Amanda, du er ikke medlem af Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS). Hvorfor er du ikke det?
Amanda (A): Jeg var med i det tidligere selskab, og da og det nye kom til, ville jeg se, hvad det udviklede sig til, inden jeg meldte mig ind. Og så er årene bare gået. Jeg har tit tænkt: ›Uh, det skal jeg have gjort, jeg må skrive det på min to -do liste.‹ Og så har jeg ikke fået det gjort. Jeg har jo ikke taget stilling til, at jeg IKKE vil være medlem. Jeg har faktisk taget stilling til, at det vil jeg gerne. Men jeg tror, vi alle sammen kender til de der ting, man gerne vil, men bare ikke lige får gjort.
Mie, hvorfor mener du, at det er vigtigt med et stærkt fagligt selskab for jordemødre?
Mie (M): Når myndigheder skal invitere høringspartnere og diskutere ting som fødselsdepression, igangsættelser og barnets første tusind dage, så er der to parter, der taler på jordemødrenes vegne, hvis vi både har et fagligt selskab og en fagforening.
Samtidig har selskabet den fordel, at vi ikke kan skydes i skoene, at vores argumenter i virkeligheden bunder i et fokus på fx jordemødrenes løn og vilkår. Vi har selvfølgelig private og personlige holdninger til jordemødres arbejdsvilkår, men det har vi Jordemoderforeningen til at kæmpe for.
Hvad tænker du om det, Amanda?
A: Det er et virkeligt godt argument, at udenforstående måske kan skyde Jordemoderforeningen den slags i skoene. Jeg har ikke hørt det formuleret sådan før, men det er da så sandt.
DJS har eksisteret siden 2018. Hvad har selskabet arbejdet med i sine første leveår, som gør, at det bør være relevant for alle jordemødre?
M: Vores formål er at arbejde med alt, hvad der er jordemoderfagligt vedkommende. Vi skal ikke fokusere på fagforeningsemner som overenskomster og arbejdsmiljø, men på hvordan jordemoderfagets stemme kommer ud og bliver hørt, der hvor vi kan tale med evidensbaseret vægt. Hvordan kan vi fx gøre os gældende, når der skal udarbejdes guidelines?
Vidste du godt, at det er det, der er DJS’ fokus, Amanda?
A: Ja, jeg tænker, at selskabet skal højne fagligheden i arbejdsgrupper, lovarbejde og den slags. Og det er jo også præcis det, de kan. De har masser af kompetencer i selskabet og er også gode til at hente kræfter ind fra mange forskellige jordemødre.
Hvad er næste skridt i DJS’ arbejde, Mie?
M: I langt højere grad at gøre os gældende, der hvor de vigtigste beslutninger bliver taget. Det er vores ambition, at der altid skal sidde en jordemoder med ved bordet, når der bliver lavet lovgivning, guidelines, fødeplaner og taget store beslutninger om igangsættelser og fødesteder. I dag har vi et meget lægestyret sundhedsvæsen, og vi skal stå op for vores område. Vi er nødt til at forstå, at viden er valuta. Det betyder simpelthen noget, at vi har jordemoderforskere og et fagligt selskab. Læger er nærmest minimum ph.d.’er, hvorimod jordemødres viden ofte er klinisk. Derfor bliver jordemødrene af og til overhalet indenom i diskussioner. Men lægerne har ikke altid ret! Jeg er så stolt over, at vi fik bremset den Nationale Kliniske Anbefaling (NKA) for igangsættelse af fødsler sammen med Jordemoderforeningen. Det slag krævede, at vi havde både et fagligt selskab og Jordemoderforeningen. Og den slags debatter skal vi i langt højere grad være en del af i fremtiden.
Hvad tænker du om det, Amanda?
A: Det, synes jeg, er fuldstændigt rigtigt! DJS gjorde et fantastisk stykke arbejde med NKA’en. De talte det sprog, der skal til, og det gjorde en kæmpe forskel. Da jeg selv blev opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen ønskede at lave nye anbefalinger på området, tænkte jeg: ›Det kan de bare ikke mene!‹ Men der var DJS utroligt hurtige til – med et køligt overblik og stor dygtighed – at grave i evidensen for anbefalingen og finde ud af, at den var fuld af huller. Det blev jeg meget taknemmelig for. Jeg har slæbt rundt på en stor stork til demonstrationer masser af gange, men det er svært at forestille sig, at det hjælper at demonstrere med den i hånden mod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der skal andre virkemidler til. Som DJS har. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at de har gjort en reel forskel, fordi de sidder med de rette kompetencer og en viden, som kan flytte noget – også når det kommer fra en stor styrelse. Det er meget vigtigt for vores profession, at vi kan tale med og imod, når der skal søsættes vigtige anbefalinger på fødeområdet.