Seriøs, troværdig, pålidelig. De tre positivt klingende tillægsord gik igen mange gange på det første todages kursus for medlemmer af Jordemoderforeningen, hvor ’lobbyarbejde’ var på dagsordenen. Kurset er første del af Ambassadøruddannelsen, som Jordemoderforeningen udbyder til ”ildsjæle”, og hvor der ud over lobbyisme vil være medietræning, retorik, kampagne- og pressearbejde på skemaet. Lobbyvirksomhed er påvirkning af politikere og andre beslutningstagere. Det kan foregå via embedsværket, uden for offentlighedens søgelys i kulissen, i medierne og i direkte kontakt med politikeren.
Lobbyisme kan være negativt ladet, hvis det indbefatter bestikkelse, fordrejer magten, eller hvis der ikke spilles med åbne kort.
Men er det negativt, spurgte Pia Gjellerup, tidligere finansminister og nu leder af Center for Offentlig Innovation, da hun fortalte om det gode lobbyarbejde.
– Hvis der manipuleres, spilles med uærlige kort eller stikkes noget under bordet, så er det skidt, sagde den tidligere minister, men fremhævede, at det gode lobbyarbejde er en nem måde for politikere at blive kloge på et emne.
Det gode lobbyarbejde kræver en dygtig lobbyist, der kender sine mål og delmål, kender fakta og kan dokumentere dem, og som udviser respekt for ”modparten”.
Lobbyisme er i dag et redskab, som langt de fleste organisationer gør brug af – heriblandt Jordemoderforeningen, der plejer sine netværk blandt andet på Christiansborg og i regionerne. Netop netværk og det lange træk over tid er vigtigt i det gode lobbyarbejde, sagde Jan Helmer, der er direktør i Jordemoderforeningen.
– Godt lobbyarbejde er blandt andet at arbejde med netværk og at være indstillet på, at det tager tid at skabe forandring. Godt lobbyarbejde handler ikke om at kræve men om at give. Hvis man giver, så skal der nok komme mere tilbage, sagde direktøren.
Flere kanaler til indflydelse
Hvad der mere præcist kendetegner det gode lobbyarbejde, fortalte Tobias Zacho Larsen, direktør i Advice, om. Der er flere kanaler, hvor man kan søge indflydelse: hos politikere, hos embedsfolk i administrationen og i medierne. Det er desuden vigtigt at søge alliancer og at have god og forståelig dokumentation for den sag, man vil fremme. Det er vigtigt, at man bruger det rette mix af indflydelseskanalerne og på det rette tidpunkt. I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at starte sin indsats på det mere uformelle plan for eksempel som indlæg i en avis eller ved deltagelse i konferencer og andre sammenkomster. Senere, når der er sat en dagsorden og skaffet dokumentation, kan det blive relevant at gå videre ad mere formelle kanaler for eksempel ved foretræde for politiske udvalg.
– Det rigtige mix er vigtigt, men alle kanaler skal overvejes og inddrages. Man skal for eksempel overveje, om jorden skal gødes, før man går i medierne med en sag. Skal politikere og embedsmænd for eksempel forberedes på det først, sagde Tobias Zacho Larsen.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på embedsværket, der forbereder sager for politikere og derfor er vigtige spillere i den politiske proces. Skab kontakt til de relevante embedsfolk og tilbyd dem konkret viden om den sag, som du gerne vil fremme.
Men hvordan gør man det, blev der spurgt fra salen? Gitte Valeur, der er formand for jordemødre i Region Syddanmark, har skabt sin egen måde at holde kontakt med embedsværket på. Hun færdes jævnligt i regionshuset til møder og lægger altid lige vejen omkring økonomi- og sundhedskontoret. Ikke for et formelt møde, men bare lige for at høre, om der er noget nyt og måske for selv at fortælle om, hvad der sker på fødegangen. Det personlige kendskab gør, at det også kan falde naturligt at høre om mere private forhold.
Rikke Maimburg, forskningsleder på Universitetshospitalet i Skejby, fortalte, at hendes forskning om fødselsforberedelsens gavnlige virkning på blandt andet kvinders tilfredshed med fødslen lå fint i forlængelse af regionens fokus på social kapital.
– Jeg udnyttede, at embedsmændene havde fokus på social kapital, da jeg fremlagde resultaterne af min forskning. Og det banede vejen for, at der blev genindført tilbud om fødselsforberedelse til de gravide, fortæller Rikke Maimburg.
– I skal vide, at både politikere og embedsfolk har brug for jeres viden. Og I skal turde formidle den til dem, sagde Tobias Zacho Larsen.
Det døve øre
Der er en ting, som med sikkerhed kan få politikerne til at vende det døve øre til.
– Politikerne er dødtrætte af faggrænsekampe. Vis i stedet for at I gerne vil noget nyt, og at I vil samarbejde, opfodrede Tobias Zacho Larsen. Klynk er heller ikke en argumentationsform, der fremmer politikeres forståelse. Til gengæld kan det vække beslutningstagernes interesse, hvis andre går på banen og støtter dine synspunkter.
