I Danmark er det faglige niveau inden for fødselsomsorgen højt, og negative udfald i forbindelse med at føde børn er få. Men for den enkelte familie, som oplever en sub-standard behandling med en skade til følge, er det selvsagt altid meget ulykkeligt. Hos Patienterstatningen har alle patienter ret til at søge erstatning for fysiske og psykiske skader efter undersøgelser eller behandlinger. Derfor fandt Milland og hendes medforfattere det interessant at undersøge obstetriske erstatningskrav.
Med det formål at undersøge sammenhængen mellem fødeafdelingers størrelse og forekomsten af svære og fatale obstetriske skader iværksatte Milland således deres registerstudie. Data blev indsamlet via udtræk fra både Fødselsregisteret og Patienterstatningens egen database i studieperioden 1. januar 1995 – 31. december 2012. Sidstnævnte database indeholder detaljeret information om alle klager, herunder på hvilket fødested skaden skete og konsekvensen af skaden, fx graden af handicap eller om skaden medførte død. Klager over skade på mor såvel som barn/børn blev indhentet.
Landets fødesteder blev inddelt i fire kategorier ud fra antal fødsler (10-1377; 1378-2016; 2017-2801; 2802- 3861; 3862-6659). For at tage højde for sammenlægninger og lukning blev alle fødesteder årligt opdateret i forhold til antal fødsler og tilhørende kategori. Hjemmefødsler og fødsler på hospital uden fødeafdeling blev ekskluderet. Fem effektmål blev undersøgt: (a) antal indgivne klager, (b) antal anerkendte klager, (c) antal anerkendte klager efter svære skader, (d) antal anerkendte klager efter fatal skade, (c+d) antal ankerkendte klager efter svære skader samt anerkendte skader efter fatal skade.
Med Poissons regressionsanalyse estimerede forfatterne oddsene for, at anerkendte klager var associeret med størrelsen på fødestedet (justeret for pågældende kalenderår). Signifikansniveauet blev sat ved 5 % og 95 % konfidensinterval.
I løbet af studieperioden på 18 år blev mere end én million børn født (1.168.382), tilsvarende et gennemsnit på 64.910 fødsler årligt. Mere end 98 % af disse fandt sted på en hospitalsfødeafdeling. I alt kunne 1.151.734 fødsler inkluderes fra 51 fødesteder, som eksisterede i løbet af studieperioden. Det totale antal indgivne klager, der blev inkluderet i studiet, var 1.872. Heraf blev 35,9 % (n = 672) anerkendt. Incidensraten mellem både anerkendte klager, tildelt maksimal erstatning og anerkendt fatal skade steg alle med faldende størrelse på fødestedet. Således havde de mindste fødesteder en relativ indicensrate på 1,40 af anerkendte klager sammenlignet med de største.
Forfatterne konkluderer, at større fødesteder i Danmark har lavere forekomst af anerkendte klager til Patienterstatningen. Den simpleste forklaring på disse resultater er indlysende – at patientsikkerheden er højere hos fødesteder med høj volumen. Men bias som fx bias i forbindelse med indrapportering kunne også tyde på alternative forklaringer. Tidligere studiers resultater peger da også i forskellige retninger, når relationen mellem fødestedets størrelse og neonatale og maternelle outcome undersøges.
Milland M. et al. Severe and fatal obstetric injury claims in relation to labor unit volume. Acta Obstet Gynecol Scand 2015; DOI: 10.1111/aogs.12606
“Recognizing that delivery volume affects outcomes could have several implications. Policymakers might argue for further centralization or decentralization, but one could also analyze the circumstances that are linked to different- sized labor units in order to launch tailored obstetric patient safety programs.”