De er glade og forventningsfulde som alle andre par, der venter barn. Jordemoder Fie Hjørnet gør, som hun altid gør, når hun har et vordende forældrepar i konsultationen.
Hun checker puls og blodtryk, hun lytter efter hjertelyd, hun mærker på maven, om barnet vokser og bevæger sig, som det skal etc. Er kvinden sund og rask? Har hun født før? Får hun en lødig kost og de rigtige vitaminer?
Eneste forskel er, at kvinden opholder sig illegalt i landet og derfor ikke kan henvende sig til det offentlige sundhedsvæsen.
Det er derfor, hun og hendes mand er kommet til Sundhedsklinikken i det indre København – i nærheden af Hovedbanegården.
Gravide flittigere brugere
Jordemødrene er en efterspurgt fagprofession i Røde Kors´s Sundhedsklinik for mennesker uden opholdstilladelse i Danmark. Gravide udgør langt hovedparten af de kvinder, der henvender sig på klinikken.
Fie Hjørnet, 30 år, blev uddannet jordemoder fra Jordemoderskolen i København i 2010 og arbejder i dag fuldtids på Hvidovre Hospitals fødeafdeling. Hun er én ud af et team på fem jordemødre, som på skift arbejder i Sundhedsklinikkens åbne jordemoderkonsultation hver onsdag.
– Jeg mener, at alle uanset religion, kultur, uddannelse og social baggrund har lige ret til sundhed og svangreomsorg. Mennesker der af den ene eller anden grund lever illegalt her i landet, har samme ret til sundhed som mennesker, der har en opholdstilladelse, eller som er født her landet. Jeg interesserer mig heller ikke for på hvilken baggrund, de opholder sig her i landet. Det er en hård tilværelse at skulle leve “under jorden”. Jeg føler bare en pligt til at sørge for, at de får den jordemoderomsorg, de har brug for, fortæller Fie Hjørnet.
Hun har fortrinsvis haft par på besøg i sin onsdagskonsultation.
– I mit daglige arbejde på hospitalet er jeg vant til, at de gravide har adgang til de forskelige former for scanninger, som sundhedsvæsnet tilbyder i løbet af graviditeten. På Sundhedsklinikken oplever jeg indimellem, at gravide kommer tidligt i forløbet og efterspørger for eksempel en nakkefoldsscanning, fordi de har hørt fra andre, at det anbefales gravide i Danmark. Jeg må så informere dem om, hvad en sådan scanning er, og at det ikke er en garanti, men blot en risikovurdering. Er den relevant for dem, er der arvelige sygdomme i familien etc. Derefter kan de tage stilling til, om det er nødvendigt for dem. Mange har ikke råd til selv at betale for en scanning, fortæller Fie Hjørnet.
Før hun startede på Sundhedsklinikken, havde hun en forventning om, at hun primært ville møde fattige flygtninge og iøvrigt meget udsatte eksistenser. Det er også dem, der er flest af. Men hun møder indimellem veluddannede mennesker, der er dansk gift. De mangler bare en opholdstilladelse og et cpr.nr.
– Sundhedsloven giver alle mulighed for akut behandling. Mit arbejde går ud på at skabe ro om deres graviditet og den kommende fødsel, siger Fie Hjørnet.
– Mange er nervøse for, hvordan fødslen skal forløbe. Om der er nogen, der vil hjælpe dem? Her kan jeg berolige dem med, at en fødsel altid er en akut situation, derfor kan hospitalerne ikke afvise dem. Hvis de møder op på fødeafdelingen og er i fødsel, vil de blive hjulpet som enhver anden fødende. Jeg gør meget ud af at fortælle kvinderne, at min opgave ikke er at finde ud af, hvorfor de er her i landet. Jeg er jordemoder og ønsker alene at hjælpe dem til en vellykket familieforøgelse, fortæller Fie Hjørnet.
Hvordan føles en ve?
For jordemoder Dorte Bertelsen har det været en øjenåbner at arbejde i Sundhedsklinikken.
– Det store antal henvendelser viser, at der er en stor gruppe mennesker, som lever uden adgang til de samme sundhedsydelser, som alle danskere har. Vi ved jo godt, at Danmark er meget skrapt på integrationsområdet. Men her møder du de udokumenterede migranter i kød og blod. Jeg havde for eksempel besøg af et par, som boede i en bil et sted udenfor Tivoli, fortæller hun.
Dorte Bertelsen har været en del af Sundhedsklinikkens jordemoderteam siden starten for et halvt år siden. Hun arbejder til daglig på Rigshospitalet.
– Det er nogle meget basale ydelser, de her kvinder har brug for. De vil først og fremmest have sikkerhed for, at alt er normalt. Mange møder op med en stor uvidenhed om den kvindelige biologi, så det kan tit være nødvendigt at starte helt fra bunden, og også at benytte en tolk, så man kan sikre sig, at de har forstået, hvad man fortæller dem. Nogle aner ikke, hvor langt de er henne i graviditeten. Hvis de er førstegangsfødende, ved de ikke, hvad det vil sige at have veer. Hvornår er man i fødsel? Vi kunne rigtig godt bruge nogle store anatomiske farveplancher, der illustrerer, hvordan barnet ligger i livmoderen, og hvor barnet kommer ud, siger Dorte Bertelsen.