Begivenheder, der fandt sted for ti år eller længere siden, spiller en rolle for de tilbud, som de kommende og nybagte familier i dag får på Regionshospitalet i Viborg.
Det er i år ti år siden, at fødeklinikken i Skive, 31 km. fra Viborg, lukkede. Ikke på grund af faglige problemer på klinikken, men fordi der var for få, der valgte at føde på den lille jordemoderledede enhed til, at det økonomisk kunne forsvares at opretholde den.
– Det, at vi har haft Skive-klinikken, betyder, at vi er vant til at tænke ud af rammen og vant til at give kvinderne et valg og et ansvar. Den tankegang viderefører vi i den måde, vi organiserer os og den måde vi arbejder på i dag, siger Karen Marie Nielsen, chefjordemoder i Viborg og tidligere leder af fødeklinikken i Skive.
Mens klinikken blev afviklet, arbejdede jordemødre og ledelse på at bringe faglige værdier fra klinikken med til Viborg, hvor klinikkens jordemødre fik tilbudt arbejde. Det betød blandt andet, at jordemødrene skulle engagere sig mere i arbejdet med barselkvinderne.
Specialisering er vigtig
De nybagte familier ved Regionshospitalet Viborg har i dag, afhængigt af visitationen, mulighed for at tilbringe de første dage på barselafdelingen, der ligger på selve hospitalet, eller på patienthotellet på den anden side af gaden. Alle, der har født normalt, får tilbud om ophold på hotellet, hvor barselambulatoriet også har lokaler. I alt ti jordemødre er tilknyttet funktionerne på hotellet. hvoraf nogle for en periode fortrinsvis arbejder på hotellet og i ambulatoriet, mens andre også har vagter på fødegangen. Halvdelen af jordemødrene har specialuddannelse i amning – de er IBCLC-certificerede. Specialiseringen er vigtig, mener Lotte Thrige, der er en af de faste jordemødre i barselambulatoriet og på Patienthotellet.
– Jordemoderen er den eneste fagperson i barselambulatoriet – og bliver således gennemgående. Opgaven ligger på relativt få hænder, hvorved der sikres en opkoncentrering af erfaring, som er meget afgørende for det høje faglige niveau, som vi ønsker at stå for. Samtidig er der en vis rotation, som medvirker til at sikre en dynamisk personalegruppe i stadig udvikling. Det er et mål, at alle jordemødre, som arbejder primært på patienthotellet, er IBCLC-uddannede, siger Lotte Thrige.
Under halvdelen af de kvinder, der føder på Regionshospitalet Viborg, er på Patienthotellet i dagene efter fødslen. Når visitationen om kort tid blødes op, vil det blive muligt at tilbyde barsel på hotellet til flere familier.
Konflikten satte spor
Kvinderne i det midtjyske har efterhånden haft mange år til at vænne sig til, at barslen foregår derhjemme, hvis de har prøvet det før og alt ellers er gået godt. Siden 1992 har fødeafdelingerne i det, der tidligere var Århus, Viborg og Ringkøbing amter, sendt flergangsfødende hjem indenfor 24 timer efter fødslen. Til gengæld kunne førstegangsfødende blive på hospitalet i fire til fem dage efter fødslen.
De mange dages indlæggelse kom dog under pres i 2008 efter konflikten på sundhedsområdet, hvor alle raske nybagte mødre og børn blev udskrevet så hurtigt, det fagligt kunne forsvares. Det gik sådan set meget godt, og tilbuddet til de førstegangsfødende blev skåret ned til to døgn, mens de fleregangsfødende blev udskrevet direkte fra fødegangen, når alt ellers var forløbet uproblematisk.
– Helt overordnet så mener jeg, at sunde og raske mødre og børn skal hjem så hurtigt som muligt. Men der skal sættes noget i stedet for den faglige opbakning, de tidligere fik på hospitalet, siger Lotte Thrige.