– Det kan være stærkere, når andre taler ens sag, så det er vigtigt at etablere og dyrke relationer og lave projekter sammen med samarbejdspartnere. Både for at øge sin politiske kapital og for at indsamle viden, sagde han.
En faggruppe vil også have sværere ved at vinde politikernes hjerter ved primært at kræve bedre forhold for sig selv. Kampen for bedre arbejdsforhold går via kampen for bedre forhold for de gravide og fødende, mente Tobias Zacho Larsen.
– Hvis I kan oversætte kvindernes interesser til handling og forandring, så kan det senere komme jer selv til gode. Godt lobbyarbejde handler også om indpakning, sagde han.
– Men med den strategi er vi altså ikke lykkedes lønmæssigt, sagde Katja Schrøder, ph.d.-studerende og underviser ved kandidatuddannelsen ved SDU.
– Vi bliver stadig anset som Florence Nightingales. Den strategi har vi brugt i 300 år, måske er der bedre veje mod bedre løn, foreslog hun.
– Arbejdet for kvindernes sag er i hvert fald ikke i modsætning til bedre løn, men I skal også gøre alt muligt andet for at højne jeres værdi og fortælle om det, sagde Tobis Zacho Larsen.
Jordemødrene prøvede ved eftermiddagens gruppearbejde teorierne bag det gode lobbyarbejde af på spørgsmålet: Hvordan vil I fremme, at der kommer flere fritliggende klinikker i Danmark? Det rigtige svar kan blive til stor gavn i den aktuelle situation i Svendborg, hvor specialafdelingen står til lukning. Hvis det ikke lykkes at bibeholde fødeafdelingen, kunne en jordemoderledet klinik – måske – være et godt alternativ.
Ambassadøruddannelsen fortsætter frem til efteråret.
Lederen
Trine Lind er vicechef på Hvidovre Hospital og deltager som den eneste leder på Ambassadøruddannelsen.
– Det er et utrolig godt tilbud, og det giver os mulighed for at bære jordemoderfaget videre med fokus på fællesskab med andre interessenter, siger hun. Lobbyvirksomhed er ikke fremmed for vicechefen.
– Jeg gør det hver dag i mit arbejde, hvor det handler om at rette fokus mod jordemødre og deres sag, siger hun. En større bevidsthed om et godt arbejdsmiljø er et af de områder, som Trine gerne vil være med til at styrke med den nye viden, som uddannelsen giver.
– Det er helt relevant, at både jordemødre og samarbejdspartnere er bevidste om en styrkelse af arbejdsmiljøet, siger Trine, der også regner med at udvide sit netværk og få indblik i, hvordan man arbejder på andre fødesteder.
Arbejdsmiljørepræsentanten
Maria Gaden Bjerre er arbejdsmiljørepræsentant på regionshospitalet i Randers og TR-suppleant for jordemødrene samme sted. Maria sidder i MEDudvalget på sygehuset og i Regions-MEDudvalget, der er det øverste udvalg for udøvelse af medindflydelse og medbestemmelse i Region Midtjylland.
– Jeg brænder for at tale om jordemoderfaget også uden for fødestuen. Jeg vil gerne have jordemoderfaget på banen og give det en stemme – både af hensyn til kvinderne og af hensyn til jordemødrene, siger hun.
Maria har længe savnet mere indsigt i, hvordan man lobbyer. Behovet er blevet større efter, hun har fået sæde i de to MEDudvalg.
– Jeg møder jo alle samarbejdsparter, toppolitikere og topembedsmænd i mit tillidsrepræsentantarbejde. I starten kendte jeg ikke spillereglerne, og jeg har længe savnet indsigt i lobbyisme: Hvorfor siger og handler de, som de gør, og hvordan spiller jeg min rolle, siger Maria, der synes, at det er en oplagt opgave for foreningen at udbyde en Ambassadøruddannelse for ildsjæle.
– Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skulle opsøge den viden – i hvert fald ikke lige så målrettet, siger hun. Lobbyisme er på ingen måde en suspekt arbejdsform.
– Det er noget, man gør, når man kender sit værd, og når man kender betydningen af sit fag. Det handler om at få andre til også at se det og om at spille sig selv ind på banen, siger Maria.
Tillidsrepræsentanten
Lene Møller Andersen er tillidsrepræsentant for sine kolleger på Odense Universitetshospital. Hun regner med, at uddannelsen kan hjælpe hende med at blive stærkere til at dokumentere og argumentere for en dagsorden. For hende handler det for eksempel om, at paletten af jobmuligheder for jordemødre på hospitalerne bliver større.
– Jeg tænker ikke kun i at bane vejen for jordemødre i for eksempel lægepraksis, men også i at vi får flere funktioner inden for hospitalsregi. Det er vigtigt, at man kan arbejde bredt med sit fag, og at man har mulighed for ikke kun at skulle arbejde i akut funktion. Paletten af funktioner skal være bredere af hensyn til jordemødrenes trivsel, siger Lene.
