Hurtig udrykning til hjemmefødsel kostede fartbøde

I Nordjylland kørte distriktsjordemoder Sus Harrell for stærkt for at nå frem til en kvinde med presseveer, der var tæt på at føde i familiens badekar med kun manden som hjælper. Parret var glade for, at hun nåede frem i tide. Men for jordemoderen var prisen en fartbøde på 1.500 kroner, som hun mod forventning ikke slap for at betale.

Jordemoder Sus Harrell bruger halvdelen af sin arbejdstid på fødegangen på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Den resterende tid er hun distriktsjordemoder i Brønderslev, og på vej til en hjemmefødsel blev hun tidligere i år blitzet af en af politiets bemandede fotovogne. Det skete i en lille by, hvor hun overskred fartgrænsen på 50 kilometer i timen for at nå frem til en hjemmefødsel, som i hendes optik kunne udvikle sig problematisk.

– Jeg steg ud af bilen, bankede på ruden til fotovognen og fortalte, at jeg var på vej til en hjemmefødsel. Men det gjorde ikke indtryk på betjenten, og da jeg ikke havde tid til at parlamentere, sprang jeg ind i min bil igen og kørte videre, fortæller Sus Harrell.

Som rutineret distriktsjordemoder har hun været ude til et halvt hundrede hjemmefødsler og plejer ikke at være nervøs, men tager tingene, som de kommer.

– Mange spørger, om vi ikke har en lille, bange trold i maven, når vi kører ud til hjemmefødsler. Men normalt tænker jeg ikke “hvad nu hvis og hvis”. Jeg bekymrer mig ikke på forhånd, siger hun.

I forbindelse med hjemmefødslen i marts var situationen imidlertid en anden. Efter et opkald fra den gravide kvinde, der kan mærke at barnet er på vej, kører Sus Harrell straks afsted fra sin bopæl. Distancen til de vordende forældres hjem er 40-50 kilometer, og undervejs får hun endnu et opkald. Denne gang er det kvindens mand, der ringer. Han fortæller, at hun nu ligger i familiens badekar og har presseveer, hvilket Sus Harrell også kan høre i baggrunden.

Manden er meget utryg ved situationen, og heller ikke Sus Harrell har det godt med, at kvinden ligger i et smalt badekar fyldt med vand, som hun risikerer at føde i med manden som eneste hjælper. En af de ting, hun frygter er, at barnet vil aspirere vand ved fødslen.

– Det er helt normalt at føde i vand. Men i den her situation, hvor manden var alene, tænkte jeg, at noget måske kunne gå galt, for eksempel hvis han ikke vidste, at barnets hoved ikke må komme under vand igen, når det først har være oppe, siger Sus Harrell.

Derudover er der i huset en dreng på 2-3 år, som manden også skal tage sig af.

Sus Harrell siger til ham, at hun kommer så hurtigt som muligt og kan være der inden for fem minutter. På grund af problemer med at finde vej kommer det dog ikke til at holde stik, og så går der adrenalin i blodet på jordemoderen, som altså vælger at trodse fartbegrænsningen på de 50 kilometer i timen, da hun når til den lille by.

– Jeg ser godt skiltet og sænker også farten lidt, men ikke nok, siger Sus Harrell.

Efter mødet med fotovognen når hun kort efter frem til kvinden i badekarret, og bare tre minutter senere bliver barnet født.

– Forældrene var meget glade for, at jeg kom, siger hun.

Håbede at få bøde annulleret
For overtrædelsen af hastighedsbegrænsningen på vej ud til fødslen fik Sus Harrell efterfølgende en bøde på 1.500 kroner. Allerede inden den dukkede op i hendes e-boks, ringede hun til politiets bødekontor for at forhøre sig om muligheden for at få den eftergivet. Her fik hun den besked, at hun godt kunne prøve at få den annulleret, når den nåede frem, men at hun formentlig ikke ville noget ud af det, da de formelle kriterier for at køre udrykningskørsel ikke var overholdt. Samme besked fik hun hos en jurist i Jordemoderforeningen og hun valgte derfor at betale bøden.

Set i bakspejlet erkender Sus Harrell, at hun måske ikke selv har været opsøgende nok i forhold til at skaffe sig viden om, hvilke regler, der gælder i trafikken, når jordemødre er på vej ud til hjemmefødsel og vurderer, at der kan være fare på færde for kvinden eller barnet. Samtidig fortæller hun, at hun i situationen kun tænkte på at nå frem til fødslen i tide.

– Men jeg troede da, at der var en chance for at få annulleret bøden, når jeg kunne dokumentere, at kvinden fødte så kort tid efter, at jeg nåede frem, siger hun.

