Signild Vallgårda er antropolog og lektor på afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Hun holdt oplæg på Sandbjerg Seminaret ud fra sin undersøgelse af hospitalisering af fødsler i Danmark og Sverige fra sidst i 1800-tallet til 1970.
I slutningen af 1900-tallet fødte stort set alle hjemme i både Sverige og Danmark. I 1945 forløb kun 27 % af de svenske fødsler hjemme, mod tilsvarende 63 % af danske fødsler. I Sverige skete den store forskydning af fødested i 1920’erne og 1930’erne, mens det tilsvarende foregik i Danmark i 1950’erne og 1960’erne.
Hun konkluderer ud fra sit arbejde, at den mest afgørende faktor i den uens udvikling af valg af fødested skal findes i forskellen i urbaniserings-processen i de to lande. De meget hurtigere og mere voldsomme sociale og økonomiske forandringer i Sverige omkring 1910 — 1920 skabte nye og særlige behov hvad angår mønstre og ritualer omkring fødsler, dels blandt fødende kvinder, dels blandt politikere og forskellige folkebevægelser. Hospitalerne tilbød, som udslag af politiske dispositioner, disse ritualer på en måde, der passede ind i samfundets fremherskende idealer om modernitet, hygiejne, videnskab og teknologi. Således ønskede kvinder og politikere det samme, begge som udtryk for samfundets udvikling, men med forskellige grunde.