Hun havde ikke forventet, at Jordemoderforeningen ville udbyde en uddannelse som denne.
– Men det er da en super god ide. Vi har alle visioner for vores fag, men vi arbejder måske ikke så strategisk for at indfri dem, siger hun.
Svendborg- jordemoderen
Jane Enemærke Pedersen er jordemoder og TR-suppleant på den lukningstruede fødeafdeling på Svendborg Sygehus. Da hun fik at vide, at politikerne ville fremrykke lukningen af hendes arbejdssted, var hun med det samme klar over, at hun var nødt til protestere.
– Men det, jeg først kom i tanker om, var negative budskaber, der måske ikke ville have været hensigtsmæssige meldinger hverken for vores sag eller for kvindernes, siger Jane. Hun har siden sammen med sine kolleger argumenteret mod en lukning af det lille fødested. Det er sket med henvisning til evidens og med bred borgeropbakning.
– Man vinder ikke en kamp ved at være vred. Men hvordan katalyserer man sin vrede ud på en god og konstruktiv måde, spørger Jane, der håber på at få nogle af svarene på Ambassadøruddannelsen. Med hensyn til dagens emne ’lobbyvirksomhed’, så har Jane faktisk en rest af modstand i sig.
– Da jeg lærte om lobbyisme i 80’erne, var det storindustriens interesser i EU, vi talte om. Men nu er det en nødvendighed, fordi vi har faginteresser, der kræver dialog med politikere og andre interesseorganisationer, siger hun.
Underviseren
Dorte Hvidtjørn er lektor og studieleder ved kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab ved Syddansk Universitet. Muligheden for at blive klogere på medierne og for at træne sin egen optræden i dem er umiddelbart det vigtigste for hende.
– Pressetræning er nok det vigtigste på nuværende tidpunkt, både som studieleder, men også som forsker, siger Dorte, der lider af ”journalistskræk”.
– Jeg er bekymret for, hvordan medierne fremstiller en sag – om de for eksempel overdramatiserer. Der er stigende krav til forskere om formidling, og vi vil også gerne ud med vores viden. Men det kan altså være svært at formidle tre års ph.d.-studier klart, præcist – og kort, forklarer hun.
Studielederen regner også med at få mere indsigt i veje til indflydelse og i, hvordan hun får styrket sin sag i forhold til beslutningstagere.
– Jeg regner med, at vi får redskaber til at være ambassadører på hvert vores felt på hver vores måde. Det her er ikke noget fagpolitisk dikteret ovenfra. Det er professionen, det handler om, siger studielederen.
Aktivisten
Diana Vinther er jordemoder ved Odense Universitetshospital. Hun havde sin ilddåb som lobbyist, da hun i efteråret var aktiv i kampagnen for at få millionerne til svangreomsorgen tilbage på finansloven. En væsentlig del af kampagnen foregik på nettet – primært på Facebook – og Diana var administrator af den offentlige gruppe ’Jordemødre for livet’.
– Jeg følte mig ikke altid godt klædt på til opgaven. Hvad skulle lægges ud? Og hvad skulle vi holde i vores interne gruppe? Jeg manglede redskaber til at analysere, hvad der gavnede sagen bedst. Hvordan brugte vi beretningerne fra kvinderne bedst osv., fortæller hun.
Ambassadøruddannelsen rammer da også plet for den unge jordemoder.
– Ambassadøruddannelsen er som modelleret til mig. Den rammer perfekt både i timing og i indhold, siger Diana.
Hjemmefødselsjordemoderen
Tina Lysgaard arbejder i Hjemmefødselsordning Sjælland, hvor jordemødrene har forskellige opgaver – ud over omsorgen for de gravide og fødende. Selv står hun for kontakt med og information af samarbejdspartnere og brugere.
– Det kræver mere end lige at være jordemoder, når man arbejder i Hjemmefødselsordningen. Man har kontakt med politikere, embedsfolk i regionen og andre faggrupper, og derfor giver uddannelsen god mening for mig. Det er meget relevant at lære om, hvordan politiske behov dannes, og hvordan beslutningsprocesser foregår, siger Tina.
Jordemødrene i ordningen opdagede, hvor vigtigt det er at have tæt kontakt med politikere og embedsfolk, da bevillingen til ordningen pludselig var slettet i forbindelse med en budgetlægning. Et målrettet og intenst stykke dokumentations- og oplysningsarbejde fik politikerne på andre tanker.
– Vi har siden fulgt op på de kontakter, vi fik ved brandslukningsarbejdet. Vi har for eksempel indbudt til noget, som jeg kalder virksomhedsmøder, hvor vi inviterer politikere og embedsfolk til møder, hvor vi fortæller om, hvad der rør sig på vores område, siger Tina.