Hjerte-kar-sygdom rammer kvinder tidligt efter præeklampsi

Det er velbelyst, at kvinder, der har lidt af præeklampsi, har øget risiko for at udvikle alvorlig hjerte-kar-sygdom senere i livet. Men der har hidtil været sparsom viden om, hvornår efter graviditeten kvinderne typisk udvikler hjerte-kar-sygdommene. Det afdækker et nyt, dansk ph.d.-studie nu.

Iskæmisk hjertesygdom (se boks) er en af de hyppigst forekommende dødsårsager i Danmark. Men nogle personer har større risiko for at blive ramt end andre. Blandt andet er det velkendt, at kvinder, der har lidt af præeklampsi under en eller flere graviditeter, har større risiko for at udvikle alvorlige hjerte-kar-sygdomme senere i livet end kvinder, der har gennemgået en graviditet uden præeklampsi.

Men hvornår efter fødslen bliver kvinderne ramt af disse alvorlige sygdomme, der kan have fatale konsekvenser? Det har der hidtil kun været sparsom viden om, men det ændrer et nyt, dansk studie nu på.

Rammer tidligt

Sara Hallum, der er epidemiolog og netop har fået udgivet studiet som en del af sin ph.d., fortæller:

“Formålet med vores studie var at undersøge, hvor hurtigt efter fødslen kvinder med svangerskabsforgiftning udviklede alvorlig hjerte-karsygdom i form af slagtilfælde og iskæmisk hjertesygdom, sammenlignet med kvinder, der har haft raske graviditeter.”

I Danmark er gennemsnitsalderen 31,4 år for fødende kvinder (tal fra 2021), så det overraskede forskerne, hvad deres data afdækkede:

“Vi fandt ud af, at kvinder med svangerskabsforgiftning udvikler hjerte-kar-sygdom allerede 10 år efter fødslen, og mens de er relativt unge – faktisk langt før de bliver 50 år gamle,” siger Sara Hallum.

For lidt viden om risikoen

Forskningsstudiet er baseret på data fra mere end én million fødende kvinder, og Sara Hallum fortæller, at håbet er, at diagnosen præeklampsi i fremtiden vil udløse et andet forløb for kvinderne, efter deres graviditet er afsluttet:

“Vores studie indikerer, at svangerskabsforgiftning kan være en relevant markør til at identificere kvinder i højrisiko for udvikling af tidlig og alvorlig hjerte-kar-sygdom,” siger hun og fortsætter:

“Der findes i dag ikke nationale eller kliniske retningslinjer, der siger, at kvinder med svangerskabsforgiftning skal følges for opsporing af tidlig hjerte-kar-sygdom. Og faktisk viser litteraturen, at de fleste kvinder med en historik af svangerskabsforgiftning ikke har viden om sammenhængen mellem svangerskabsforgiftning og senere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det samme gælder deres sundhedsprofessionelle. Oftest sendes kvinderne derfor blot hjem efter endt fødselsforløb uden videre information om deres forøgede risiko for hjerte-kar-sygdom.”

Forebyggende indsatser kan ikke vente

Det er derfor Sara Hallums forhåbning, at der vil blive forsket yderligere på området.

“Vores studie viser, at det er utilstrækkelig klinisk praksis, at kvinder med svangerskabsforgiftning i dag ikke monitoreres for tidlige tegn på udvikling af hjerte-kar-sygdom – fx forhøjet blodtryk. Nu er der brug for flere studier, der undersøger, hvornår forebyggende indsatser bør implementeres, hvor ofte kvinderne skal monitoreres, og hvad de skal monitoreres for, samt om sådanne forebyggende interventioner kan reducere byrden af hjerte-kar-sygdom i denne sårbare gruppe af kvinder.”

Ser Sara Hallum 20 år ud i fremtiden, håber hun, at der på baggrund af yderligere forskning er implementeret kliniske retningslinjer for, hvordan kvinder med en historik af svangerskabsforgiftning skal monitoreres i klinisk praksis med henblik på at reducere deres risiko for at udvikle alvorlig hjertekar- sygdom i en tidlig alder. Hun ser graviditeten som en unik mulighed til forebyggelse, hvor vi har en chance for at hjælpe disse kvinder:

“Fordi disse kvinder er i jævnlig kontakt med sundhedsvæsenet under deres graviditet og fødsel, udgør denne periode en unik mulighed for at ’opfange’ kvinder i øget risiko for hjerte-karsygdom – netop fordi de ellers oftest først kommer i kontakt med sundhedsvæsenet igen, når de har udviklet alvorlig sygdom. Vi viser i studiet, at de bliver ramt af alvorlig hjerte-kar-sygdom, før de bliver 50, og derfor må vi sætte ind tidligere end det – eventuelt allerede lige efter, at de har født.”


Iskæmisk hjertesygdom


Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod. Forsnævringerne kan blandet andet føre til blodpropper i hjertet og pludselig død.
Læs mere
Originalartiklen af Sara Hallum, Saima Basit, Mads Kamper- Jørgensen, Thomas S G Sehested og Heather A Boyd: ‘Risk and trajectory of premature ischaemic cardiovascular disease in women with a history of pre-eclampsia: a nationwide register-based study’ er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

Tre råd fra studiet:


  1. Information Kvinder med svangerskabsforgiftning bør orienteres om deres øgede risiko for hjerte-kar-sygdom, når de udskrives efter fødslen, og om risikofaktorer for hjertekar- sygdom såsom rygning, manglende fysisk aktivitet, usund kost og så videre.
  2. Egen læge Kvinderne bør gå regelmæssigt til egen læge og blive tjekket for forhøjet blodtryk, der er en af de vigtigste risikofaktorer og en tidlig prædiktor for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
  3. Særlige risikogrupper Denne information bør især kommunikeres til kvinder, der udvikler svangerskabsforgiftning, efter de er fyldt 35 år og til kvinder, der har haft flere graviditeter kompliceret af svangerskabsforgiftning. Disse kvinder udgør risikogrupper i særlig høj risiko for senere hjerte-kar-sygdom.