Gravid og uden cpr.nr.

Gravide udgør hovedparten af de kvinder, der kommer på Sundhedsklinikken for mennesker, der lever illegalt i Danmark. Mange af kvinderne har en meget mangelfuld viden om den kvindelige biologi.

De er glade og forventningsfulde som alle andre par, der venter barn. Jordemoder Fie Hjørnet gør, som hun altid gør, når hun har et vordende forældrepar i konsultationen.

Hun checker puls og blodtryk, hun lytter efter hjertelyd, hun mærker på maven, om barnet vokser og bevæger sig, som det skal etc. Er kvinden sund og rask? Har hun født før? Får hun en lødig kost og de rigtige vitaminer?

Eneste forskel er, at kvinden opholder sig illegalt i landet og derfor ikke kan henvende sig til det offentlige sundhedsvæsen.

Det er derfor, hun og hendes mand er kommet til Sundhedsklinikken i det indre København – i nærheden af Hovedbanegården.

Gravide flittigere brugere
Jordemødrene er en efterspurgt fagprofession i Røde Kors´s Sundhedsklinik for mennesker uden opholdstilladelse i Danmark. Gravide udgør langt hovedparten af de kvinder, der henvender sig på klinikken.

Fie Hjørnet, 30 år, blev uddannet jordemoder fra Jordemoderskolen i København i 2010 og arbejder i dag fuldtids på Hvidovre Hospitals fødeafdeling. Hun er én ud af et team på fem jordemødre, som på skift arbejder i Sundhedsklinikkens åbne jordemoderkonsultation hver onsdag.

– Jeg mener, at alle uanset religion, kultur, uddannelse og social baggrund har lige ret til sundhed og svangreomsorg. Mennesker der af den ene eller anden grund lever illegalt her i landet, har samme ret til sundhed som mennesker, der har en opholdstilladelse, eller som er født her landet. Jeg interesserer mig heller ikke for på hvilken baggrund, de opholder sig her i landet. Det er en hård tilværelse at skulle leve “under jorden”. Jeg føler bare en pligt til at sørge for, at de får den jordemoderomsorg, de har brug for, fortæller Fie Hjørnet.

Hun har fortrinsvis haft par på besøg i sin onsdagskonsultation.

– I mit daglige arbejde på hospitalet er jeg vant til, at de gravide har adgang til de forskelige former for scanninger, som sundhedsvæsnet tilbyder i løbet af graviditeten. På Sundhedsklinikken oplever jeg indimellem, at gravide kommer tidligt i forløbet og efterspørger for eksempel en nakkefoldsscanning, fordi de har hørt fra andre, at det anbefales gravide i Danmark. Jeg må så informere dem om, hvad en sådan scanning er, og at det ikke er en garanti, men blot en risikovurdering. Er den relevant for dem, er der arvelige sygdomme i familien etc. Derefter kan de tage stilling til, om det er nødvendigt for dem. Mange har ikke råd til selv at betale for en scanning, fortæller Fie Hjørnet.

Før hun startede på Sundhedsklinikken, havde hun en forventning om, at hun primært ville møde fattige flygtninge og iøvrigt meget udsatte eksistenser. Det er også dem, der er flest af. Men hun møder indimellem veluddannede mennesker, der er dansk gift. De mangler bare en opholdstilladelse og et cpr.nr.

– Sundhedsloven giver alle mulighed for akut behandling. Mit arbejde går ud på at skabe ro om deres graviditet og den kommende fødsel, siger Fie Hjørnet.

– Mange er nervøse for, hvordan fødslen skal forløbe. Om der er nogen, der vil hjælpe dem? Her kan jeg berolige dem med, at en fødsel altid er en akut situation, derfor kan hospitalerne ikke afvise dem. Hvis de møder op på fødeafdelingen og er i fødsel, vil de blive hjulpet som enhver anden fødende. Jeg gør meget ud af at fortælle kvinderne, at min opgave ikke er at finde ud af, hvorfor de er her i landet. Jeg er jordemoder og ønsker alene at hjælpe dem til en vellykket familieforøgelse, fortæller Fie Hjørnet.

Hvordan føles en ve?
For jordemoder Dorte Bertelsen har det været en øjenåbner at arbejde i Sundhedsklinikken.

– Det store antal henvendelser viser, at der er en stor gruppe mennesker, som lever uden adgang til de samme sundhedsydelser, som alle danskere har. Vi ved jo godt, at Danmark er meget skrapt på integrationsområdet. Men her møder du de udokumenterede migranter i kød og blod. Jeg havde for eksempel besøg af et par, som boede i en bil et sted udenfor Tivoli, fortæller hun.

