Hjemmefødsler i Norden 2010-2014

Et sted i Sverige fyldes en database gennem de næste fire år via internettet med data fra ca. 4.000 hjemmefødsler i fire nordiske lande omkring forskellige aspekter af at føde hjemme. Fra årsskiftet 2010 kommer Danmark med. Databasen bliver udgangspunkt for en undersøgelse af hjemmefødsler i Norden — den første af sin art.

Undersøgelsen er også den første af sin art om hjemmefødsler, hvor også faderen bliver bedt om at udfylde et spørgeskema og svare på, hvad han synes om sin partners beslutning og hele forløbet. Undersøgelsen vil skaffe mange spændende informationer, som dog kun kan tilvejebringes med hjælp fra alle danske jordemødre, som varetager hjemmefødsler i perioden 2010-2014.

Hvorfor denne undersøgelse?
Formålet med undersøgelsen er at foretage en detaljeret registrering af alle planlagte hjemmefødsler i Norden i perioden 2009-2014, herunder at beskrive hvor mange kvinder, der planlægger hjemmefødsel, hvilke karakteristika disse kvinder har, hvor mange som bliver overflyttet i fødselsforløbet, årsager hertil samt maternelt og føtalt udkomme. Udkomme vil kunne analyseres og undersøgelsen kan give et bidrag til senere meta-analyser eller oversigtsartikler om emnet.

Der er i fagkredse modstridende opfattelser af sikkerheden for mor og barn ved planlagte hjemmefødsler. Der er dog ikke evidens for at fraråde hjemmefødsel hos raske kvinder, der har gennemgået en ukompliceret graviditet.

Kvinder, som planlægger hjemmefødsel, oplever sjældnere operative forløsninger og andre indgreb i fødselsforløbet sammenlignet med lavrisiko-fødende, som planlægger sygehusfødsel. Det er imidlertid fortsat uklart, om planlagt hjemmefødsel kan føre til øget risiko for barnet, da der findes for få studier af god kvalitet (1-4).

En nyligt publiceret hollandsk undersøgelse med over en halv million fødsler viser ingen øget risiko for hverken mor eller barn, når hjemmefødslen foregik i Holland. Men i Holland er fødselshjælpen organiseret anderledes end i resten af Europa (5).

Der findes ingen samlet opgørelse af udkomme efter hjemmefødsler i Norden (7). Det er derfor tænkeligt, at information til kvinderne om fordele og ulemper ved hjemmefødsel er baseret på jordemoderens eller lægens subjektive risikoopfattelse og ikke på mere objektive vurderinger.

Derfor er der behov for en detaljeret registrering. Et samarbejde mellem de nordiske lande vil hurtigt give et grundlag for tilstrækkeligt mange data til, at relevante analyser kan foretages.

Hjemmefødsler i Norden
Vilkårene for hjemmefødsler er forskellige i Norden. I Danmark har gravide kvinder en lovbestemt ret til at vælge hjemmefødsel med assistance af en jordemoder ansat i det offentlige sundhedsvæsen. Denne ret håndteres forskelligt fra region til region. I de fleste regioner varetages hjemmefødslerne fra et hospitals fødegang af en vagthavende jordemoder, mens der i Region Sjælland er etableret en ordning, hvor en særlig gruppe jordemødre varetager hjemmefødslerne (6). En lignende ordning er under forhandling i endnu to regioner. I Sverige og Norge har kvinder ikke ret til vederlagsfri jordemoderhjælp i hjemmet som en del af det offentlige sundhedsvæsens ydelser. Kvinder, der ønsker hjemmefødsel, må derfor kontakte en hjemmefødsels-jordemoder udenfor de etablerede fødesteder. De fleste udgifter refunderes dog via offentlige forsikringsordninger (6-8).

Hyppigheden af hjemmefødsler varierer mellem de nordiske lande, med 0,2 % i Norge (6), 0,1 % i Sverige (7) og 0,9 % i Danmark8. Til sammenligning har UK 2,7 % hjemmefødsler9 og Holland 30 % (5).

Et retrospektivt studie om udfald efter planlagte hjemmefødsler i Norge i perioden 1990-2008 viser, at andelen af overflytninger til sygehus i fødselsforløbet eller lige efter fødslen var 30 % hos førstegangsfødende og 6 % hos flergangsfødende. Der var hasteoverflytning i 1 % af tilfældene. Andelen af kvinder, som fødte ved kejsersnit, var 5 % for førstegangsfødende og 1 % for flergangsfødende, og andelen af operative vaginale forløsninger var 6 % for førstegangsfødende og 0,5 % for flergangsfødende. Af de, som faktisk fødte hjemme, fik 0,1 % sphincterruptur (10).

Det skal undersøgelsen belyse

  • Overflytninger i forbindelse med planlagt hjemmefødsel, forekomst, årsager og risikofaktorer.
  • Interventioner efter overflytning i forbindelse med planlagt hjemmefødsel: Sectio, vakuumekstraktion, vestimulation (oxytocin indgift og/eller aminiotomi), epiduralblokade, episiotomi.
  • Morbiditet hos moderen: rupturer grad III-IV, blødning, manuel placentaløsning.
  • Morbidit<et hos barnet: Apgar < 7 ved 5 min, misdannelser, indlæggelse på neonatalafdeling.
  • Mortalitet hos barnet.
  • Kvindernes og deres partneres overvejelser forud for valg af fødested og oplevelser omkring at have valgt hjemme fødsel
  • Kvindernes og deres partneres oplevelse af fødslens forløb samt evt. overflytning under forløbet.
  • Effekten af kendt jordemoder ved hjemmefødsler.

