Herlev er gået all in

Lattergasudstyret på Herlev Hospital var 20-30 år gammelt, da ledelsen i 2013 i samråd med jordemødre og anæstesilæger besluttede at investere i nyt og tidssvarende udstyr til administration af den smertestillende og beroligende gas til de fødende på det storkøbenhavnske hospital. Indtil da havde jordemødre arbejdet med tre forskellige typer af blandingsapparater, maske osv. blandt andet fordi udstyret fra fødeafdelingen ved Glostrup Hospital kom med, da de to hospitaler fusionerede i 2010.

– Serviceaftalerne var udløbet, så vi havde svært ved at få repareret udstyret, når det gik i stykker. Og hvad der var endnu mere alvorligt, var, at det rent patientsikkerhedsmæssigt kan være farligt med forskelligt udstyr brugt til samme formål på en afdeling, siger Maj Britt Hansen, der er vicechefjordemoder på fødegangen på Herlev Hospital.

Arbejdsmiljøet
Der blev også talt meget om mulige arbejdsmiljømæssige problemer for jordemødrene, der kan komme til at stå mange timer på en stue, hvor der bruges lattergas. Det forældede og nedslidte udstyr og de mange forsøg på reparationer var med til at give næring til bekymringen over, om lattergassen kunne skade jordemødrene. Så selvom afdelingen fik forbedret udsugningen i 2011 efter et besøg af Arbejdstilsynet, så stod afdelingen efterhånden overfor et valg: Helt at lukke for hanerne eller at købe nyt udstyr. Valget faldt på det sidste, og der blev afsat en lille halv million til formålet. Prisen pr. fødestue: ca. 50.000 kroner. Og det fungerer – stort set – men udslip fra ballonerne har givet anledning til indrapportering som en utilsigtet hændelse.

– Leverandøren har nogle udfordringer med ballonerne, der kan blive utætte og dermed lækker lattergas. De nye balloner er tyndere og mindre holdbare end de gamle, og vi havde en episode, hvor både jordemoder og far var påvirkede og svimle. Det har resulteret i øget kontrol af ballonerne, fortæller Maj Britt Hansen.

Der er ikke foretaget målinger af luften på fødestuen, siden det ny udstyr er installeret. De målinger, der foretages, sker på medico-teknisk afdeling, hvor det er selve udstyrets tæthed, der måles. Et nyt generelt system til udsugning på stuerne tager det udslip, der måtte komme fra maske eller udånding, så vicechefjordemoderen vurderer, at arbejdsmiljøet er i orden.

– Alt udstyr er kontrolleret på medico-teknisk afdeling inden opsættelse, og det funktionskontrolleres en gang årligt. Vores udsugning er som sagt opgraderet, så det opfylder de arbejdsmiljømæssige krav og kontrolleres også løbende af medico-teknisk afdeling, fortæller hun.

Der er i høj grad fokus på arbejdsmiljøet på det storkøbenhavnske hospital, hvilket også viser sig i indberetninger – men ikke på grund af lattergas.

– Vi har andre områder, hvor der indberettes ved mistanke om arbejdsskader for eksempel ved stik- eller faldskader eller som følge af nattevagter. Kulturen er sådan, at hvis man har en mistanke, så undersøges det. Så jeg anser risikoen for, at lattergas skader, som meget lille, siger Maj Britt Hansen.

Behovet var der
Perioden, hvor udstyret jævnligt svigtede, og hvor det udstyr, der virkede, i stedet måtte flyttes fra stue til stue, gjorde det tydeligt, at både jordemødre og fødende havde behov for lattergassen.

– Vi har haft klager fra fødende, når vi ikke kunne tilbyde lattergas på en stue og vi har gravide, der foretrækker at føde her, fordi vi har lattergas. For jordemødrene er lattergas endnu et værktøj sammen med akupunktur og varmt vand til at hjælpe kvinden igennem fødslen og måske undgå epiduralen, siger vicechefjordemoderen, der mener, at epiduralen absolut har sin berettigelse for eksempel, når et kejsersnit ellers ville være alternativet. Men med lattergas og andre ikke medicinske metoder får kvinden i større grad mulighed for at bruge sine ressourcer bedst muligt.

– Vi vil gerne understøtte den normale, spontane fødsel og undgå det invasive indgreb, som epiduralen er, og som vi ved, påvirker fødselsforløbet, amningen og giver en risiko for temperaturstigning hos mor. Kvinders ønske om en spontan og naturlig fødsel udfordres i langt højere grad af epiduralen end af for eksempel lattergas, siger Maj Britt Hansen. Også afdelingens anæstesilæger ser en fordel i at nedbringe antallet af epiduraler og ifølge Maj Britt Hansen, er det lægernes erfaring, at der er mindre behov for epidural, når de fødende har adgang til lattergas.

Hvor mange, der benytter sig af lattergas på Herlev Hospital og på landsplan, ligger hen i det uvisse, da der ikke er krav om registrering på området. Men det er vicechefjordemoderens hurtige bud, at hver anden fødende – både første- og flergangsfødende – på et tidspunkt under fødslen forsøger sig med lattergassen.

Kombier
Lattergas behøver ikke at stå alene, men kan kombineres med både akupunktur og vand. Den jordemoderfaglige indsats kommer på den måde yderligere i spil i samarbejde med kvinden og hendes arbejde for at cope med veerne. I øjeblikket afprøver jordemødrene på Herlev Hospital virkningen af at kombinere det varme vand i badekarret og dets afslappende virkning med lattergassen. Hvis denne kombi i en periode på tre måneder hen over sommeren viser sig at være god, så vil man overveje at gå skridtet videre og også installere udsugning ved karrene.

– Vi arbejder med at kombinere det varme vands muskelafslappende virkning med lattergassens smertestillende virkning. Men det er ikke optimalt, at vi hver gang skal bruge det transportable udstyr, fordi slangerne ved sengen ikke kan nå hen til karret. Udsugningen er på denne måde heller ikke så effektiv, som den kan blive, siger Maj Britt Hansen, der understreger, at der altid er en jordemoder til stede, når en fødende er i vand og får lattergas.

På Herlev Hospital har alle jordemødre været igennem den undervisning, som firmaet bag det nye udstyr tilbyder. Den nyeste forskning anbefaler, at man starter ved en blanding på 50 procent lattergas og 50 procent ilt. Der er desuden en principiel anbefaling af, at den fødende bruger masken kontinuerligt. Det giver tilsammen en bedre smertelindrende virkning og kan være med til at eliminere negative virkninger som kvalme og svimmelhed. Alene brug af maske, eventuelt bare med ren ilt, kan afhjælpe hyperventilation. Når kvinden har masken på kontinuerligt både under indsugning og udsugning, vil udslip af gas også blive lavt. Hvis kvinden ikke ønsker at beholde masken på i vepauserne, kan løsningen være, at der skrues over til 100 procent ilt i et antal veer, før hun lægger masken.