1. Betyder Ny Løn, at jeg risikerer at gå ned i løn pr. 1. april ?
Svar:
Ingen vil gå ned i løn i forhold til den løn, de oppebærer pr. 31. marts 2003.
Ved overgangen til ny løn vil du få en ny grundløn på skalatrin 24 – uanset hvilken løn du har den 31. marts 2003. Hvis du pr. 31. marts 2003 har 6 års anciennitet får du derudover 3 trin som erfaringsbaseret kvalifikationsløn – dvs. op til trin 27. Har du 10 års erfaring den 31. marts 2003 får du i stedet for 7 trins erfaringsbaseret kvalifikationsløn – dvs. op til skalatrin 31. Hvis du i gammel løn havde et højere trin end grundlønnen og kvalifikationslønnen i Ny Løn, får du udlignet op til denne løn med et såkaldt udligningstillæg. Hertil får du så et overgangstrin.
Eksempel:
Hvis du er på slutløn i gammel løn på skalatrin 32 vil din lønsammensætning pr. 1. april 2003 blive :
Grundløn: skalatrin 24
Erfaringsbaseret kvalifikationsløn: 7 trin (31)
Udligningstillæg: op til 32
Overgangstrin: 1
I alt skalatrin: 33
2. Hvad er funktions- og hvad er kvalifikationstillæg?
Svar: Ud over den centralt aftalte erfaringsbaserede kvalifikationsløn kan der lokalt aftales yderligere kvalifikationsløn og/eller funktionsløn. Det kan aftales som løntrin eller som tillæg.
Det kan være vanskeligt at skelne mellem kvalifikationsløn og funktionsløn, men funktionsløn kan forhandles for de funktioner, der er knyttet til jobbet og kan begrundes i arbejds- og ansvarsområdet, herunder arbejdstilrettelæggelsen. Funktionsløn kan bl.a. gives for særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer (uddannelse, erfaringer m.v.) erhvervet før og under ansættelsen.
3. Skal jeg selv begynde at samle dokumentation for mine kvalifikationer og funktioner sammen?
Svar: Når tillidsrepræsentanten skal forhandle funktions- eller kvalifikationsløn er det vigtigt, at hun har gode argumenter for at jordemødrene skal have tillæg/trin. Det er forskelligt, hvordan man i det enkelte amt vælger at tilrettelægge forhandlingerne; om man primært forsøger at forhandle overordnede aftaler for hele gruppen, eller om man vælger at forhandle mere individuelt – eller både og.
4. Må jeg selv forhandle?
Svar: Retten til at forhandle og aftale lønnen for jordemødre ligger hos organisationen – dvs. DADJ – eller den som organisationen delegerer kompetencen til. DADJ har på kongressen 2002 besluttet, at tillidsrepræsentanten har den fulde kompetence til at forhandle. Kredsformanden forhandler dog, hvis der er tale om overordnede forhold for flere arbejdspladser – evt. hele amtet.
Den enkelte kan altså ikke selv forhandle lønnen. Der er dog ikke tvivl om, at det med tiden bliver mere og mere almindeligt, at den enkelte jordemoder stiller krav til sine lønforhold. Det er blot vigtigt at bruge sin tillidsrepræsentant i denne sammenhæng og acceptere, at der fortsat kan være kollektive interesser, som går forud for de mere individuelle interesser.
5. Hvad hvis jeg ikke er gode venner med tillidsrepræsentanten?
Svar: Det er tillidsrepræsentanten, som har kompetencen til at forhandle. Hun er jo netop en TILLIDSrepræsentant og er valgt af jordemødrene på arbejdspladsen. Så længe der er et flertal bag hende, må man gøre sine eventuelle mindretalsinteresser gældende som i den øvrige del af samfundet, ved at involvere sig og deltage i diskussionerne – og evt. selv stille op til valg, hvis man mener, at kunne gøre jobbet bedre.
6. Hvad skal vi/jeg gøre for at komme med i kapløbet om pengene fra Ny Løn fra starten?
Svar: I skal som gruppe og som enkeltmedarbejdere sørge for at gøre jeres arbejde så synligt som muligt og "tænke" i løn, når i påtager jer særlige funktioner eller erhverver særlige kvalifikationer. Vær bevidst om jeres værdi og stil lønkravene. I skal være opmærksomme på, at der ikke er puljer, som SKAL udmøntes. Det er altså gode argumenter, der skal til!
Derudover skal I også vænne jer til at få forhandlet lønnen FØR i opsiger den gamle stilling og tiltræder den nye.
7. Risikerer jordemødre at fx. lægerne render med hele puljen?
Svar: Det er ikke faste lønpuljer, men gode argumenter, der giver de bedste forhandlingsresultater og dermed mere i løn. Så principielt kan en faggruppe forhandle sig til alle de lønkroner, der budgetmæssigt måtte være til rådighed i amtet. I realiteten vil der dog altid være noget til hver enkelt faggrupper, men det kan naturligvis variere, da arbejdsgiverne ofte vil være tilbøjelige til at bruge lønnen der, hvor de også får noget ud af det – fx til at fastholde eller rekruttere medarbejdere, eller til at motivere til at løse særlige opgaver eller kvalificere opgavevaretagelsen. Men disse krav kan jordemødre jo også imødekomme.