1
Læg en – realistisk – plan for den første tid efter stresssygemeldingen. Planen skal lægges sammen af leder og medarbejder. At gå fra 0 til 100 på få dage er ikke en god idé. Men på et travlt hospital på kan det være svært at lave lange indkøringsplaner, hvor enkelte medarbejdere kun skal have ’grønne’ opgaver i ugevis, hvis hele fødegangen er i rød zone.
Det ændrer dog ikke på, at tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse sammen bør sætte sig ned og forsøge at lave en liste over gode opstartsopgaver. Opgaverne bør ikke have akut karakter, men kunne hjælpe den stressramtes kolleger lettere igennem vagterne. Måske kan det hjælpe alle, hvis der fyldes skabe op, slås dej op til natboller, sættes kaffe over osv. Derudover kan man de første uger have fokus på, at der afsættes tid til at tømme mailboks, deltage i personalemøder og lignende. Fagligt kan opstartsperioden være i konsultationer, ambulatorier eller på barselsafsnittet. Her er der stadig mange relationer, men færre akutte situationer. Er der behov for hjælp på fødegangen kan det – alt efter den stressramtes oplevelse – også være en opgave at bistå ansvarshavende kolleger med lette forløb.
2
En klassisk anbefaling lyder på, at undgå for meget patientkontakt i starten og forsøge at finde opgaver ’bag kulissen’ til den stressramte. Men når der står fødegangsjordemoder på ens navneskilt eller jordemoder i lægepraksis på ens kontrakt, er menneskelige interaktioner en væsentlig del af jobbeskrivelsen. Det kan dog ofte lade sig gøre at starte op med opgaver, der som nævnt ovenfor ikke har akut karakter eller massiv patientkontakt. Har den tilbagevendte kollega erfaring med skemalægning eller udviklingsprojekter, er der måske også kolleger, der har brug for en hjælpende hånd på et af de felter. Er der patientkontakt i opstartsfasen, kan det være en hjælp at kigge på planlægningen. Har I normalt 15 minutter per gravid i konsultationen, kan man måske i en opstartsperiode afsætte 30 minutter eller lægge ti minutters pause ind mellem tiderne, så jordemoderen, der netop er vendt tilbage, får mulighed for at lave åndedrætsøvelser og få ro på igen inden næste konsultation.
3
Vær opmærksom på, at nattevagter forværre stressramtes situation, fordi netop nattesøvnen er så vigtig for at blive helt rask. Der bør derfor ikke ligge nattevagter i de første uger eller måneder efter opstart.
4
Sørg for, at kollegerne er velinformerede om, på hvilke vilkår den stressramte vender tilbage. Det kan gøres ved fx at sende en mail til alle om, at en kollega vender tilbage fra en stresssygemelding og de første uger ikke tæller med i normen. Forskning viser, at jo mere kollegerne er informerede om og involverede i den stressramtes tilbagevenden, jo bedre er de i stand til at hjælpe. Aftal altid med den stressramte, hvad der meldes ud til kollegerne.
5
Husk det lange, seje træk. Fordi stress er usynligt, glemmer man nemt efter lidt tid, at der skulle tages særligt hensyn til ens kollega eller medarbejder. Men en indkøringsplan efter en hård stresssygemelding bør vare op mod et halvt år. Den første del af genopstartsforløbet kan betragtes som en investering i at finde fodfæste på jobbet igen. Hvis der er tid nok til opstarten, vil man ofte kunne klare væsentligt mere senere i forløbet, end hvis man kun lige hænger i med det yderste af neglene i starten. Samtidig er den gode tilbagevending efter stress også en investering i afdelingen. De kolleger, som oplever, at den stressramte mødes i øjenhøjde, tages med på råd om egen situation og bliver rummet, bliver også trygge og mere tilfredse med deres arbejdsplads.
6
Vær klar på tilbagefald. Og husk, at fokus bør være på, hvad du kan nu, og ikke på, hvad du kunne, før du blev sygemeldt. Din nye grænse for, hvad du kan holde til, vil være uklar for dig længe. Derfor vil du instinktivt pejle efter din gamle grænse, for den kender du bedre. Og dermed kommer du nemt og ofte til at overskride din nye grænse. Det er meget normalt at medarbejdere på vej tilbage fra en stresssygemelding bliver utålmodige. Her har de behov for at blive mindet om at trappe op ifølge planen.
7
Husk at ros dig selv for dine fremskridt. Og ros din krop, når du mærker kropslige reaktioner – også de ubehagelige. Din krop reagerer jo for at passe på dig. Men hvis det farlige, som din krop reagerer på, ikke findes mere, skal du huske at minde din krop om det. Måske gav det engang mening, at du fik hjertebanken bare du så din arbejdsplads. Men i dag kan du måske minde din krop om, at tingene har ændret sig: Du har lært noget, du lytter til kroppens signaler nu, din chef kender til situationen, der er lagt en plan, og det er trygt at komme tilbage på arbejde i dag.
8
Langt de fleste mennesker, der vender tilbage fra en stresssygemelding, vil døje med det, man kalder ’kognitive restsymptomer’. Det kan fx være hukommelsesproblemer og udfordringer med koncentration og planlægning. Disse udfordringer er vanskelige for andre at se og bør derfor italesættes åbent. Ellers er der risiko for, at kolleger og ledelse tolker den tilbagevendte medarbejders udfordringer som manglende motivation. Tal eventuelt med din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant om at arrangere en personaledag med fokus på emnet, så jeres afdeling kan få et fælles sprog.
9
Arbejder du som selvstændig jordemoder, står du uden chef til at sparre med? Så er her ni råd, som du måske kan bruge, hvis du er på vej tilbage fra et stressforløb. Råd, som også kan gavne medarbejdere i ansættelsesforhold.
- Arbejd med faste søvnrutiner
- Ingen koffein, nikotin eller alkohol efter kl. 14 – hvis du er særligt påvirket, skal du måske droppe stimulanserne helt
- Undlad skærmtid to timer før sengetid – læs en sjov bog i stedet
- Dyrk en halv times motion hver dag (dog aldrig efter kl. 19 og ikke mere end en halv time i opstartsfasen)
- Grin, dans, leg – hver dag
- Hold en skærmfri dag om ugen
- Spis sundt – jo grønnere, jo bedre
- Mærk din krop – gå ture, tag isbad, få massage, dyrk sex
- Find alenetid og mærk efter, hvilke behov du har.
- Og nej, de 9 råd er ikke lette at følge for en stressramt. Men de hjælper.