Dorte Bertelsen har været en del af Sundhedsklinikkens jordemoderteam siden starten for et halvt år siden. Hun arbejder til daglig på Rigshospitalet.

– Det er nogle meget basale ydelser, de her kvinder har brug for. De vil først og fremmest have sikkerhed for, at alt er normalt. Mange møder op med en stor uvidenhed om den kvindelige biologi, så det kan tit være nødvendigt at starte helt fra bunden, og også at benytte en tolk, så man kan sikre sig, at de har forstået, hvad man fortæller dem. Nogle aner ikke, hvor langt de er henne i graviditeten. Hvis de er førstegangsfødende, ved de ikke, hvad det vil sige at have veer. Hvornår er man i fødsel? Vi kunne rigtig godt bruge nogle store anatomiske farveplancher, der illustrerer, hvordan barnet ligger i livmoderen, og hvor barnet kommer ud, siger Dorte Bertelsen.

Sundhedsklinikken
Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter i København åbnede i august 2011. I det første halve år har det frivillige sundhedspersonale behandlet 222 patienter og haft i alt 504 konsultationer. Blandt de besøgende har 54 pct. været mænd, 42 pct. kvinder og fire pct. børn. De tre hyppigste henvendelser vedrører: Graviditet (36 diagnoser), hudsygdomme (33 diagnoser) og sygdomme i bevægeapparatet (31 diagnoser).  Patienterne kommer fra hele verden, men især fra Afrika (164), Østeuropa (125) og Asien (108).

Sundhedsklinikken ligger på en adresse i det indre København. Klinikken er oprettet i et samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp, men drives og administreres af Røde Kors.

Klinikken blev etableret med det formål at hjælpe mennesker, der ikke har lovligt ophold i Danmark (udokumenterede migranter). Disse mennesker har i praksis ikke adgang til almindelig sundhedsbehandling.

Sundhedsklinikken tilbyder i øjeblikket lægebehandling, børnevaccinationer, graviditetsundersøgelser og psykologsamtaler.

Bemandingen består af en gruppe på omkring 100 frivillige læger, jordemødre, fysioterapeuter, sygeplejersker og bioanalytikere, som arbejder på skift i klinikken. Endvidere har man kontakt til frivillige psykologer og speciallæger, som patienterne kan henvises til efter behov. Derudover er der oprettet et netværk af frivillige behandlere, der samarbejder med klinikken i en række af landets større byer.

Klinikken har åbent to gange om ugen, mandag og onsdag fra kl. 17-20.

Gravid afghansk kvinde
“Det er sidst på aftenen, en halv time før klinikken lukker. En afghansk kvinde kommer ind sammen med sin mand. Manden har opholdstilladelse, men kvinden har fået afvisning på asyl. Kvinden er ikke tilmeldt et asylcenter, hun bor privat hos manden.

Familien er i en vanskelig situation, da kvinden er gravid i 4. måned.

Kvinden kommer ind til lægen for at blive undersøgt. Hun får en almindelig gynækologisk undersøgelse, får tjekket blodtryk og får mere præcist fastsat terminen. I klinikkens lille laboratorium får kvinden taget en HIV- og syfilistest, en blodprøve for hepatitis samt tjekket sin urin.

Kvinden synes sund og rask, men anbefales at tage jerntabletter. Hun får samme aften svar på HIV og syfilis tests – de er heldigvis begge negative. Kvinden skal komme igen næste uge for svar på blodprøverne.

Kvinden kommer igen ugen efter. Urinprøven viser tegn på infektion, så kvinden får penicillin med hjem til hele behandlingen.

I fremtiden kan kvinden komme om onsdagen og blive tjekket af en jordemoder.”

Kilde: ’Sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Halvårsrapport fra Røde Kors.’

Filippinsk au pair
“En aften i januar kommer en ung filippinsk kvinde ind i klinikken. Hun sidder ganske stille og venter.

Hun fortæller, at hun tror, hun er gravid og at det bekymrer hende, da hun ikke har en fast kæreste.

Hun kom til Danmark som au pair, men au pair perioden er udløbet. Nu bor hun hos en veninde. Hun vil gerne finde et arbejde, for hun har et barn på fem år hjemme iFilippinerne. Barnet bor hos hendes forældre, men hun har lovet at sende penge hjem.

 Vi laver en graviditetsprøve, som heldigvis er negativ. Lægen spørger yderligere ind til, om hun er testet for kønssygdomme, og om hun bruger prævention. Kvinden er tydelig lettet over, at hun ikke er gravid og ønsker ikke at få foretaget test for kønssygdomme. Hun vil gerne have en recept på p-piller. Pillerne kan hun selv betale. Kvinden går lige så stille ud ad døren, som hun kom ind.”

Kilde: ’Sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Halvårsrapport fra Røde Kors’.