Alle undersøgelser samlet
Indsnævringen af det tidsrum, som hælblodprøven fra den nyfødte kan tages inden for, blev den direkte anledning til oprettelse af barselambulatoriet, der i dag er et tilbud til alle nybagte familier i ugerne efter fødslen. Hvor blodprøven før skulle tages mellem barnets 5. og 9. levedøgn skal den nu tages, når barnet er mellem 48 og 72 timer gammelt. Hidtil var det konsultationsjordemoderen, der tog prøven samtidig med en efterfødselssamtale. Hørescreeningen stod jordemødre på henholdsvis Skive og Viborg sygehus for.
– Det var ændringen af hælblodprøven, der rystede det hele, så vi valgte at organisere os helt anderledes. Vi oprettede barselambulatoriet og samlede alle undersøgelser og efterfødselssamtaler der, fortæller Lisbeth Jensen, vicechefjordemoder. Barselambulatoriet har åbent seks timer om dagen alle dage året rundt for at sikre, at alle børn kan få taget blodprøven i det snævre 24-timers vindue. Ved udskrivelse inden 48 timer efter fødslen booker jordemoderen tid i ambulatoriet, hvor familien så henvender sig. Amning er et vigtigt emne i ambulatoriet, men ikke det eneste.
– Vores barselambulatorium er ikke kun et ammeambulatorium. Vi bestræber os på at komme hele vejen rundt om den nybagte familie, dog med primært fokus på mor og barn i de første dage efter fødslen. Vores snitflade til sundhedsplejen ligger efter ca. fem dage – men vi står i princippet til rådighed indtil kontakten med sundhedsplejersken er etableret. Herudover har vi ”udvidet service”, så der kan henvises evt. gule børn over 14 dage gamle til blodprøvetagning, ligesom vi har mulighed for at træde til på ”skæve” tidspunkter, da vi har døgndækning alle dage, fortæller Lotte Thrige.
Kommunikation og overgange
Med oprettelse af barselambulatoriet har konsultationsjordemoderen ikke længere rutinemæssigt kontakt med familien i den allerførste tid efter fødslen. Hun kommer dog på banen igen i ugerne efter fødslen, hvor både første- og fleregangsfødende har tilbud om en efterfødselsamtale med deres konsultationsjordemoder.
– Ja, det er et savn for mange jordemødre, men en nødvendighed efter at hælblodprøven skal tages inden for kun et døgn, siger Lotte Thrige, der mener, at centraliseringen har haft fordele, i og med at efterfødselssamtalen er blevet yderligere professionaliseret.
– Vi arbejder meget med vores kommunikation. Jordemødrene er hamrende dygtige både til samtalen, hvor man sidder over for hinanden og til den telefoniske kontakt. Informationerne skal doseres i den mængde, som det enkelte par kan kapere, og så er det vigtigt hele tiden at sikre sig, at familien og jordemoderen er enige om hvilke aftaler, der er indgået, siger Lotte Thrige.
Der bliver også lagt vægt på effektiv kommunikation med andre faggrupper, der kommer i kontakt med familierne, men her er teknikken en udfordring.
– Det er en udfordring, at hospitalets elektroniske system ikke kan bruges i kommunerne – det vil sige af sundhedsplejerskerne. Men det løser vi indtil videre ved at udarbejde en udskrivningsrapport, som forældrene får med, når de går hjem. Og fødselsanmeldelsen sender vi pr. fax til sundhedsplejen, så det er meget sjældent, at vi oplever, at en kommune ikke har fået besked om en fødsel. Vi opfordrer også forældrene til at henvende sig til sundhedsplejen, hvis de ikke bliver kontaktet og i det hele taget til at orientere sig om, hvilket tilbud deres kommune har på sundhedsplejeområdet, siger Lisbeth Jensen.
Første september 2012 åbner de øvrige fødeafdelinger i Region Midt barselambuatorier efter forbillede fra Viborg.
Barselambulatoriet i Viborg får samtidig sattelitfunktioner i Skive og i Silkeborg.