Influenza A (H1N1v) er blevet opgraderet til pandemi, og derfor er det aktuelt at se på, hvorledes det kan påvirke de gravide og deres familier. Desuden er det aktuelt, at finde ud af hvor alvorlig denne influenza er, sammenlignet med andre typer influenza. Mange svar kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. Ifølge overlæge Tove Rønne fra Sundhedsstyrelsen, følger styrelsen nøje med i udviklingen af såvel nyeste viden og forskning om Influenza A (H1N1v) som i epidemiens omfang. Derfor opdateres retningslinjerne jævnligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Senest er der kommet opdaterede retningslinjer om de gravide og Influenza A (H1N1v) den 20. august 2009.
Tidsskrift for Jordemødre har haft kontakt med overlæge Svend Stenvang Pedersen dr.med. infektionsmedicinsk afdeling Odense Universitetshospital og overlæge Tove Rønne fra Sundhedsstyrelsen, for at afklare nogle af de spørgsmål, der naturligt rejser sig.
Bør den gravide forlange af få vaccine?
’Sundhedsstyrelsen beslutter formentligt at inkludere gravide i risikogruppen, der kan tilbydes vaccine, når den bliver frigivet, formentlig omkring 1. november 2009, og under forudsætning af, at vaccinen godkendes til gravide, siger Tove Rønne. Hvorvidt gravide bliver tilbudt vaccine allerede i 1. trimester eller først i starten af 2. semester er endnu ikke afklaret. Hensynet til fosteret taler for, at vaccinen først gives i andet semester, hvor organerne er dannet.
Bør den gravide forlange at få forebyggende behandling?
’Sundhedsstyrelsens råd er, at den gravide, der opfylder sygdomsdefinitionen, skal behandles. Den gravide, der har været i tæt kontakt med et podningsverificeret positivt tilfælde, bør tilbydes 10 dages profylakse. På Odense Universitetshospital har vi valgt Tamiflu’, fortæller Svend Stenvang Pedersen.
Der er ikke tegn på, at Tamiflu eller Relenza, som gives mod influenza, har særlige bivirkninger hos gravide eller hos fosteret.
Er risikoen for den gravide eller fosteret større med denne type influenza, end ved andre typer?
’Det ved man endnu ikke. Men generelt har gravide en højere risiko for at blive mere syge, hvis de får influenza uanset type. Feber alene i graviditeten øger også risikoen for komplikationer’, siger Svend Stenvang Pedersen. Ifølge Tove Rønne tyder udenlandske undersøgelser — hvor forløbet i samme aldersgruppe hos gravide og ikke-gravide sammenlignes — på en let øget risiko for komplikationer hos gravide især i 2. og 3. semester.
Hvorvidt dette har at gøre med de aktuelle influenzatyper, eller blot det, at lungerne og kredsløbet hos gravide i forvejen arbejder ekstra vides ikke, men lignende forhold er beskrevet ved tidligere influenzaepidemier. Men Tove Rønne understreger, at langt de fleste gravide vil overstå infektionen uden komplikationer for mor eller barn.
Hvordan vejleder man gravide med andre typer influenza end type A?
’Jeg kender ikke til nogen opgørelse af influenza B sygdom hos gravide. Men den er oftest mindre alvorlig end influenza A. Influenza C er betydningsløs. Så mit bud er, at vejledning kun skal omfatte influenza A’, udtaler Svend Stenvang Pedersen.
Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC), så er det Influenza (A H1N1v), man bør være særlig opmærksom på nu.
Hvordan skal gravide forholde sig socialt og i arbejdsmæssig kontakt?
’Selvom der er risiko for en influenzaepidemi i Danmark, kan gravide godt fortsætte med at gå på arbejde og varetage andre daglige gøremål. Er man gravid og arbejder i sundheds- eller plejesektoren med influenzapatienter, er det vigtigt at bruge værnemidler’, siger Tove Rønne. For sundhedspersonale gælder reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning: Vejlledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af Influenza A (H1N1v).
Bliver sundhedspersonale, herunder jordemødre, tilbudt vaccine?
’Der er endnu ikke truffet beslutning om hvilke personer, der skal tilbydes vaccination ud over risikogrupperne. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsens ledelse. Det forventes, at der vil foreligge en endelig beslutning i løbet af september måned’, udtaler Tove Rønne. Det vil komme til at dreje sig om sundhedspersonale, der er massivt udsat for smitte, eller som håndterer særligt sårbare patienter. Jordemødre vil også blive draget ind i overvejelserne. Endelig vil personer, der er særlig vigtige af samfundsmæssige årsager, også få tilbudt vaccine.
Hvilke forholdsregler skal jordemoderen tage, hvis hun selv udviser tegn på sygdom, hvis hun omgås husstandsmæssigt med en, der er smittet, eller hvis hun udsættes for smitterisiko på arbejde?
’Jordemoderen skal som alle andre være opmærksom på, om hun udvikler symptomer på influenza, men ellers kan hun gå på arbejde som vanligt. Selvom man teoretisk kan smitte i timerne op til, man får egentlige influenzasymptomer, vil dette kun ske sjældent. Man smitter mest de første dage af sygdommen. Det vigtigste budskab er, at man holder sig hjemme, når man er syg samt at sørge for god hygiejne og dermed hyppig håndvask og at nyse og hoste i lommetørklæde eller albue. Sundhedsstyrelsen fraråder ikke på nuværende tidspunkt at give hånd’
Hvor skal vaccinationerne foregå, og hvem skal behandle gravide med influenza A?
’Budskabet til de gravide fra jordemødrene er, at hvis en gravid får symptomer på influenza eller har været i husstandskontakt med en smittet person, skal hun kontakte egen læge eller lægevagten telefonisk, udtaler Tove Rønne. Lægen vil så vurdere, hvorvidt der skal podes og sættes gang i en forebyggende behandling. Endnu er det dog ikke helt afklaret, hvorvidt vaccinationerne kommer til at foregå hos de praktiserende læger, i regionalt regi eller et helt tredje sted.
Hvis du vil vide mere om Influenza A (H1N1v), kan du læse her:
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
Statens seruminstitut: www.ssi.dk
CDC: www.cdc.gov/h1n1flu WHO: www.who.int/en/