistrukturerede interviews med forældre, hvor kvinden har født et dødfødt barn eller ved senabort. To grupper af informanter blev sammenlignet ift. fødestuens fysiske rammers betydning for oplevelsen af sorg og afsked:
• Kontrolgruppen, seks informanter: Forældrepar, hvor fødslen foregik på en almindelig fødestue, før etableringen af sansefødestuen.
• Interventionsgruppen, fem informanter: Forældrepar, hvor fødslen foregik på sansefødestuen.
Evalueringen er udarbejdet i samarbejde med arkitekt Esben Bala Skouboe, psykolog Ester Holte Kofod og lydforsker og komponist Marie Højlund, som alle har deltaget i udviklingen af sansefødestuen.
Det synes jordemødrene om fødestuen
• Fødestuen er mindre klinisk og »sygehusagtig«, fordi den er indrettet i en mere hjemlig stil.
• Møblerne giver et indtryk af, at her må man snakke om dybe ting og gør, at man kan slappe mere af i rummet både fysisk og psykisk.
• Fødestuen giver bedre fysisk plads til, at parret kan være par i sorgen.
• Nogle jordemødre bliver påvirkede af naturvideoerne og oplever utilpashed, hvis de er på stuen i for lang tid ad gangen.
Tre gode råd til jer, der også vil lave en sansefødestue til foetus mortuus og senaborter
• Prioritér en beroligende atmosfære, hvor lydmiljøet er et vigtigt element for oplevelsen af den samlede atmosfære på fødestuen.
• Anvend møbler med hjemlige referencer som inviterer til, at parret kan være mere sammen, fx en seng hvor der er plads til begge forældre.
• Der er vigtigt, at der i indretningen af en sansefødestue indtænkes arbejdsplads til jordemoderen, bl.a. computerstation og tilstrækkelig afsætningsplads til jordemoderens kliniske arbejdsredskaber.