Søges: Kontaktpersoner på alle fødestederFor at dataindsamlingen kan finde sted på alle fødesteder, er det nødvendigt at have en kontaktperson på hvert sted. Kontaktpersonens opgave er at kontrollere, at der er nok skemaer til jordemoderen og kort til forældrene i hjemmefødselstasken, at der er udfyldt skemaer på alle hjemmefødsler, hvor der har været en jordemoder ude fra det pågældende fødested, at sende de udfyldte skemaer til projektlederen og informere sine kollegaer om projektet (hænge opslag op, fortælle på møder osv.). Opgaven tager ikke mange minutter pr. måned og er ulønnet fra vores side.
Vi mangler kontaktpersoner ved følgende fødesteder: Esbjerg, Hillerød, Hvidovre, Kolding, Odense, Næstved, Nykøbing, Randers, Samsø, Silkeborg, Svendborg, Thisted, Vendsyssel (Hjørring), Viborg og Ærøskøbing (Ærø) Er du interesseret i at være kontaktperson, så tal med din leder om det.
Hvis du vil vide mere, kan du maile til mig på ki.nordichomebirth@yahoo.com.Hvilke opgaver vil der være for den enkelte fødejordemoder?Ved alle planlagte hjemmefødsler spørger fødejordemoderen kvinden inden fødslen, om hun ønsker at deltage. Hun kan også spørge senere, hvis fødslen går stærkt, eller kvinden ikke er i stand til at tage stilling under vearbejdet. Kvinden vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema på nettet 14 dage efter fødslen. Formenlig vil de fleste kvinder sige ja til dette. Herefter får kvinden et lille kort med den internet-adresse, hun skal gå ind på og hvor hun og manden kan udfylde hver deres skema. Efter fødslen udfylder jordemoderen et papirskema, som findes i hjemmefødselsmappen eller hjemmefødselstasken. Det tager fem minutter ved en ukompliceret fødsel og lidt længere, hvis fødslen har været kompliceret, og kvinden er overflyttet. Skemaerne sendes et par gange om året af fødestedets kontaktperson til projektlederen. Jordemødre med mange hjemmefødsler udfylder direkte i databasen på internettet. Projektlederen introducerer til dette.

Litteratur

  1. Mori R, Dougherty M, Whittle M. An estimation of intrapartum-related perinatal mortality rates for booked homebirths in England and Wales between 1994 and 2003. BJOG 2008; 115(5):554-559.
  2. Wiegers, T. A., M. J. N. C. Keirse, et al.Outcome of preferred home and preferred hospital births in low risk pregnancies: prospective study in mid-wifery practices in The Nether-lands. British Medical Journal 1996;313:1309-1313.
  3. Johnson, K and Daviss, B. Outcomes of preferred homebirths with certified professional midwives: large prospec tive study in North America. BritishMedical Journal 2005;330:1416-1423.
  4. Ackermann-Liebrich, U., T. Voegeli, et al. Home versus hospital deliveries: follow up study of matched pairs for procedures and outcome. British Medical Journal 1996;313(7068):1313-1318.
  5. de Jonge A, van der Goes B, Ravelli A, Amelink-Verburg M, Mol B, Nijhuis J, Gravenhorst J, Buitendijk S. “Perinatal mortality and morbidity in a nationwide cohort of 529 688 low-risk planned home and hospital births.” BJOG 2009 10.1111/j.1471-0528.2009.0217l
  6. Ingversen K. Flere hjemmefødsler giver færreindgreb. Tidsskrift for Jordemødre 7/2008.
  7. Lindgren H, Hildingsson I, Christensson K, Rådestad I. Transfers in planned home births related to midwife availability and continuity. A Nation-wide Population-based study. Birth 2008 Mar;35(1):9-15
  8. Sundhedsstyrelsen: Fødselsregistret 1. halvår 2008 (foreløbig opgørelse), serie 1901-2535, årgang 12, nr. 8, 2008. Findes på: www.sst.dk/publ/tidsskrifter/ nyetal/pdf/2008/08_08.pdf
  9. Rapport fra Office for National Statistics ind the UK referet på hjemmesiden http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/7998417.stm
  10. Blix E, Øian P, Kumle M, Utfall etter planlagte hjemmefødsler. Tidsskr Nor Legeforen 2008; 128: 2436-9.

Jordemoder Karen Ingversen er den danske tovholder i et internordisk projekt, der skal opbygge en database over hjemmefødsler

Vil du vide mere?
Se www.nordichomebirth.com

Hvem betaler?
Projektet er finansieret af private fonde i Danmark, bl.a. Jordemoderforeningens Forskningsbeholdning. Budgettet er på lidt over 600.000 kr. for hele perioden. Heraf er over en 1/3 allerede blevet bevilget af forskellige fonde.

I Sverige, hvor databasen er oprettet, Island og Norge betaler forskellige fonde og universiteter for deres deltagelse i projektet.


Hvem er i projektgruppen?
Fra Danmark deltager Karen Ingversen, jordemoder, MSc i Jordemodervidenskab og ansat i Hjemmefødselsordningen Sjælland, Ole Olsen, statistiker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København og Hanne Kjærgaard, jordemoder, ph.d., Sektion for jordemoderfaglig forskning, Juliane Marie Center, Rigshospitalet.

Fra de øvrige lande deltager også jordemødre og fra Norge tillige en obstetriker og en epidemiolog.