Udrykningskørsel
Sus Harrell er ikke den eneste jordemoder, der i embeds medfør har kørt for stærkt. Det viser et par sager fra de senere år, der er beskrevet i pressen. For at få præciseret reglerne på området og udmøntningen af dem i praksis, har Tidskrift for Jordemødre derfor været i kontakt med Færdselsstyrelsen og Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Som udgangspunkt er det kun motorkøretøjer, der er godkendt og registreret som udrykningskøretøjer – altså politibiler, ambulancer og brandbiler – der må køre udrykningskørsel.

Ifølge Færdselslovens § 7, stk. 4 må der også køres udrykningskørsel med andre motorkøretøjer, der i “et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse”. I en sådan situation kan et almindeligt køretøj køre udrykningskørsel og tilsidesætte de almindelige regler i Færdselsloven, såfremt der “foran på køretøjet på iøjnefaldende måde er anbragt en hvid dug”. Derudover skal det lokale politi snarest muligt efter kørslen underrettes om tidspunkt og rute for kørslen.

Denne paragraf betyder dog ikke, at alle jordemødre på vej ud til en hjemmefødsel, hvor fødslen er lige oppe over, har grønt lys til at køre for stærkt, hvis blot de har en iøjnefaldende hvid dug i sideruden og efterfølgende kontakter politiet. Hvorvidt der reelt har været tale om udrykningskørsel, vil nemlig i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering fra myndighedernes side.

– Hvis man bliver taget i en automatisk fartkontrol, vil man i første omgang altid få tilsendt en bøde, selv om man kører med hvid dug. Man kan så vælge at tage sagen i retten, hvor en dommer tager stilling til, om det i den konkrete situation har handlet om liv eller død og dermed har været udrykningskørsel. Det er de samme regler, der også gælder for for eksempel deltidsbrandmænd, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvis det er en politibetjent, der “fanger” en jordemoder, som kører for stærkt for at nå hurtigt ud til en fødsel, er det betjenten, der vurderer, om hun skal have en bøde. Det gælder uanset om der køres med hvid dug eller ej.

– Hun vil ikke få lov til at fortsætte den udrykningskørsel, hun er i gang med alene, siger Christian Berthelsen.

Politiassistenten anbefaler generelt, at jordemødre af hensyn til trafiksikkerheden afholder sig fra at køre udrykningskørsel.

– Politi, ambulancefolk og brandfolk, der kører udrykningskørsel til daglig, er uddannet til det. De har fået træning i, hvordan man skal gebærde sig i trafikken under udrykning og også lært, hvordan man holder hovedet koldt, når adrenalinen pumper på vej ud til mennesker, der har brug for hjælp. Har man ikke den træning, er udrykningskørsel hamrende farlig, siger han.

I stedet er hans råd, at man ringer 112 i situationer, hvor det skønnes, at der er brug for akut hjælp i forbindelse med en fødsel. Hvis jordemoderen ikke kan nå frem til den planlagte hjemmefødsel, så må det være det redningspersonale, der bliver tilkaldt, der assisterer ved fødslen, vurderer politiassistenten.

– Ambulancefolk har før assisteret ved fødsler og det er gået udmærket, siger Christian Berthelsen

Det siger loven
De regler, der gælder på området, findes i Færdselsloven § 7, stk. 4 og Bekendtgørelse om udrykningskørsel.

Det fremgår af Bekendtgørelse om udrykningskørsel, at udrykningskørsel kun må foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt. Et motorkøretøj skal for at kunne foretage udrykningskørsel være godkendt hertil og være registreret som udrykningskøretøj.

Der er dog undtagelser. Kravene om godkendelse og registrering gælder blandt andet ikke for motorkøretøjer, der efter færdselslovens § 7, stk. 4, i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, og som foran på køretøjet på iøjnefaldende måde har anbragt en hvid dug. Føreren af motorkøretøjet skal snarest muligt, efter at sådan kørsel har fundet sted, give politiet meddelelse herom. Uberettiget anvendelse af hvid dug er forbudt.

Det fremgår af den kommenterede færdselslov, at ’andet lignende øjemed’ efter omstændighederne vil antages at kunne være for eksempel kørsel til en akut syg eller tilskadekommen person.

Retspraksis viser, at det beror på en konkret vurdering i den enkelte situation, om en overtrædelse af færdselsreglerne kan anses for straffri i medfør af reglerne i udrykningsbekendtgørelsen eller færdselslovens § 7, stk. 4. Kort sagt betyder det, at hvis en jordemoder modtager en bøde for fx en hastighedsovertrædelse og vedkommende vælger at afvise at betale bøden med argumentet om, at vedkommende har kørt udrykningskørsel, så kommer sagen for retten, og en dommer tager stilling til spørgsmålet.

Kilde: Færdselsstyrelsen og Retsinformation